Hjemmelavet modellervoks

Linda er en mor af den meget kreative slags. Her deler hun sin opskrift på hjemmelavet modellervoks med os.


Hjemmelavet modellervoks er billigt og nemt at lave. De fleste børn elsker at sidde og nusse med det, og i denne hjemmelavede variant ved man præcis hvad der er i, og man kan lave det i lige præcis de farver der hitter hos ens barn.

Du skal bruge:
  • 5 dl mel
  • 2 dl fint salt
  • 2 spsk citronsyre
  • 5 dl vand 
  • 1 tsk olie (hvad du lige har i køkkenet)
  • Frugtfarver
 Hæld alle ingredienser, på nær frugtfarve i en gryde og bring det i kog mens du rører konstant i det. Efter kort tid begynder massen at blive tyk og samle sig. Herefter hældes massen ud på bordet og køler lidt af. Når massen har kølet lidt, æltes den godt igennem (evt lidt olie på hænderne) og deles i mindre portioner. Dryp lidt af den ønskede frugtfarve ind i massen og ælt det godt. Et godt tip, er at bruge engangshandsker, da frugtfarven ellers giver en flot farve på hænderne. Modellervoksen kan holde sig 2-3 måneder og opbevares i en bøtte med låg eller en tætsluttende plastikpose. Meget gerne køligt.
 

You Might Also Like