Børnepenge – hvad skal de bruges på?

MamaKrogh skriver her om de der børnepenge, som alle har en mening om hvordan skal bruges! 

Hanne er er mor til to skønne børn, en pige fra oktober 2012 og en dreng fra 2015. Dem har hun lavet sammen med sin kommende mand, og han har derudover også to store drenge fra april 2007 og juli 2005.


For noget tid siden kørte der en del debat på de sociale medier om hvorvidt børnepengene er BØRNENES penge eller om det er familiens penge. Debatten startede efter et IG-billede fra en mor-blogger (nutidensmor) som valgte at købe lidt lækkert tøj til sig selv (og sin datter) for børnepengene og efterfølgende poste et billede af det på IG.

Jeg blev virkelig overrasket over, at der er overhovedet VAR en debat. For hvem skal bestemme, eller endda dømme hinanden for, hvad vi hver især gør med de penge?

Jeg elsker når der hver tredje måned tikker lidt EKSTRA penge ind i form af børnepengene. Det betyder nemlig lidt ekstra fornøjelse for HELE vores familie.

Vi får “kun” børnepenge på Olivia og Mathias, da drengenes mor har bopælsretten og derfor også får de ydelser (og udgifter) der er ved at være bopælsforælder. Det betyder at der ca. tikker 8.000 kr. ind på min nem-konto én gang i kvartalet.
Pengene er IKKE indregnet som en indtægt i vores faste budget, så derfor er det 100% ekstra penge, som JEG bruger på hvad jeg synes vi som familie, eller individer, har brug for. Det betyder samtidig også at vi skal have pengene til at dække udgifter for 4 børn, hvoraf to dog kun er her halvdelen af tiden.

For os fungerer det sådan her – hvis Olivia mangler gummistøvler og Johannes mangler shorts, så venter jeg IKKE med at købe det. Så bliver det købt NU, uanset om der lige er gået børnepenge ind eller ej. Det er en løbende udgift at have børn og dét det koster, bliver taget fra min og Frederiks løn. Jeg troede faktisk det var sådan langt de fleste styrede børnepengene….?

Jeg kan derfor også sige, uden at skamme mig det mindste, at vi som forældre (ofte) har brugt pengene på noget fuldstændig ikke børne-relateret. Såsom tøj og sko til os selv, en opvaskemaskine, et reolsystem, tilskud til en rejse og nu her går hele baduljen til det forestående bryllup. Jeg har det overhovedet ikke dårligt med det, for ingen af mine børn mangler noget (jo, iPhones, iPads og laptops og andre materielle (u)nødige goder, hvis du altså spørger de to store) og herhjemme har vi altså fællesøkonomi! Forstået på den måde, at vi løbende sørger for vores børn og ser lidt børnepengene som en bonus, en opsparing. Et beløb vi kan købe lidt større ting for. Ting som (måske) gavner familien. Jeg har aldrig set børnepengene som BØRNENES penge, men som et tilskud til en børnefamilie, som i større eller mindre grad, har brug for dén ydelse.

Jeg er enig i at det er forkasteligt hvis der findes familier, hvor børnene ikke har hvad de rent basalt har brug for eller hvor mor og far ikke formår at formidle de penge så det gavner familien som helhed. Der skal måske sættes ind på anden vis.

Slutteligt vil jeg rømme mig højt og sige… hvad skal vi egentligt blande os for? Øj, hvor har vi travlt med at blande os i hinandens økonomi, opdragelse, parforhold, motion, vægt etc. Stop nu bare med det – stop med at dømme og vær ligeglad i dét omfang det er muligt.

God børnepengedag – hvad skal DU bruge pengene på? (Del gerne på Instagram eller Facebook


Læs også: 

MamaKrogh og datter i Cirkus Arena

Anmeldelse af Apotekets lækre parfumefri serie for hele familien

Fif til at blive ven med tandbørsten

Fif til at smide sutten

9 tips til en kemifrit børneværelse

Hudplejeserie for hele familien fra Änglamark 

Hjælp til indkøb, inden baby kommer

10 fif mod kvalme i graviditeten

Tips og tricks fra Fuzzies

Når ens baby er den sureste i byen….. 

You Might Also Like