10 fif mod kvalme i graviditeten

Amanda som er mor til Wilma på 2 1/2 år og gravid i 20. uge med lillesøster Saga, har døjet meget med kvalme, både i første og anden graviditet. Her deler hun nogle af de bedste fif hun har fået gennem hendes tid med slem kvalme. 


Et af de første tegn på at du er gravid, er kvalme. Navnet morgenkvalme er lidt misvisende, da kvalmen også kan være der på andre tidspunkter. Det er lidt forskelligt hvad der kan hjælpe på kvalmen, men her er nogle fif der er værd at prøve.

  • Spis gerne lige når du vågner om morgnen og gerne ofte og lette måltider. Kvalmen kan i nogen tilfælde spises væk, gerne lidt syrlige ting fx klementiner og æbler kan ofte hjælpe. Nogle gange kan det at sutte på noget hjælpe, så fx bolcher eller lakridser kan i hvert fald få tankerne lidt væk fra kvalmen.
  • Spis sundt, da flere undersøgelser viser at fede madvarer kan får kvalmen til at komme og at grove kulhydrater er med til at holde blodsukkeret stabilt og derfor kvalmen væk. (Selvom det kan være svært)
  • Det er vigtigt at få rigeligt med søvn og hvile, og lav gerne nogle rutiner som kroppen kan vende sig til. Det kan være en god idé at tage nogle powernaps i løbet af dagen.
  • Undgå at bliver overdrevet mæt, eller at gå alt for længe uden at spise noget – dette kan fremtvinge kvalmen. Det er også derfor at man ofte har kvalme om morgnen, fordi man ikke har fået noget at spise længe.
  • Derfor kan det være en god idé at spise lidt lige inden du går i seng, og en god idé at have lidt liggende som du kan spise lige når du vågner og i løbet af natten.
  • Spis lidt imens du stadig ligger i sengen og vent så i ca. 5 minutter inden du hopper ud, det kan være med til at forhindre morgenkvalmen.
  • Drik rigeligt med vand for hvis kroppen mangler væske kan det forværre kvalmen. Nogle gange kan det være svært at få noget væske ned, men så sut på isterninger, dette gør at man idet mindste får lidt væske.
  • Vent med at børste tænder, til kvalmen er begyndt at aftage, da der er nogle reflekser bag i munden der kan fremtvinge kvalme.
  • Ingefær – Har man altid sagt hjalp på kvalme, nu er der vist nogen der siger at det ikke passer. Men det har hjulpet på mange så om det er ingefæren eller tanken er vel lige meget. Ingefær kan puttes i kogt vand med lidt citron som en slags te, eller fx i din juice
  • En sidste ting som hjælper mange gravide kvinder er akupunktur, så hvis kvalmen er slem er det en god idé at prøve.

Snak med din jordemoder, de kan ofte komme med gode råd og kan også hjælpe med at komme til akupunktur mv.  


Læs også: 

Hvad fortæller din baby dig, når han/hun græder – Lær at tolke din babys lyde

Derfor elsker mødrene slyngevuggen

Mamatip: Body-sds hjalp Wiggo og hans forældre tilbage til nattesøvnen

Det bør alle ammende kvinder vide – Gode råd og tips fra privat jordemoder

7 lyde der kan berolige din baby

Ifavn – Attachment Parenting: Valget om at se barnet som ligeværdigt individ

Mødrenes bedste råd om amning

Mødrenes bedste puttetips

You Might Also Like