10 ideer til børneværelset

Kristina Hobbs er fast skribent hos MamaWise, erfaren mor til 5 og blogger på kristinahobbs.com. Her deler hun 10 gode ideer til børneværelset, baseret på hendes egne erfaringer efter at have indrettet i omegnen af 14 børneværelser.


image

Jeg har boet 6 steder, mens jeg har haft børn. Indrettet omkring 14 børneværelser, men der er stadig nogle stykker endnu. Nogle har været vellykkede, nogle duede slet ikke. Alle har været på minimalt budget og uden de helt store tidsmæssige ressourcer. Min manglende æstetiske sans har jeg forsøgt at råde bod på ved, at søge inspiration hos dygtige veninder og på nettet – og så i øvrigt ved at holde skarpt fokus på, at det skal være børnenes og ikke mit værelse. Det skal være nemt at rydde op gøre rent, og det skal være et værelse, DE kan bruge på DERES måde. Uanset alder. Hvor der må kravles og hoppes, og hvor der er rart at være.

Her er 10 ideer til indretningen af børneværelser:

1) Indret nemt og hygiejnisk. Minimer støvsamlere. Linned og børnelegetøj støver frygteligt. En åben hylder er et sandt støvparadis, bamser lever af støvmider. Brug kasser med låg, skabe og skuffer. Bamser skal kunne vaskes, hvis de skal bo hos jer, en gang om måneden. Læg tynde tørklæder over legoudstillingen, hvis den skal stå fremme længe eller køb en brugt glasmontre. Lær dit barn at lufte ud 2*5 minutter hver dag.

2) Børn skal kunne selv. Indret til selvhjulpenhed, så børnene selv kan nå. Både at tage frem og sætte på plads. Det kræver lidt omtanke, men er absolut det hele værd.

3) Lav skilte. Gør det overskueligt, hvad der hører til hvor. Med mærkater eller fotos af legetøj og tøj på kasserne, skufferne, skabene. Så kan legekammeraterne også finde ud af at rydde op.

4) Ekstra opbevaring. Brug skuffer under sengen til ekstra opbevaring og hylder over dørene, hvor der står ting, som du tager ned til børnene, når de har brug for dem. Brug kroge til smykker, masker og pyntetasker.

5) God legeplads. Tænk på, om der er rart at sidde på gulvet og lege. Brug tæpper, men kun dem, der kan vaskes, og brug skridsikre underlag. Et godt tæppe vil ungerne med garanti sætte sig på omgående, find gerne et hyggeligt, brugt vævet tæppe. Det er bedre ved øjnene og holder i længere tid end et tæppe fra BR med Buzz Lightyear. Du kan også bruge billige liggeunderlag, som du klipper i to stykker og har i en stak i et hjørne, hvis du ikke vil have tæpper, og gulvet er koldt.

6) Belysning. Sørg for, at der er godt legelys over det hele, og indret et godt læsehjørne med læselampe. Vi lever i et lys-uland!

7) Begræns. Prøv at begrænse, hvor mange forskellige slags legetøj, der samles på. Det er sjovere at lege med Playmobil, hvis man har lidt flere sæt – det samme gælder Beyblade, Barbie og Sleich-dyr. Større samlinger af få typer legetøj er også meget nemmere at opbevare end små samlinger af 57 forskellige slags legetøj.

8) Gør det lækkert. Sæt dig på gulvet med barnet mindst 2 gange om året og sorter det hele. Også tegnegrej, malebøger, tegninger. Hæld alt ud af kasser, skuffer og skabe, hyg jer med det og genopdag det hele. Vask kasser og skuffer af. Kig alt igennem og smid ud, læg væk, sælg. Gør det særligt op til jul og fødselsdag for at få plads til nyt.

9) Ikke et prestige-projekt. Tænk i at gøre børneværelset til et godt sted at lege, mere end til et nydeligt designet rum. Det skal være overskueligt, nemt at rydde op, gulvplads, ikke for meget pyntedims. Lyskæder er dødsensfarlige, så pas på med at få dem sat godt fast eller drop dem! Men gerne fx pæne blomster, plakater, spejle, tegnevæg og gode lamper – og børn elsker klistermærker, så opgiv at nægte dem det. Køb en plade og skru den op på væggen, anvis et sted til klistermærkerne, som ikke koster dig et større malejob.

10) Hvad er et børneværelse? Find inspiration på Pinterest, i butikker, i magasiner og på biblioteket – og kig så på jeres barn og jeres familie. Tænk grundigt igennem, hvad der passer til lige præcis jeres liv og vaner. Skal barnet have seng på værelset eller måske på jeres soveværelse, når det kommer til stykket? Hvad er behovet på børneværelset – skal det måske slet ikke være endnu? Skal det være et fælles legeværelse til flere søskende i stedet for? Eller et hopperum med rutchebaner og puder at bygge tårne af? Et kæmpe legorum? En tipi? En kæmpe flatscreen, en wii, diskokugle og spejlvæg? Prøv at holde det helt åbent, hvad det skal indeholde – hvem siger, at et børneværelse er en seng, et bord, stole og en reol?

God fornøjelse med indretningen.

image image image

image


I kan følge Kristina og læse mere om livet som mor til 5 på Facebook, Instagram og på bloggen kristinahobbs.com.



Har du fået lyst til, at læse flere af Kristinas gode ideer? Så læs også:

10 gode ideer til bæredygtighed med børn

10 gode ideer til kommunikation med baby og barn

 

You Might Also Like

  • Er brillerne fedtede? -En pragmatisk og kærlig beretning om parforhold og forældreskab
    15. marts 2016 at 19:27

    […] 10 ideer til børneværelset […]

  • 10 ideer til en lettere hverdag – Vælg dit liv med omhu
    4. april 2016 at 16:52

    […] 10 ideer til børneværelset […]

  • ideer til børneværelset | interior-design-dk.com
    1. juni 2016 at 8:40

    […] 10 ideer til børneværelset – MamaWise: …mødre imellemHar du fået lyst til, at læse flere af Kristinas gode ideer? Så læs også: 10 gode ideer til bæredygtighed med børn. 10 gode ideer til kommunikation med baby og …Gå til www […]

  • kreative ideer til børneværelset | interior-design-dk.com
    1. juni 2016 at 8:42

    […] 10 ideer til børneværelset – MamaWise: …mødre imellemHar du fået lyst til, at læse flere af Kristinas gode ideer? Så læs også: 10 gode ideer til bæredygtighed med børn. 10 gode ideer til kommunikation med baby og …Gå til www […]

  • Ideer Til Børneværelser | Indretning-dk.com
    24. juni 2016 at 20:41

    […] 10 ideer til børneværelset – mamawise.dkHer deler hun 10 gode ideer til børneværelset, baseret på hendes egne erfaringer efter at have indrettet i omegnen af 14 børneværelser. Jeg har boet …GÅ TIL HEMSIDAN […]