Anmeldelse af BabySigning bøger, DVD og app

BabySigning beskæftiger sig med babytegn. De har hold man kan deltage på, de uddanner deres egne BabySigninginstruktører, og så har de lavet en masse materiale så man kan komme i gang med, at lave babytegn derhjemme. Der er bøger, en DVD, CD`er og meget andet.

Forskning viser at brug af babytegn

  • Stimulerer barnets sproglige udvikling
  • Giver barnet mulighed for at udtrykke sine følelser, ønsker og behov
  • Mindsker frustrationer som opstår når man ikke bliver forstået
  • Giver højere IQ
  • Øger barnets selvværd
  • Styrker båndet mellem forælder og barn

Processed with MOLDIV

MamaWise har testet nogle af BabySignings produkter, og herunder kan I læse anmeldelserne. Amanda og Wilma på 18 mdr. har testet DVD`en Rytmik og Babytegn, samt bogen Lolo Lærer Babytegn. Camilla og Sille på 1 år har testet DVD`en Rytmik og Babytegn,  bogen Babytegn af Rebecca Wilms, samt app`en Babytegn.


12583875_10153532692187933_338942493_n

Wilma på 18 måneder og jeg har de sidste 6 uger testet Babysigning. Wilma siger en del forståelige ord, men der er ikke meget sammenhæng, og rigtig meget volapyk indimellem de ord 

Jeg havde hørt rigtig meget om at bruge tegnesprog til sin baby, faktisk allerede før jeg fødte Wilma. Jeg har hele tiden tænkt at det var en kanon idé, men har aldrig rigtig fået sat mig ind i hvornår og hvordan jeg skulle komme i gang.

Da vi fik chancen for at teste Babysignings DVD´en og bogen “Lolo lærer babytegn” var jeg ikke i tvivl om hvad jeg ville lære Wilma at “sige” først, fx. sove, mad, drikke osv. Jeg glædede mig til at komme igang og se om jeg ville begynde at forstå Wilma bedre.

Vi gik straks igang med at se filmen – Den var slet ikke hvad jeg havde regnet med ! Jeg ved ikke hvad jeg havde forstillet mig, men filmen opslugte faktisk også Wilma, jeg havde troet den kun var til forældrene. Wilma var vild med at se de andre børn, høre sangene og se billeder af dyr mm. Vi så film nogle dage i træk og begyndte ligeså stille at bruge tegnene i hverdagen. Vi lavede også vores egne tegn, vi siger ordene imens vi laver tegnene og Wilma er blevet rigtig dygtig til både tegnene, men det er som om at der også er kommet en del flere ord.

DSC_0755

Vi er vilde med babytegn, og ville have ønsket at vi var startet en del før. I princippet kan man jo starte fra de er helt spæde og de vil i en meget tidelig alder, kunne forklare at det er sult og ikke tørst osv.Jeg er sikker på at vi kunne have sparet os for en hel masse fus

Vores største optur herhjemme, er at Wilma skriger meget mindre nu.Wilma føler at hun selv kan forklare hvad hun vil, og det har givet hende meget mere ro og mindre frustationer.

Vi giver babysigning 9 ud af 10 sutter. 

Skærmbillede 2015-12-29 14.25.46


De seneste 7 uger har vi herhjemme stiftet bekendtskab med begrebet “babytegn”.  Sille var 11 mdr. da vi startede, og havde gennem de sidste måneder inden udvist tydelige frustrationer over, at vi ikke kunne forstår de ting hun prøvede at fortælle os. Hun er ret fremmelig mht. det sproglige og var allerede begyndt at sige en del ord inden vi startede med babytegn. Og så har hun udvist stor interesse for, at kommunikere med os allerede fra hun var helt spæd, så mine forventninger til babytegn, Silles og vores egne evner var høje.

image

Jeg startede med at læse den nye bog “Babytegn” skrevet af Rebecca Wilms, og fik derved en god grundviden om babytegn, og blev introduceret til nogle af de mest brugte tegn. Bogen fandt jeg meget interessant og relevant, og “slugte”  i løbet af en aften. Det jeg læste gav mig straks endnu mere blod på tanden til at komme i gang, og jeg følte mig godt klædt på til opgaven. Dog havde jeg lidt svært ved, at helt forstå hvordan tegnene skulle udføres ud fra illustrationerne i bogen. Det var her app`en “Babytegn” blev min redning. I den kan man nemlig finde alle ord, og få vist en video hvor tegnet for ordet bliver udført korrekt. Hvis I har tænkt jer, at gå i gang med babytegn, så vil jeg anbefale jer at hente den. Den er super nem at bruge og så kan man hurtigt genopfriske tegnene ved behov.

