Anmeldelse af Magics Premium bleer

Hos webshoppen Baby Go Easy forhandler de, som de eneste i Danmark, bleerne fra det bæredygtige og miljøvenlige mærke Magics.

I deres beskrivelse står der om bleerne, at de

• Er ultra tynde og giver høj grad af komfort og bevægelsesfrihed til baby.
• Har et omfattende væskesystem, som indlejrer fugten og beskytter babys hud.
• Indeholder Aloe Vera, som hjælper med at beskytte babys hud.
• Hverken indeholder lim eller træmasse, hvilket gør denne ble miljøvenlig og bæredygtig.
• Er velegnet til både dag og nat.

Prisen for en pakke bleer med 58 stk. er 109,95 kr. – 1,90 kr. pr. stk.

Magics, premium bleer, økologiske bleer, bleer, test af bleer, Magics bleer, de bedste bleer

Tre mødre og deres børn har testet Magics Premium bleer, og herunder kan I læse deres anmeldelser. Nanna og Oskar på 2 år, Amanda og Wilma på 16 mdr. og Camilla og Sille på 10 mdr.


Oskar og jeg har været så heldige, at vi i samarbejde med MamaWise skulle teste de miljøvenlige og bæredygtige bleer fra Magics Premium fra webshoppen Baby Go Easy. Førstehåndsindtrykket var blandet.
Meget farverig indpakning, et mærke man ikke kender – og sidst men ikke mindst en meget papirstynd ble. Nå, men de skulle testes. Så måtte vaskemaskinen bare køre lidt ekstra i den periode, hvis nu han tissede igennem.
Foruden kapaciteten havde jeg et par ekstra områder, som jeg gerne ville teste: Oskar lider af eksem og har derfor en meget sart hud. Hvordan vil den reagere på bleen? Desuden er han en MEGET aktiv dreng. Mon bleen kan holde til hans aktivitetsniveau?

Man må sige, at min skepsis hurtigt blev gjort til skamme.
Trods det papirstynde udseende viser det sig, at bleen har en fantastisk sugeevne. Bleen kapsler urinen rigtigt godt ind, og bleen kommer på intet tidspunkt til at føles fugtig uden på, som andre bleer nogle gange kan.
Desuden skal der virkelig meget til, før den føles tung. Dette gør også, at bleen er fantastisk som natble.
Det papirstynde udseende gør desuden, at barnet har en optimal bevægelsesfrihed.

Elastikken i benene sidder rigtig godt til uden at stramme. Så bleen bestod Oskars ekstreme aktivitetsniveau.
Et andet plus er, at de to lukkeflapper klæber rigtigt godt, så bleen kan sagtens åbnes og lukkes flere gange.
Oskars sarte hud har endnu ikke reageret på bleen, så det tager jeg som et stort plus.

ble, blenumse, magics, magics bleer, magicgs premium ble, test, anmeldelse, test af ble, anemldelse af ble, baby go esasy, baby go easy danmar, MamaWise, MamaWise dk, mødre, mor, mama, bleer. bedste bleer, sugeevne,

Eneste minus ved denne ble er beskaffenheden og dermed desværre også prisen. Indtil videre kan den kun fås via Baby Go Easys webshop. Priserne er egentlig fair nok, men oven i det skal der så lægges 56 kr i fragt samt “besværet” med at bestille dem. Der går jo lidt tid, før man modtager dem.
Det kan dog lette arbejdet, hvis man tegner et ble-abonnement hos Baby Go Easy. Så bestemmer man selv, hvor tit man vil modtage varerne. Det er faktisk smart!
Det er dog Baby Go Easys plan at få bleerne ud i butikker i fremtiden. Det vil vi glæde os til!

Oskar og jeg giver bleen 9 ud af 10 sutter

Skærmbillede 2015-12-29 14.25.46


Wilma har testet Premium bleerne fra Magics. Da vi modtog pakken, tænkte jeg først, at de mindede meget om de bleer vi brugte i forvejen, de virkede lidt tyndere, og så havde de nogle andre motiver på. Jeg var lidt nervøs over, at skulle give Wilma denne tynde ble på en hel nat, da hun har det med at tisse rigtig meget der. Men de overraskede mig enormt meget. Wilma plejer at vågne om natten, når hendes ble er fyldt, men ikke med disse bleer. Det er som om at de er helt tørre, selvom de er fyldt med tis.

Bleerne koster 109,95 for 58 stk, hvilket er en del dyrere end dem vi plejer at bruge, men jeg må indrømme at vi faktisk bruger færre af disse bleer end vi normalt gør. Jeg har det med, at skifte Wilmas ble meget ofte, da hun bliver rød af, at gå rundt med en våd ble. Men Magics bleer gør ikke Wilma rød, og behøver ikke blive skiftet før den er helt fyldt – så måske det i bund og grund prisen er den samme.

