En mors fortælling om sin søns sproglige udfordringer (og 4 gode tips til at styrke mundmotorikken)

Nanna er mor til tre piger og en dreng. De har i familien oplevet udfordringer med udviklingen af deres sprog, især deres søn har skulle kæmpe for, at udvikle et sprog tilsvarende sine jævnaldrende. Her fortæller Nanna åbent om deres fælles kamp og sejr i sidste ende, og deler ud af nogle gode tips til at styrke mundmotorikken. Vi håber hendes fortælling kan inspirere, oplyse og måske hjælpe andre i samme situation.


Nogle gange kommer sproget ikke af sig selv. Der kan være mange grunde til, at barnet ikke begynder at snakke som sine jævnaldrene, og vi har været rigtig mange ting igennem for, at finde frem til grunden, da vores søn ikke udviklede et sprog.

Det startede allerede inden han kom i børnehave. Han havde sit helt eget sprog som kun vi, den nærmeste familie, kunne forstå. Det er nok lettest at beskrive som vokal snak. Forestil jer et sprog, hvor alle konsonanter fjernes. Vores kamp startede da han startede i børnehaven 2,8 år gammel. Jeg ville have en talepædagog og børnehaven sagde, at han skulle være 4 år før talepædagogen ville se ham (først der de forstår de rettelser talepædagogen arbejder med). Men jeg fik banket i bordet og talepædagogen mødte min søn. Hun prøvede et par gange, men kom ikke rigtig videre. Vi fik tjekket ørene, tænk hvis hørelsen var skyld i det manglende sprog. Heldigvis fejlede ørene ikke noget. En ergoterapeut blev sat på opgaven. Hun undersøgte hans mundmotorik og kom frem til, at musklerne omkring munden skulle styrkes. Vi blev bevilget en støttepædagog, som kom i børnehaven 4 timer om ugen og lavede mundmotorisk træning med ham. Men 4 timers træning om ugen er ikke nok, så vi gik også i gang der hjemme. Vi fik gang i en masse sjove lege og øvelser som styrker mundmotorikken, og jeg vil gerne dele et par af dem med jer.

  • Sugerør! Vidste I, at barnet styrker mundmotorikken, når det drikker af sugerør? Det er faktisk rigtig god træning, så lad endelig barnet drikke af sugerør ind imellem. Hos os blev sugerøret en del af madpakken
  • Puste-bold. Sugerøret kan også bruges til puste-øvelser. Vi byggede baner på bordet og pustede en bordtennisbold rundt på banen. Det var også sjovt at puste imod hinanden. Så stod vi på hver vores side og så skulle vi puste bolden over til hinanden.
  • Musikinstrumenter. Vi fandt en masse musikinstrumenter som kræver, at man kan puste i dem. Mundharmonika, fløjter og så videre. Han elskede dem og vi andre lukkede ørene, og tænkte på hvor godt det var for hans mundmotoriske udvikling.
  • Pustespil. Der findes flere spil som spilles ved, at man skal puste. En af dem vi spillede rigtig meget er Pustekuchen fra Haba

   

Et rigtig sjovt spil, hvor det gælder om at puste den lille bold så den lander på kagen og     vinderen er den der først får samlet en af hver kage.

Ud over de nævnte øvelser/lege brugte vi også balloner, ansigtmassage og så læste vi en del i bogen ”Tea Tunge”. Tea Tunge er en mimik- og lydhistorie, hvor det gælder for barnet om, at bruge tungen til forskellige opgaver. Bogen fanger børnene og træner mundmotorikken. Den er super god til de børn der har svært ved udtalen, da de i løbet af bogen lærer at flytte tungen rundt i munden. Der findes også en der hedder ”Tue Tunge”.

Min søn kæmpede flot og var, de fleste dage, med på al vores træning. Det var vigtigt for, os at det skulle være en leg, men samtidig havde vi også svært ved, at stå og kigge på, når han oplevede nederlag pga sproget. Han blev misforstået og de andre børn lod ham sjældent snakke færdig. Men han knoklede videre. I skolen havde han svært ved at rime, da han ikke kunne udtale ordene korrekt. Talepædagogen, som stadig fulgte ham (og har været den samme siden børnehaven) forberedte os på, at han nok ville få svært ved at knække læse/skrive koden, men han ville det anderledes og midtvejs i 1. klasse begyndte han at læse.

12606839_10154014921513949_2122453085_n

Vi, som forældre, hører ikke længere de små udtalefejl han stadig har. Ind imellem fanger vi det og så retter vi ham. Vi har talepædagogens ord på, at han nu har styr på alle lyde og derfor er de sidste talefejl ren og skær dårlig vane. Vi er ikke længere bekymret, han skal nok klare sig trods de små fejl. Jeg deler vores historie både for, at give vores gode ideer videre men også for, at fortælle jer at I aldrig må give op. Det er en kamp at komme igennem systemet og alle deres regler, men det er kampen værd når det lykkedes.


I kan følge Nanna på bloggen Super Prinsessen og på Instagram, begge steder deler hun ud af sine kreative ideer, DIY og opskrifter.



Læs også:

10 gode ideer til kommunikation med baby og barn

 

You Might Also Like