Kostvejledning del. 3. – Carrotstick.dk

Vores egen Amanda er i gang med at teste et kostvejledningsforløb hos Carrotstick.dk. Man kan vælge at tage en time, eller et forløb der består af 4 gange, hvor man snakker med Katrine Gisiger der har en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Et kostvejledningsforløb hos Katrine strækker sig over 4 gange af 60 minutters varighed. Amanda har besøgt Katrine for 3. gang, og kan anbefale forløbet, også til folk der kæmper med andet end kosten, da Katrine giver værktøjer der kan bruges på det meste. 

logo


Tredje besøg hos Katine fra Carrotstick, har været en rigtig boost oplevelse. Det at kunne fortælle Katrine, hvor mange tanker der faktisk er blevet gjort til handling, var fantastisk.

At opdage at de ting og værktøjer Katrine har lært mig faktisk kan bruges på de fleste problemer i hverdagen, har gjort at jeg føler jeg har nemmere ved at gøre mine tanker og drømme til handling.

Katrine har lært mig at se problemer som små opgaver, i stedet for et stort problem, at løse tingene bid for bid, gør hverdagen og problemerne meget mere overskuelige.

Jeg har haft så utrolig meget glæde af at snakke med Katrine, at jeg faktisk synes alle burde gøre det, mest fordi Katrine ikke belærer en om ens liv, men hjælper en med at se positivt på tingene og gøre noget ved det, bid for bid, i stedet for at sidde fast fordi man føler, at ”problemet” er for stort.

Et “slogan” Katrine har lært mig er “Du lever dit liv, og ved hvad der er bedst” – jeg er her bare til at hjælpe dig med, at finde den rette vej for dig! Dette er grunden til at jeg føler jeg er kommet så langt, siden jeg startede hos Katrine i januar måned, trods sygdom, eksamener og mange andre hårde ting på hjemmefronten, føler jeg virkelig at jeg har rykket mig, og jeg har fået nogle fantastiske værktøjer, jeg kan bruge på så mange forskellige måder.  

Katrine har lært mig, at der ALTID vil være BUMP på ens vej, men at man bare skal lære at tackle dem. Siden jeg har været hos Katrine 3. gang, har jeg været på en fantastisk ferie med ”All inclusive” og det har bestemt været et BUMP på min vej, mest af alt fordi fristelserne har været svære, men med Katrines værktøjer har jeg valgt at nyde nogle af de ting jeg elsker, uden at nyde dem alle 😉

Jeg valgte f.eks. at jeg hellere ville drikke sodavand, end jeg ville spise deres kæmpe kage bord (i gamle dage ville jeg have gjort begge dele). Men en ting jeg har lært er, ikke at forbyde mig selv alt, men i stedet for nyde de valg jeg så tager. Jeg nød min sodavand, og savnede slet ikke kagerne – og det er da et skridt på vejen, at jeg ikke kastede mig over begge dele.

Jeg har fået 4 nye opgaver (4 opgaver jeg selv har bestemt), som jeg håber at kunne løse. Jeg skal blandt andet ”løse et problem” som er at komme i gang med at cykle. Cykel opgaven har været svær for mig, da jeg ikke har cyklet i 10 år, jeg har ingen cykelhjelm og ingen cykel. Nu har jeg fået min mors, den skal godt nok transporteres hjem fra hende, men det er da en start altså at jeg har en cykel – nu skal jeg bare stille og roligt løse de andre opgaver (som normalt ville have været ”problemer” for mig)

Jeg håber på at være kørende på min cykel inden jeg skal besøge Katrine næste gang.

Jeg glæder mig til at se Katrine igen, nærmest allerede fra jeg går ud af døren hos hende. Katrine er et meget positivt mennesker, der forstår at få det positive frem i folk. Hun hjælper en med at se det positive i de hårde situationer og giver en en masse ting at tænke over. Jeg er ked af at mit testforløb hos Katrine er ved at være ved vejs ende, men det er bestemt ikke sidste gang jeg skal besøge hende. Jeg bliver nødt til at tage nogle ekstra timer, for jeg ved at hvis tingene er ved at gå skævt, kan hun hjælpe mig på rette vej igen.


I kan læse de andre besøg her: 

Anmeldelse af kostvejledningsforløb hos Carrotstick.dk

Anmeldelse af 2. kostvejlening hos Carrotstick.dk & 20% rabat.

You Might Also Like