Underholdningskuffert for børn


Nu er det snart sommer, og mange familier har allerede været ude og rejse, og der er helt sikker mange der snart skal afsted. Derfor vil Rikke gerne bidrage med en lille DIY som kan bruges når man skal på bilferie, ud og flyve eller på andre længere ture.

Underholdnings kufferten kan laves forskelligt alt afhængig af alder og køn.

Rikke har her lavet en til sin datter på 3 år.

Alt du skal bruge for at lave denne kuffert er:

En metal kuffert.

Limpistol.

Lego plader og lego barnet kan lide.

Magneter med motiv.

Ducktape.

Piberenser.

Og lidt andet sjov.

Det første du skal gøre er at lime din legoplade fast bagpå kufferten med din limpistol.

Nu kan dit barn sætte sit Lego fint oven på Lego pladen og starte en leg.

Her har jeg fyldt kufferten. Magneterne kan hun lege med på bagsiden af låget.

Piberenserne har jeg bukket en gang. Så kan min datter lave fine figurer med dem.

Da ducktape ikke klæber som almindeligt tape, kan barnet klistre det på ting og det ville stadig være nemt at få af.

Jeg valgte at putte lidt flere ting i kufferten fra vores kreative skuffe, som jeg mente ville kunne leges med på turen.

Foam clay sviner ikke særlig meget og er sjovt for barnet at røre og forme.

Små farvet pompomer har en sjov konsistent og så kan der øves farver.

En fjer som kan kildes med.

Og små glimmer foam klistermærker som kan bruges til at dekorer kufferten, øve farve eller form med.

Jeg håber i kunne lide denne lille DIY, og at I får en fantastisk tur.


Prøv også:

DIY – Katapulten

DIY – På besøg hos edderkoppen 

Påske DIY med børnene

Påske DIY for børn

DIY – Julekugle med aftryk

DIY – Støb dit eget lys

You Might Also Like