Anmeldelse af måltidskasser fra RetNemt.dk

Måltidskasser er noget der vinder mere og mere frem i de danske, travle familier, der gerne vil spare tiden på indkøb og madlaving, men samme tid gerne spise sundt og varieret. Der er efterhånden flere steder du kan bestille dine kasser.

Hos Retnemt.dk tilbyder de forskellige typer måltidskasser, der alle er sat sammen efter kravet om, at det skal være nemt at lave maden, og kun tage omkring 30 minutter at tilberede. Råvarerne er af god kvalitet, friske og mange af dem økologiske. Perfekt til børnefamilier! Retnemt.dk leverer i hele Danmark, og måltidskasserne indeholder alt du skal bruge til retterne (undtaget salt, peber, olie og andre basisvarer).

Top photo - pattern general with plate - 845x220

MamaWise har fået muligheden for, at teste Retnemt.dk`s koncept, og det har vi selvfølgelig takket ja til. Vores to testfamilier har modtaget måltidskasser med mad til 4 dage (pris ved 2 voksne fra 442 kr. pr. uge), og her kan I læse deres anmeldelser.  


20140819_191408000_iOS

Wilma, Rasmus og jeg er virkelig glade for, at vi har fået lov til, at teste RetNemt.dk og er blevet fan af konceptet!

Inden vi havde prøvet RetNemt.dk, havde vi snakket en del om de forskellige madordninger der efterhånden findes, og var blevet enige om, at det nok ikke kunne betale sig. Vi ville jo stadig skulle ud og handle nogle gange om ugen, til morgenmad og frokost, og vi ville ikke have mulighed for at lave ekstra store potioner til fryseren eller dagen efter, som vi plejer.

Vi skulle ind og vælge nogle kategorier inde på RetNemt’s hjemmeside, og der er meget forskelligt man kan vælge imellem. Vi havde svært ved at vælge, da det hele lød super lækkert, vi valgte “xtra nem, ret sund, ret luksuriøs og ret børnevenligt” for at prøve lidt forskelligt. Da vi modtager kasserne, var jeg meget overvældet og min første tanke var: “Er der virkelig nok mad til 3 her”.

Første aften skulle vi have “Boller i karry med æbler, fra xtra nem”, jeg tør godt indrømme, at vi var overbeviste om, at der ikke var nok mad, og derfor lavede nogle ekstra ris!! Men til vores store overraskelse, kunne vi kun spise de 200g ris der var med, og havde slet ikke brug for de ekstra ris vi havde lavet. Vi var meget positivt overraskede over, at RetNemt havde formået at få så meget lækker smag med, det er jo ikke lige det man tænker, når det er SÅ nemt at lave. Men det smagte virkelig godt og vi var tilpas mætte.

Rasmus, som er ham der laver maden herhjemme, var lykkelig over, at han kun stod i køkkenet 15 min. og at resultatet var så godt. Wilma var også helt vild med de lækre kødboller og den gode karrydressing. Så efter vores første date med RetNemt.dk, var vi svært begejstrede.

13434277_10153863350567933_2065464223_n

Vores favorit var nu “Ret børnevenligt – spinatfyldte kyllingeruller”, som simpelthen smagte helt fantastisk. og var en ret vi aldrig ellers kunne have fundet på at lave, da vi normalt ikke er så meget til spinat. Men vi blev virkelig overrasket og det er i hvert fald ikke sidste gang, at vi skal lave noget i den stil. 

Rasmus var meget imponeret over kvaliteten af maden, det er nogle super lækre råvare man får, og man får en overskuelig opskrift med, der hjælper en hele vejen igennem. Derudover var han vild med, at prøve noget nyt, nogle retter vi nok ellers aldrig havde smagt. 

Wilma og mor her var rigtig glade, fordi vi begge var ret overrasket over hvor lækker maden var, og så var vi super glade for, at farmand ikke brugte så lang tid i køkkenet, som han ellers plejer, og nu havde mere tid til at være sammen med os.

Selvom man stadig skal handle til morgenmad og frokost, behøver man ikke at handle ligeså ofte, hvis man får mad fra RetNemt.dk, og da man max kan få til 4 dage, er der jo også mulighed for, at ændre planer i sidste øjeblik og spise retten en af de andre dage.

Vi er enige om at RetNemt.dk slet ikke er et dyrt koncept, i betragtningen af de lækre råvarer man får med, men det er lidt mange penge for 2 på SU, når der kun er til 4 dage – så vi håber på at RetNemt.dk laver et koncept, hvor man måske får lidt mindre lækre råvarer, og på den måde kan gøre det lidt billigere.

Vi er i hvert fald fan af RetNemt.dk og giver dem derfor 9 sutter.

Skærmbillede 2015-12-29 14.25.46 


Anmeldelse af Camilla, Søren og Sille (17 mdr.)

image

Vi har i vores lille familie haft fornøjelsen af, at teste konceptet med måltidskasser fra Retnemt.dk, og det var med stor spænding, og en lille portion skepsis, vi ventede på vores 4 måltider til den kommende uge. Vi kunne ikke helt finde ud af, om vi synes konceptet passede til vores ret så spontane hverdag.

