DIY – På besøg hos edderkoppen

Mange er bange for edderkopper, men det kan en simpel leg være med til at afhjælpe. SmallCreators kommer her med deres bud på, hvordan et besøg hos edderkoppen, kan være med til at mindske frygten og øge motorikken.


SmallCreators har lavet en skabelon og en guide, der er lige til at printe. DIY – På besøg hos edderkoppen Hvis I ikke har adgang til en printer, kan I følge instruktionerne herunder:

Det første I skal gøre, er at lave en sød og venlig edderkop. Her skal I bruge et stykke karton, en tusch, fire ½ piberensere, tape, lim og et par øjne (øjnene kan evt. tegnes)

(Tryk på billedet for at kunne læse teksten)

Når edderkoppen er færdig, skal fluerne klippes ud. Har I ikke mulighed for at printe fluerne, kan I selv tegne og male 12 fluer, og klippe dem ud.

Herefter skal I afmærke et edderkoppespind på gulvet. Der kan evt. bruges isoleringstape, da dette er let at få af gulvet.

(Tryk på billedet for at kunne læse teksten)

Nu er I klar til at lege og besøge edderkoppen!

Edderkoppen placeres for enden af edderkoppespindet, som vist på billedet ovenfor.
Èn af deltagerne placerer nogle/alle fluerne rundt i edderkoppespindet, så der dannes en vej uden om fluerne op til edderkoppen.

Den anden deltager, som har stået med ryggen til, skal nu starte ved én af de fem startpunkter og finde vej op til edderkoppen uden at ramme fluerne. Det er nemlig forbudt at ødelægge edderkoppens mad.

OBS: Sværhedsgraden kan justeres ved antallet af fluer i edderkoppespindet og størrelsen på edderkoppespindet.

Det kan være en god idé at starte med en nemmere sværhedsgrad og så bygge sværhedsgraden op, ved at tilføje flere fluer på spindet.


Læs også:

Fastelavnskostumer til børn – mulighederne er uendelige hos Temashop.dk 

Mor fortæller om at være alenemor, datter fortæller om at være alene med sin mor

Fif til tilværelsen som alenemor – kan bruge af alle mødre

Helt alene – helt i orden!

Hjælp til indkøb, inden baby kommer

ShoppeMama // Fannymia – Butik i Lyngby 

You Might Also Like