1 – 2 – 3 – DIAGNOSE-LEG

Hej alle I skønne forældre ?
Mit navn er Renée og jeg er ny skribent her på Mamawise.
Jeg er 31år og mor til en flot fyr på 8 år. Jeg er gift med hans far og sammen bor vi i Korsør.
Det har altid været en sand fornøjelse at følge med I dette skønne univers, på godt og ondt. Lykkelige og ulykkelige historier. Dem som vi vokser af og dem vi bliver knyttet sammen af. 
 
Mange af mine skriv har været personlige og det vil de stadig være fra tid til anden. I vil også møde skriv om børnevenlige ferier både herhjemme og i udlandet. Også står jeg med en ny udfordring hvor jeg skal finde månedens forældre.
Jeg glæder mig til at dele mit super sjove og til tider kaotiske liv med jer.
Mange Knus

 Det boomer i antallet af diagnoser der bliver stillet hos børn.
 
Især ADHD og hele autisme spektrummet har været hårdt under pres de senere år.
 
Medicinen bliver brugt som aldrig før! Vi står tilbage skræmte og forvirret. 
For hvad sker der når man fastholder sin mening, fordi man ikke ønsker at pacificere sit barn på medicin?
 
Når man skal forholde sig til sine følelser og lære at mestre sig selv – ikke medicinen!
 
I efteråret 2013 blev vi en del af den statistik.
 
Helt fra M var spæd har vi set han var unik, der var ikke nogen som ham!
 
Han er født for tidligt, har været astma og øre barn ligeså længe han har levet.
 
Sen motorisk og ikke mindst fin motorikken der skal skal indhentes.
 
Vi har alle dage haft svært ved at fastholde en omgangskreds der kunne forstå os, og vi dem.
 
Svært for dem, fordi M fyldte meget og svært for os, fordi de ikke kunne acceptere ham og derved os!
 
Der gik længe før vi blev set som forældre der havde et barn med særlige behov.
Han var bare anderledes gearet.
 
Han havde svært ved at finde ro og flakkede fra leg til leg, stod i et hjørne og så på sin fingre, han trak sig eller blev udadreagerende.
 
Der gik et år mere og langt om længe blev vi mødt med accept og hjælp i en alder af 3 år.
 
Dog skulle der gå yderligere 2 år før vi var færdige – troede vi!
 
Vi var igennem et sandt helvede af test og personlige analyser og samtaler i børnepsykiatrisk afdeling, samt mistænkeliggørelse af os som forældre.
 
Endelig blev vi visiteret til en børnehave med forstand på diagnoser som ADHD og Autisme, og han blev også fulgt her.
 
Der røg den ene adfærds afvigende diagnose efter den anden på ham, mens vi som forældre råbte vagt i gevær.
 
Vi syntes sammen med børnehaven at det hele tog overhånd!
 
Man dømte vores dreng til at være en mindre omvandrende hjerneblødning, i skikkelse af et barn.
 
Vi har altid lagt vores lid til at fagpersoner skulle vide bedst, så da de anbefalede en skole til netop “den slags børn” – måtte vi stole på at de viste os i den rigtige retning…
 
Skolen var fantastisk og vi blev vist rundt, men vi kunne først komme og se stedet da de andre havde fri…
 
Det tænkte vi nu ikke så meget over, det burde vi, men det kunne vi først se efterfølgende.
 
Stedet var stort og der var mange børn. Dørene skulle låses hele tiden og der var mange lærer til stede.
 
M kom ikke i bedring her, vi blev indkaldt til det ene møde efter dette andet, og efterfølgende fik vi af vide at han var udadreagerende og selvskadende..
 
Vi har aldrig oplevet vores søn som beskrevet her, men det var de vise ord fra børnepsykiatrisk.
 
Vi havde langt flere gange en dreng der fortalte om børn der blev flået væk, kastet ind i væggen, og kaldt ukvemsord.
 
Vi havde en dreng der pludselig ændrede adfærd og blev en del af “deres” dagligdag.
 
Vi blev kaldt til møde, hvor skolen i samarbejde med børnepsykiatrisk ytrede ønske om et barn der trængte til medicinsk behandling.
 
Det havde vi nu ingen planer om. Vi har aldrig ment at medicin skal bruges før alle andre muligheder er afprøvet.
 
Vi holdt på vores, og da M ikke udviste bedring, samt det faktum at jeg ikke var velkommen på skolen (fordi jeg blandede mig for meget), valgte vi at tage ham ud indtil man ville høre på os som forældre.
 
Vi havde et ønske om et skoleskift, da skolen og dets indhold af børn var alt for voldsomme.
 
Vores ønske blev først efter 4 måneders hjemskoling imødekommet fra PPR.
 
Vi blev visiteret til en ny skole for 2 år siden og her har man forstået at bygge børn op igen.
 
Der har været og er stadig meget at tage fat på!
 
Vi har været igennem en ny udredning der har vist at han har ADHD og Autisme, og vi har mødt forståelse for at man ikke medicinere sig ud af den slags tvær diagnoser altid..
 
Nogen gange skal man se på omgivelserne, ikke symptomerne….
 
Og personligt syntes vi at man skal lære at forholde sig til sit liv, så det ikke står på standby til en dag hvor man er på egne ben.
 

Læs også:

You Might Also Like