Det var super nemt at tilmelde sig på deres hjemmeside, hvor man både skal tage stilling til, hvor mange måltider man ønsker, til hvor mange personer (vi valgte til 2 voksne, efter vejledning fra Retnemt.dk), hvilken dag det skal leveres, og hvilke af de mange typer retter man ønsker. Vi valgte fire forskellige typer: Ret Sund, Ret Børnevenlig, Ret Luksuriøs og Ret Eksotisk. Noget jeg blev rigtig positiv over var, at man kan krydse af, hvis der er nogle råvarer man ikke ønsker – MEGET SMART hvis der er allergier eller kræsne væsner i husstanden.

Vores måltidskasser blev leveret af posten, det var næsten som at få gaver. Kasserne er varmeisolerede og indeholder isposer, så de sagtens kan stå til om aftenen, inden man sætter varerne på køl. Så man behøver ikke, at være hjemme når de kommer. Posten tager også de tomme kasser med retur igen, når ugen er omme. Fragten er inkl. i den pris man får vist, når man bestiller sine kasser.   

Så stod vi så med 4 kasser med opskrifter og råvarer til en dag hver, og vi gik spændte igang med, at kigge dem igennem. Det er simpelthen så nemt og overskueligt – opskriftene er skrevet udførligt og “idiot-sikkert”, og råvarerne er i de fleste tilfælde allerede afmålte.  Vores største udfordring var, at beslutte hvilken ret, der skulle spises hvilken dag 😉 

Og hvordan var maden så? Svaret er: Virkelig, virkelig god. Det var alle fire nogle virkelig lækre retter, de var SUPER NEMME at lave, og mængden af mad passede perfekt til os. På alle opskriftene står det skrevet, hvor lang tid retten tager at lave, og det passede faktisk også meget godt. Dog savnede vi lidt, at der var lidt rester til næste dags frokost eller aftensmad, da vi er store fan af rester hos os. Vi endte med at spise de 4 retter over 6 dage, da der kom lidt spontane planer ind i billedet, og det var intet problem. Alle råvarerne var stadig lækre og friske på 6. dagen. Og det er virkelig et plus hos os.

13444275_10153504594631331_980059819_n

VI ER VILDE MED RETNEMT.DK, og det er der flere grunde til: Maden smager super godt, er sund, varieret og råvarerne er af en høj kvalitet. Mange af råvarerne er økologiske. Vi fik smagt nogle retter, vi ikke selv var kommet på, og man kan jo gemme opskriftene, og bruge til senere inspiration. Vi slap for at “finde på” og planlægge indkøb til aftensmaden, noget vi normalt bruger ret meget tid på, da vi ofte har svært ved at beslutte os… og ofte ender med, at køre rundt i de 10 samme retter alligevel. Det bedste af det hele er, at det i sandhed er RET NEMT. Virkelig. Hele vejen igennem, fra tilmelding, bestilling, modtagelse, madlavning og aflevering af kasserne.

Det har været en rigtig god oplevelse hele vejen igennem, dog er der to ting der trækker lidt ned for vores familie. Det første er, at vi savnede rigtig meget, at lave mad til flere dage af gangen, da vi pga. mit job ofte har brug for, at maden er lavet på forhånd. Den anden er prisen. Som egentlig er mere end fair, for den service man får, den tid man sparer og den høje kvalitet maden har. Dog er den stadig for høj, i forhold til vores nuværende madbudget. Derfor er det ikke aktuelt for os pt, at fortsætte med at modtage måltidskasserne, men vi har snakket om, at det er noget man kan gøre i særligt travle perioder. Det er nemlig endnu en smart ting ved Retnemt.dk, man kan nemt til- og afmelde sig fra uge til uge.

Vi har valgt, at give måltidskasserne og konceptet 8 ud af 10 sutter, og kan på det varmeste anbefale jer, at prøve Retnemt.dk, hvis løsningen med måltidskasser kunne være noget for jeres familie.

Skærmbillede 2015-12-29 14.25.16      


I kan lige nu få 20 % rabat på de to første leverancer, hvis I ønsker at prøve Retnemt.dk. I kan læse mere, og tilmelde jer LIGE HER. I kan også følge dem på Facebook og Instagram for mere inspiration og nyheder.

Måltidskasserne til testen er venligst sponsoreret af Retnemt.dk

MamaWise benytter affiliatelinks i denne artikel. Dette betyder at vi får en lille fortjeneste, når I benytter disse links. Det har ingen betydning for jeres pris eller shoppingoplevelse.



Har du lyst til, at læse flere anmeldelser skrevet af forældre? Så se også:

Anmeldelse af solserie fra Derma

Anmeldelse af Filius.dk – børnesko på abonnement 

Anmeldelse af gratis Babykuffert fra Änglemark

Anmeldelse af selvlysende bamser fra Andemors Verden

Anmeldelse – Graviditets træningsbukser fra Selfesteem

Anmeldelse af Magics Premium bleer

Anmeldelse af A-derma Exomega creme og vaskegel

Anmeldelse af babyserien fra Apotekets

Anmeldelse af Olívy – diaper change

You Might Also Like

  • Anmeldelse af Sommerland Sjælland – I kan stadig nå det!
    30. august 2016 at 8:17

    […] Anmeldelse af måltidskasser fra RetNemt.dk […]