Den svære dagplejestart – MamaHolm

MamaHolm som er mor til tre skønne piger på 4, 2 og et halvt år, gift med Jesper og til daglig læser til pædagog i Viborg, deler her lidt om “Den svare dagplejestart”  


Om blot tre uger skal lille Merle på knap 8 måneder starte i dagpleje, og det er med en lille knude i maven. Både fordi, det betyder at barselsboblen for alvor er slut, men også fordi jeg husker den svære start på institutionslivet, vores ældste datter oplevede. 

Maj var knap 11 måneder da hun skulle starte i dagpleje, hos en dagplejemor hvor vi ved første besøg fik et rigtig fint indtryk, og vi var derfor helt trygge da vi første gang afleverede hende. De første uger gik det godt, Maj virkede glad og tilfreds. De var på dette tidspunkt kun to børn i dagplejen, så der var masser af tid til hygge, og omsorg.  
Da den første måned var gået, gik det pludselig ned af bakke. Maj begyndte at græde så snart vi ramte vejen hos dagplejemoren. Hun ville ikke afleveres og græd og græd. Ofte måtte jeg også fælde en tåre på vej på arbejde. Vi talte om det hjemme og med vores dagplejemor, som mente det var helt naturligt og en reaktion på alt det nye der skete. Vi så derfor tiden an, men det blev ikke bedre. Snart græd hun også helt panisk når hun blev afhentet og vi besluttede at det ikke kunne fortsætte, vi kunne simpelthen ikke holde ud at vores lille datter skulle være så ked af det hver dag.  

På dagplejekontoret var der ikke meget hjælp at hente, men hun blev skrevet op til en vuggestueplads og nu var det bare at vente. I mellemtiden forsøgte vi at ændre vores arbejdstider, så hun skulle være så lidt som muligt i dagplejen. 
Efter endnu en måned kom der endelig en plads i vuggestuen og det viste sig hurtigt at det var det helt rigtige. Maj livede helt op, og blev igen den glade pige vi kendte, og hun nød det fra den første dag. 

Denne oplevelse har virkelig lært os hvor vigtigt det er at kemien passer, både mellem forældre og dagplejemor, men bestemt også mellem dagplejemor og barn, hvilket nok ikke var tilfældet her. Vi var utrolig glade for vuggestuen, men har også været rigtig glade for den dagplejemor vi har til vores mellemste datter, og vi håber på at det bliver det samme for lille Merle. 

Mange knus 

MamaHolm


Læs også:

Sommerferieovervejelser – MamaHolm

Et valg med stor betydning – MamaKrogh

Fif til snotnæser
 

Vuggestue/dagpleje musthave 

Når ens baby er den sureste i byen… 

Mødrenes 8 bedste råd til, at få hverdagen til at hænge sammen 

Tips og tricks fra Fuzzies

Til verdens ende – en fortælling om, at prioritere tiden med sine børn

10 ideer til en lettere hverdag – Vælg dit liv med omhu

Mamatip: Spar tid på indkøb og planlægning med måltidskasser

Langsom tid – Om at prioritere sin tid i småbørnsfamilien

You Might Also Like