Familiejulemarkedet 2017 – Børnecancerfonden.

Vi blev kontaktet af Anna Lærke, som spurgte om vi ville være med til, at sætte fokus på Familiejulemarkedet 2017 i samarbejde med børnecancerfonden, og selvfølgelig vil vi det!
Du kan læse mere om arrangementet, dato, tid og sted i teksten.


På julemarkedet vil der være hyggelige stande med ting til hele familien. Her er der rig mulighed for at finde årets julegaver, advents- & kalendergaver. De kreative stande vil byde på f.eks. unik julepynt, smykker, børnetøj, chokolader, illustrationer, designer t-shirts, boligdekoration & meget mere. 

Vi foretager udlodning af en række flotte sponsorgaver & der vil være underholdning for de mindste i form af en kreativ workshop for børn, en ansigtsmaler & en photobooth. 

Udlodning af sponsorgaver vil foregå som et lotteri, hvortil alle kan købe lodder og ligeså mange man har lyst til. Entrébilletten for personer over 12 år koster 20kr og denne er i sig selv 1 stk lod i puljen (gem derfor indgangsbilletten, hvis du vil deltage i lodtrækningen). Derudover kan ekstra lodder tilkøbes for 20kr/stk, så man kan øge sine vinderchancer. Der er mere end 100 præmier til udlodning.

Overskuddet fra standleje & entrébetaling doneres til Børnecancerfonden og deres fremragende arbejde.

Søndag d. 3. december 2017 kl. 10:00-16:00.
Adresse:
Kulturcaféen Oasen
Vanløse Kulturstation
Frode Jacobsens Plads 4, 1. sal
2720 Vanløse

Entré 20 kr. pr. person. Gratis entré for børn til og med 12 år.

Hvis du vil læse mere om arrangementet kan du finde dem på Instagram og under #familiejulemarkedet2017.
Du kan også læse mere om børnecancerfondens arbejder via disse link.


https://boernecancerfonden.dk/det-goer-vi/
http://oasen2720.dk/event/familie-julemarked/
http://bornibyen.dk/koebenhavn/events/familiejulemarked

You Might Also Like