Det er ikke altid en dans på roser, at være nybagt mor

Tina blev for et halvt år siden mor for første gang. Hendes forestilling om hvordan livet som nybagt mor ville blive, var, som mange andre kommende mødres, rosenrød og idyllisk. Virkeligheden viste sig at blive en helt anden, og det fortæller hun så fint og hudløst ærligt om her. Læs med hvis I vil blive klogere på, hvordan livet som nybagt mor også kan være, når massivt søvnunderskud præger alle døgnets timer. 


Hvad vil det sige, at blive forældre for første gang? Tja, for mig virkede det som en dans på roser, hvor man havde tid til, at drikke kaffe latte hver dag inde i byen, og bare virkelig nyde livet med at gå hjemme og få løn for det. Det var i hvert fald det billede jeg havde fået af det, at gå på barsel. FØR jeg selv blev mor altså!

Hele min graviditet gik uden problemer. Jeg styrketrænede helt op til min termin, levede sundt og tænkte, at det skulle da uden problemer fortsætte efter den lille kom til verden. Små børn sover jo, så jeg kunne da sagtens have barnevognen til at stå ude foran fitnesscenteret med en babyalarm. Selve fødslen, med veer og det hele, var overstået på 6 timer, så igen tænkte jeg, at det bliver da ikke så slemt. Alle snakker sådan om graviditeten er hård og fødslen lang, men igen slap jeg nemt. Ikke fordi det ikke gjorde ondt, men det gik så stærkt, at jeg ikke syntes det var så slemt. Jeg havde i hvert fald forestillet mig det værre. Selv amningen spillede bare fra første sekund. Men da vi kom hjem, og virkeligheden ramte os, ramte den knap så lyserødt.

Vi har naturligvis verdens lækreste dreng, efter vores egen mening, og han vokser stærkt og trives. Han sov bare ikke om natten. Hold nu op det er hårdt, når man på 5 døgn kun sover 1 time ad gangen, eller slet ikke sover. De første mange nætter var han vågen fra kl. 00 til 04. Hold op jeg snakkede med store bogstaver til ham om natten, og var virkelig ved at smide ham ud af vinduet. Det var der da ingen, der havde fortalt mig noget om. Jeg følte mig virkelig som verdens dårligste mor, og utilstrækkelig som menneske. Der blev godt nok grædt en del de første måneder. Jeg var helt sikker på, at jeg aldrig skulle have haft et barn, og da slet ikke have flere. Men samtidig var han den sødeste og dejligste lille unge – mellem de hårde perioder.

Han sov en del om dagen, i små perioder af 30 minutter, og der var jeg virkelig dårlig til selv at få sovet. Der var jo en husholdning der skulle klares, og med kun 30 minutters lur ad gangen, blev det ikke til meget andet end en opvask eller vasketøj. Når alle andre kunne klare det, så måtte jeg jo også kunne det. Det kunne simpelthen ikke passe, at jeg var SÅ dårlig til at være mor. Jeg lærte dog at tage ham med i alt. Han måtte hurtigt op i en højstol, og med i køkkenet eller på badeværelset. Han var med til alt.

Som tiden gik følte jeg mig stadig overvældet over, hvor hårdt det egentlig er at være mor. De sociale medier viser kun de idylliske sider af det. Men hvem gider også se fedtet hår og render under øjnene? Jeg var ikke længere mig selv eller min mands kone. Jeg var kun mor. Vores barn satte fuldstændigt dagsorden, og når han nu ikke sov længere perioder, havde jeg ikke meget “mig-selv-tid”. Jeg var hele tiden på. Jeg kunne ikke engang træne, fordi han jo var vågen og skulle underholdes. SUK. Men samtidig havde jeg også en MASSE kvalitetstid med ham, og vi lærte ret hurtigt hinanden at kende. Han var, og er stadig, jo en lækkermås.

I dag er han 6 måneder. Det er stadig hård til tider, men jeg har lært at acceptere, at han ikke sover som de fleste andre små børn. Han spiser helst selv sin mad når han ikke ammes, kan drikke af kop, suge i sugerør og er verdens gladeste lille dreng. Han har nemt til latter og smil, og græder generelt ikke ret meget. Jo, jeg kunne godt ønske mig, at han sov noget mere, men hvad fanden! Jeg har accepteret, at jeg har et barn, der vil være med, og virkelig er glad for mennesker. Selv fremmede skaber han kontakt med.

Over all er det virkelig ikke en dans på roser, at blive mor for første gang (måske er det nemmere anden gang?), men hvis vi accepterer vores barn som de er, og ikke ærgrer os over, hvordan de ikke er, bliver det hele lidt nemmere. Vores dreng følger overhovedet ikke bøgerne, så det gør vi heller ikke. Følg hjertet, sig til omverden når det er svært, og lad dem hjælpe dig. Man skal ikke forsøge at leve op til et ideal, hvor hjemmet altid er clean, alt er hjemmelavet, og det at være mor er en dans på roser. Nyd de helt fantastiske øjeblikke, for dem er der virkelig mange af, og de overskygger uden tvivl de dårlige. Men bed om hjælp, hvis det bliver for meget. Det gør dig ikke til en dårlig mor! Det gør dig blot til menneske.

Jeg er så glad for vores lille dreng. Han er helt fantastisk, men han vil nok resten af hans liv sætte min tålmodighed på prøve, og teste mig som mor.

jhkgfl



 Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Helt ærligt, man aner jo ikke hvad man skal være klar til! – En fortælling om forventningerne til, at blive forældre første gang

Forældre for første gang – Verden bliver aldrig den helt samme igen!

5 ting om amning jeg gerne ville have vidst, før jeg blev mor

Derfor elsker mødrene slyngevuggen

Mamatip: Body-sds hjalp Wiggo og hans forældre tilbage til nattesøvnen

You Might Also Like

  • Det er ikke en selvfølge, at det første møde med dit barn er øjeblikkelig kærlighed
    13. juli 2016 at 13:24

    […] Det er ikke altid en dans på roser, at være nybagt mor […]