Anmeldeslse af 2. kostvejleding hos Carrotstick.dk

Fik du læst om mit første besøg hos Katrine fra Carrotstick? Ellers kan du læse det LIGE HER. Mit andet besøg hos Katrine gik fra, at jeg var  pinlig og flov til, at jeg faktisk var rigtig stolt af mig selv. 

logo

Fra mit første besøg til mit andet besøg var jeg igennem en ret så hård periode derhjemme, fyldt med en masse sygdom og en meget stressende eksamen. Min datter Wilma var meget syg med lungebetændelse, og far, mormor og farmor var også ramt af lungebetændelse. Jeg var selv ramt af en slem forkølelse, så overskuddet til at være sund og bruge noget af det jeg havde “lært” af Katrine havde ikke været optimalt. Da jeg kommer til anden samtale var jeg rigtig flov, da jeg slet ikke følte jeg havde gjort det vi havde snakket om.

Som jeg nævnte i mit tidligere indlæg, har jeg prøvet en del forskelligt for at tabe mig før, jeg har fundet på gode “undskyldninger” og tricks til hvorfor jeg ikke havde tabt mig.

Men mit forløb hos Katrine var noget andet, jeg skulle ikke vejes, måles eller andet der gjorde, at jeg havde det dårligt med mig selv – og for første gang havde jeg ikke lyst til, at komme med dårlige undskyldninger eller lyve om hvordan tingene var!

Så da jeg kommer til Katrine fortæller jeg hende hudærligt, at jeg desværre var begyndt at drikke sodavand igen, og at jeg ikke havde været særlig sund, som jeg ellers havde håbet på. Det var super dejligt at jeg turde fortælle sandheden, for Katrines reaktion var præcis som jeg havde regnet med – der var ingen løftet pegefinger eller sætninger som “Det var ikke godt”, eller andre ting så jeg følte mig som en fiasko.

Katrine lyttede til hvad jeg havde at sige, og sagde flere gange, at hun godt kunne forstår det havde været hårdt. Under Katrines og min samtale, som var enormt behagelig og super hyggelig, fandt jeg faktisk ud af, at jeg havde brugt mine værktøjer, uden selv at vide det, og jeg var faktisk også blevet sundere og begyndt at tænke mere over tingene. Det kan godt være at jeg drikker sodavand igen, MEN jeg drikker det slet ikke på samme måde som jeg gjorde før. Fordi jeg ikke forbyder mig selv at drikke sodavand, har jeg fundet en mellemvej, hvor jeg nyder det engang imellem. Og som en af Katrines mottoer er såman kan godt leve sundt, og stadig nyde livet”! 

Under vores samtale sagde jeg flere gange “Og det her har jeg også gjort..”, “Jeg har også ændret det her..” Det gik op for mig, at jeg faktisk havde brugt de værktøjer vi havde snakket om under vores første samtale. Jeg var faktisk ubevidst begyndt at finde en mellemvej, en mellemvej der ikke hedder “Enten eller”, men at man faktisk godt kan nyde lidt sodavand engang imellem, uden at drikke flere liter om dagen (Som jeg plejede at gøre, når jeg ikke var på kur). 

Jeg har altid tænkt det var “enten eller”, altså at når jeg var sund – var der INTET sodavand, INGEN kulhydrater osv., men efter jeg er begyndt hos Katrine, er det som om at mit syn på tingene er begyndt at ændre sig. Jeg skal finde en vej, så jeg ikke hele tiden føler jeg “falder i” og er en “fiasko”, og det er Katrine virkelig en stor hjælp til – jeg ved ikke hvad det er hun gør, jeg synes jeg har prøvet det 100 gange før, men som jeg også sagde til Katrine – så gør hun altså en forskel.  I HVERT FALD for mig 😀

Jeg er ved at acceptere, at jeg ikke taber mig 10 kilo på en uge, men hvis jeg ændrer små ting, og ændrer dem lidt af gangen, så skal det nok komme – og da jeg er sådan en person, der helst gerne vil have det sker NU og HER, er jeg virkelig overrasket over hvad Katrine har lært mig og, at jeg allerede har ændret så mange ting.

 

Skærmbillede 2016-02-25 21.01.38 Skærmbillede 2016-02-25 21.02.29

You Might Also Like

  • Kostvejledning del. 3. – Carrotstick.dk
    19. marts 2016 at 18:18

    […] Anmeldelse af 2. kostvejlening hos Carrotstick.dk & 20% rabat. […]