Vi startede ud med at bruge 4 forskellige tegn (sove/træt, tørstig, bad og synge), og allerede efter to dage lavede Sille sit første tegn, tørstig. Dette tegn var fantastisk for hende, og os, at lære, for vi fandt ud af at hun meget ofte er tørstig. Pludseligt sagde hun kun “mam–mam” (som vi troede kun betød mad) en brøkdele af de gange hun plejede. Det sparede os alle for mange frustrationer, da vi pludseligt kunne forstå hvad det præcis var hun efterspurgte, og derfor ikke tilbød hende mad, når det egentlig var vand hun prøvede at bede om. Efter en lille uge lavede hun endnu et tegn, og det er simpelthen det bedste tegn hun har lært. Nemlig tegnet for træt/sove, som nu er det hun oftest bruger.  Her efter 7 uger med babytegn er det stort set kun tegnet for træt hun selv bruger, da hun har et ret stort “ordforråd” formår hun, at kommunikere med det talte sprog langt hen ad vejen. Dog bruger vi (især mig) tegnene dagligt, og oplever en positiv respons fra Sille, der tydeligvis elsker at lære nye tegn. Og nogle gange når vi ikke forstår hende, så laver hun pludseligt et tegn, som vi ikke anede hun kunne, for at vise os hvad hun vil.

Ud over bogen og app`en har vi også brugt DVD`en “Rytmik og babytegn”. Vi har set den maaaaange gange, og Sille er vild med den. Jeg må da ærligt indrømme, at den er ved at gå mig en lille smule på nerverne efterhånden, men Silles glæde ved den gør, at jeg gladelig sætter den på igen og igen. DVD`en indeholder sange med tilhørende tegn og film, og klip fra et “BabySigning”-hold med mødre og babyer. Det er en rigtig god måde, at lære nye tegn på, for både barnet og forældre, især hvis man, som jeg, lærer og husker bedst ved at se tingene.   

Vi er vilde med babytegn, og med alle de tre ting vi har testet fra BabySigning, de supplerer hinanden rigtig godt, og vi ville ikke gerne have undværet noget af det. Det allerbedste er, at det har mindsket Silles frustrationer over ikke at blive forstået, og så fornemmer vi at det har givet hende en øget selvtillid, i forhold til at forsøge endnu hårdere, at kommunikere med menneskerne omkring hende. Hun forsøger nu oftest at gøre sig forståelig på mange forskellige måder, hvis man ikke lige forstår hvad hun vil, hvor hun tidligere bare blev hysterisk hvis man ikke straks forstod. Vi ville bare ønske vi var kommet i gang noget før, og vil helt sikkert bruge det allerede fra en tidlig alder, hvis der skulle komme en lillebror eller søster. 

BabySigning får vores varmeste anbefalinger, og vi vil give det testede materiale en samlet score på 9 sutter.

Skærmbillede 2015-12-29 14.25.46


Hvis I har lyst til, at læse mere om BabySigning, kan I besøge deres hjemmeside LIGE HER og se hele udvalget af materialer i deres webshop LIGE HER

image

De testede produkter er venligst stillet til rådighed af BabySigning



I kan læse flere anmeldelser skrevet af forældre lige her:

Anmeldelse af babyserien fra Apotekets

Anmeldelse af Magics Premium bleer

Anmeldelse af A-derma Exomega creme og vaskegel

 

 

 

You Might Also Like

  • Ruksis780
    27. maj 2016 at 11:31

    ruksis 102

    ruksis 103