Wilma er et meget aktivt barn, og Magics bleer er virkelig gode til at holde hvad de skal holde på, og pasformen er super god og Wilma har mulighed for at være aktiv i dem.

Vi giver Magics Premium bleerne 9 ud 10 sutter.

Skærmbillede 2015-12-29 14.25.46


 

Sille og jeg har testet Premium bleerne fra det bæredygtige og miljøvenlige mærke Magics. Og jeg kan lige så godt starte med at afsløre, at vi er ovenud begejstrede, og næsten kun har rosende ord.

Bleen er ultra tynd og blød i materialet – faktisk så tynd, at jeg havde mine tvivl om den kunne holde til en hel nat. Det kunne den. Endda uden at virke voldsomt tung om morgenen. Faktisk har jeg haft svært ved, at vurdere om bleen trængte til at blive skiftet, fordi den ikke på noget tidspunkt i løbet af dagen virkede fyldt. Der har ovenikøbet kun været en enkelt gang i løbet af testperioden, hvor Silles hud har virket en smule fugtig.
Det tynde materiale giver en stor bevægelsesfrihed, hvilket har stor betydning for en aktiv pige som Sille, der ikke har virket hæmmet af bleen på noget tidspunkt. Parformen var også rigtig god, og bleen er nem at få til at sidde korrekt. Den slutter tæt, uden at stramme og efterlade mærker på huden.

Sille har børneeksem og generelt en ret sart hud. Vi har før oplevet, at hun ikke kan tåle et bestemt mærke bleer. Magics bleerne reagerede hendes hud slet ikke på – ud over at numsen ikke blev rød, som den ellers ofte kan være efter en hel nat med en fugtig ble.

Så Magics Premium bleer scorer maksimum point for sugeevne, komfort og pasform herfra.
For mig er der to ting der trækker lidt ned. Det ene er en mindre deltalje, nemlig designet på emballage og bleer, der i min optik får dem til at fremstå discountagtige. Den anden ting er prisen. Egentlig er den jo ikke svimlende høj eller urimelig, og slet ikke når man tager i betragtning, at man her får et miljøvenligt og bæredygtigt produkt. MEN for mig trækker det altså lidt ned, at prisen er fordoblet i sammenligning med de bleer vi plejer at købe. Betyder det så, at vi ikke fremadrettet vil købe dem? NEJ! Vi har allerede bestilt en ny pakke hos Baby Go Easy, som vil blive brugt til supplement til vores vanlige mærke. De vil primært blive brugt om natten, og så forestiller jeg mig, at det også er dem der bliver sendt med i vuggestuen, når hun starter inden længe. Så er jeg i hvert fald sikker på, at hendes hud ikke er fugtig, selvom der skulle gå lidt længere end vanligt mellem bleskiftene.

Magics Premium er uden sammenligning de bedste bleer vi har prøvet, og får vores varmeste anbefalinger. Vi giver dem 9 ud af 10 sutter.

Skærmbillede 2015-12-29 14.25.46


I kan se hele udvalget af produkter fra Magics lige her, og læse mere om Baby Go Easys smarte pakkeløsninger lige her.

Baby Go Easy, webshop, økologi, mødre, bleer, baby, elefant, logo, baby go easy logo,

Produkterne til testen er venligst stillet til rådighed af Baby Go Easy

 

 

 

You Might Also Like

  • MamaWise` favoritter – De bedste vådservietter
    3. januar 2016 at 1:58

    […] Anmeldelse af Magics Premium bleer […]

  • Anmeldelse af BabySigning bøger, DVD og app
    22. januar 2016 at 21:21

    […] Anmeldelse af Magics Premium bleer […]

  • Anmeldelse – Graviditets træningsbukser fra Selfesteem
    6. februar 2016 at 20:38

    […] Anmeldelse af Magics Premium bleer Anmeldelse af A-derma Exomega creme og vaskegel Anmeldelse af babyserien fra Apotekets Anmeldelse af Olívy – diaper change Posted in ANMELDELSER, Forældre anmelder Tagged anmeldelse, gravid, graviditet, mamawise, mamawise tester, mamawise.dk, mamawisedk, mødre anmeder, selfesteem, selfesteem træningsbukser, sund graviditet, test, test af graviditetstræningsbukser, test af træningsbukser, træning i graviditet […]

  • Anmeldelse af økologisk ready-to-eat babymad
    12. februar 2016 at 9:30

    […] – Graviditets træningsbukser fra Selfesteem Anmeldelse af Magics Premium bleer Anmeldelse af A-derma Exomega creme og vaskegel Anmeldelse af babyserien fra Apotekets Anmeldelse […]

  • Anmeldelse af Filius.dk – børnesko på abonnement
    15. april 2016 at 7:48

    […] Anmeldelse af Magics Premium bleer […]

  • Anmeldelse af måltidskasser fra RetNemt.dk
    14. juni 2016 at 18:03

    […] Anmeldelse af Magics Premium bleer […]