Nina PCOS mor.

Nina er en af de mange kvinder som desværre er ramt af PCOS. Hun har givet os lov til, at dele hende og hendes mands Nicolais historie om deres kamp for at blive forældre til August og Mollie. 


Mit navn er Nina. Jeg er gift med Nicolai, som jeg bor i et dejligt hus med, i Helsingør. Sammen har vi August på 4 år og Mollie på 7 måneder – begge lavet i fertilitetsbehandling.

Det store spørgsmål, da vi prøvede at få August var “kan vi overhovedet få børn?”.

Vi gik i gang, håbet var højt…. I noget tid. For det skete jo ikke i første forsøg. Eller i andet…

Vi prøvede et andet hormonpræparat, som gjorde udslaget – jeg blev gravid!

Det var ikke Nicolai, men mig den var gal med. Jeg har PCOS, mens Nicolai var det lægen kaldte “hyper-fertil”. Super, at han så skulle trækkes med mig.. Heldigvis skulle vi ikke hele møllen igennem, med æg udtagning, reagensglas osv. Men var det dét der skulle til, gjorde vi det!

Graviditeten var noget rod, men det er en anden historie. Vi fik jo vores ønskebarn, efter (næsten) 9 lange og bekymrende måneder.

Da vi skulle have Mollie, gik det bedre. Vi vidste hvilken medicin der virkede og jeg fik Progesteron til at holde på hende. Jeg havde nemlig imellem August og Mollie, været gravid – men mistet det.

Tankerne omkring barnløsheden er mange. Det spænder vidt og rummer enormt mange forskellige følelser!

Kan jeg få børn? Kan jeg give mit første barn søskende? Hvorfor mig? Kan jeg holde på en graviditet? Og den værste af dem alle – Hvorfor kan hun blive gravid så nemt, når jeg ikke kan?

Sidstnævnte har jeg været tynget af ofte. Når man læser, hører om og ser folk bruge aborter som prævention, mens man selv kæmper med bare at få ægløsning, bliver man trist.

Jeg kan huske at jeg så et program om en meget ung mor, som var gravid med sin 5. ups’er. Hun magtede det ikke helt, havde ingen penge og ønskede faktisk ikke barnet. Hun havde bare aldrig fået taget sig sammen til en abort, i tide.

Jeg var rasende. Tænk at være så privilegeret, at blive gravid af at glo på et par boxershorts, og så ikke magte det!?

Jeg vidste godt, at det er hendes verden, valg og problemer – men den sved.

Man kæmper ikke kun med sine egne tanker og bekymringer, når man er i behandling. Ofte skal man samtidig svare på “Nåååå, skulle I ikke også snart tage jer sammen og få nogle børn?”-lignende spørgsmål og konfronteres med gravide maver OVERALT. For hvis der er noget man ser, som behandlings-aktiv kvinde, er det gravide mavser og nyfødte. A L L E vegne.

Man kan intet stille op med tankerne. Og selvom det måske ville hjælpe, at være åben omkring sin fertilitetsbehandling, kræver det mod. Et mod, som ikke alle har og det er okay. Nogle føler sig endda som en fiasko – hvad er man så til for, hvis ikke det er for at formere sig!?

Jeg har først turde sige det højt nu, efter Mollie er kommet til.

Det er ikke alle, som ønsker at det skal ud. Jeg var også sikker på, at vi skulle holde det hemmeligt altid – men jeg føler et behov for, at række ud til alle jer der står I det nu. For det manglede jeg.

Det er hårdt. Det er bekymrende. Det er ukontrolleret. Men jeg lover jer, det er det hele værd!

Tal om det. Lad vær med at tale om det. Du skal bare vide, at ALLE tanker er okay. Også hvis det drejer sig om misundelse, vrede og fiasko.

Tak fordi I læste med!

 

You Might Also Like