At blive ramt af en efterfødselsreaktion, og føle sig misforstået

Der er mange forskellige grader af fødselsdepressioner og efterfødselsreaktioner, og de viser sig på mange forskellige måder. Her kan I læse en fortælling skrevet af en modig kvinde, der har ønsket at være anonym. Hun fortæller åbent som den efterfødselsreaktion hun blev ramt af, følelsen af at være en “baby-beholder”, om ikke at møde forståelse fra venner og familie, og noget om hvordan en selvhjælpsgruppe blev hendes vej ud af sygdommen.


 

For mit vedkommende startede det hele i graviditeten (som var planlagt). Jeg var meget bekymret over det hele. Jeg havde også mange lykkelige tanker, og jeg googlede mig frem til, at det var normalt at være nervøs og ikke kun have lyserøde tanker. Jeg har altid været utrolig aktiv indenfor sport, og mit arbejde har betydet meget for mig. Det var derfor også voldsomt for mig, at min krop ændrede sig, og at jeg var i gang med at skabe en ny identitet som mor. Fra starten af var jeg utrolig bange for at føde, og helt frem til termin forsøgte jeg at overtale jordemødrene til planlagt kejsersnit. Jeg var igennem mange ekstra samtaler med forskellige jordemødre for, at finde ud af hvad jeg var bange for, men vi fandt aldrig helt ud af det. Jeg endte med at føde naturligt og uden komplikationer.

Den første tid som mor var svær for mig, ikke pga. barnet, men mere pga. familiens store interesse for mit barn. Jeg følte mig som en babybeholder der nu havde leveret et barn til hele familien, og jeg havde derfor ikke særlig meget lyst til at få besøg og besøge familien. Min mand havde svært ved at forstå det hele, og ville gerne dele vores barn med hele familien. Min redning blev vores sundhedsplejersk,e som var hurtig til at fornemme at der var noget galt. Da vores barn blev 2 mdr. blev vi screenet for efterfødselsreaktion og jeg havde en lidt højere score end gennemsnittet. Det var dog ikke alamerende. Sundhedsplejersken fortalte mig, at jeg havde mulighed for at starte i en selvhjælpsgruppe med andre mødre. Jeg havde svært ved at acceptere at jeg “var en af dem”.

Min mand havde det også svært med det, da vi ikke synes at jeg var helt derude. Efter en samtale med en af sundhedsplejerskerne der varetager selvhjælps gruppen, blev jeg overbevist om at jeg kunne give det et forsøg. Hun fortalte at mødrene der kom havde meget forskellige problemer, nogle var påvirket af for lidt søvn og andre havde en følelse af ikke at slå til som mor. Jeg endte med at gå i gruppen en gang om ugen i 5 måneder, og efter de første 2 måneder begyndte jeg også at tale med en psykolog. Selvhjælpsgruppen blev et fri rum hvor det var ok at sige at det er hårdt at være mor, og det ikke altid er fedt, når andre tager ens barn op af barnevognen uden først at få lov. Jeg har talt utrolig meget med familie, veninder og mødregruppe om hvordan jeg havde det, men selvhjælpsgruppen var anderledes fordi dagsordenen var, at tale om hvad der var svært. Der opstår en særlig dynamik i sådan en gruppe og andres fortællinger kan blive en beskrivelse af, hvad du selv føler.

Der gik måneder før jeg blev klar til, at mærke hvad mine problemer egentlig handlede om. Det var først da en af de andre mødre begyndte at fortælle om sin barndom og forholdet til sin mor, at jeg rigtig blev bevidst om at jeg aldrig har fået accepteret hvordan min egen barndom var. Det har en psykolog sidenhen hjulpet mig med. Jeg er overbevist om, at min frygt for at føde også ubevidst handlede om, at jeg blev nødt til at se min barndom i øjnene den dag jeg selv stod med et barn. Det hjalp mig utrolig meget at være i den gruppe, at tale med andre mødre og høre deres udfordringer, også selvom vi havde forskellige tanker og følelser om hvad der var svært. For mig har ordet fødselsdepression altid været forbundet med en mor der ikke kan tage sig af sit barn. En person som ikke elsker sit barn, og som I værste fald er i stand til at skade barnet. Det har absolut ikke været tilfældet for mig, og jeg har haft svært ved at blive identificeret med disse ting og ordet fødselsdepression.

Jeg er blevet mødt med stor uforståelse og uvidenhed af familie og venner, da der er utrolig mange fordomme om hvad en fødselsdepression er. Jeg selv, og min psykolog, mener ikke at jeg har en fødselsdepression, men i stedet at jeg har en krise som er blevet udløst, da jeg blev mor. Sundhedsplejerskerne gør meget ud af at kalde det for efterfødsels reaktioner, da det er et mere reelt billede af hvad det er, samt det er mere social accepteret.

Jeg synes at det er utrolig vigtigt, at der kommer en mere udbredt forståelse af hvad en fødselsdepression/ efterfødsels reaktion er. Jeg kan huske dagen hvor vi fortalte min svigerfamilie at jeg nok havde en efterfødselsreaktion. De sad måbende og nervøse med hænderne oppe foran munden af bare chok. Ikke mange uger efter hørte vi hvordan det “rygtes” i resten af familien, at jeg led af fødselsdepression, og at det var rigtig synd for os. Vi har følt os utrolig misforstået af familie, men også af nogle venner.

Der er forskellige grader af hvordan man kan blive berørt af en efterfødsels reaktion. Det er ærgeligt at det er et socialt tabu at have følelsesmæssige udfordringer som mor, og jeg tror at tabuet er med til at mange mødre (og fædre) ikke får hjælp til at håndtere deres følelser. De vil hellere negligere deres tanker og følelser end at ryge i gruppen hvor man bliver stemplet som med en efterfødsels reaktion/fødselsdepression.

baby, depression, depressiv mor, efterfødselsreaktion, fortælling om fødselsdepression, fødselsdepression, gravid, kærlighed, mama, mamawise, mamawise.dk, mor, mor fortæller, tanker, tanker under graviditeten, vejen ud af fødselsdepression



Flere fortællinger om fødselsdepressioner? Læs med lige her:

Fødselsdepression – følelsen af ikke at kunne føle noget. 

Når kærligheden lader vente på sig – en fortælling om fødselsdepression

Fødselsdepressionens mørke

Fra frustration til fødselsdepression

Når far rammes – Janus` fortælling om vejen ind i, og ud af en fødselsdepression

Når det er svært at blive mor – en fortælling om fødselsdepression

Min familie var bedre tjent uden mig – en mors fortælling om fødselsdepression 

You Might Also Like