Det er ikke en selvfølge, at det første møde med dit barn er øjeblikkelig kærlighed

Alle gravide kvinder og kommende fædre har en forestilling om, hvordan det vil være, når de møder deres guldklump for første gang. For rigtig mange inkluderer den forestilling øjeblikkelig lykke, moder- og faderfølelser og ubetinget kærlighed. Sandheden er bare den, at sådan ser virkeligheden ikke ud for alle nybagte forældre. I mange tilfælde er det blandede følelser, og den helt store kærlighed til barnet er noget, der først kommer efter flere dage, uger eller måske måneder. Og det er faktisk helt normalt! Der er bare ikke mange der tør sige det højt.

Christina vil gerne hjælpe os med, at bryde det tabu, ved at fortælle deres historie. De var nemlig nogle af dem, der ikke oplevede den øjeblikkelige forelskelse og store kærlighed til deres lille baby. Først efter en måned begyndte kærligheden at spire, og nu 5 måneder efter hendes fødsel, er den større end de havde kunnet forestille sig. Læs med og få et indblik i de tanker og følelser, Christina og hendes kæreste kæmpede med den første tid som forældre.    


Den 18. juni 2015 blev det bekræftet ved lægen, at vi ventede os et vidunder til februar 2016. Vi var overvældede og spændte på det der ventede os, men samtidig var tankerne om at blive forældre en smule skræmmende. Vi havde ingen erfaring, og vi vidste ikke hvad vi kunne forvente.

En måned inden termin, fandt vi ud af at vores datter lå i UK (underkropsstilling), og vi gennemgik derfor to smertefulde vendingsforsøg uden held. Vi fik valget mellem sædefødsel og planlagt kejsernit. Det var bestemt ikke en rar beslutning at stå med, men vi besluttede os for planlagt kejsersnit, da vi ikke vidste om mit bækken var stort nok til at føde E’s hoved til sidst, og jeg ville psykisk ikke kunne klare det, hvis jeg pludseligt og uforberedt skulle igennem et kejsersnit. Det skal siges at jeg bestemt ikke er til nåle og blod, og tanken om at jeg skulle skæres i, gjorde mig bange.

Det var en psykisk hård beslutning for mig, og bestemt ikke den fødsel som jeg havde håbet. Jeg stod en uge efter med brevet fra sygehuset, hvori datoen for kejsersnittet stod. Jeg begyndte at græde, da jeg åbnede det. Der var blandede følelser omkring det hele, og det at jeg stod med en dato, og skulle ligge aftenen inde og tænke over det hele, var en meget skræmmende.

Aftenen inden lå min kæreste og jeg og snakkede om, at i morgen blev vi forældre, og det var en meget speciel fornemmelse.
Dagen kom og jeg var meget nervøs. Jordemoderen var god til at berolige mig, og det hele kørte efter mit tempo, lige indtil jeg fik epiduralblokaden. Det tog ca. en halv time før E var ude. Hun skreg, og jeg kunne skimte hende mellem de mange maskiner. Det eneste jeg lagde mærke til, var hendes sorte hår på hovedet, som der var meget af. Efter diverse undersøgelser, fik jeg hende ned til mig. Jeg græd af glæde og det hele var så overvældende. Jeg havde desværre ikke det store overskud til at have hende liggende for længe, der var heller ikke plads til hende pga. forhænget og alle de ledninger. Hun sad ved farmand indtil jeg blev syet sammen. Efter 5 timer fik jeg følelser i mine ben, og vi blev kørt op til vores stue. Jeg havde mange smerter, og tankerne kørte i mit hoved: Jeg var blevet mor, kejsersnittet var meget grænseoverskridende, jeg havde mange smerter, jeg havde ønsket at få hende op til mig med det samme efter fødslen, jeg havde håbet at jeg kunne skifte hendes første ble, men det var desværre ikke muligt, da jeg havde alt for ondt og når jeg kom op at stå besvimede jeg. ALT dette var med til, at det var en hård start for mig psykisk.

nybagt mor, at være nybagt mor, nyfødt, nyfødt baby, moderkærlighed, kærlighed ved første blik, det er ikke altid kærlighed ved første blik, forældre, at blive forældre første gang, førstegangs forældre, førstegangs mor, førstegangs far, mamawise, mamawise.dk, ingen moderkærlighed,

Da E lå i vores arme i løbet af dagen, forventede vi at den STORE kærlighed kom susende (den alle snakker om), men det gjorde den ikke. Jeg græd meget de første par dage, da jeg ikke følte, at jeg havde et forhold til hende. Jeg kunne ikke mærke den store kærlighed, og jeg følte mig som en dårlig mor, for sådan kunne jeg da ikke tillade mig at tænke. Det tog hårdt på mig, men jeg havde gode snakke med både min dejlige kæreste og familie, og det hjalp rigtig meget – især fordi min kæreste havde det på samme måde.

Vi skulle til efterfødselssamtale, og jeg havde så ondt i maven, fordi jeg netop havde det på den måde. Jeg brød sammen, og besluttede mig for at åbne op. Sygeplejersken beroligede mig med, at det var helt normalt at have det på den måde. Hun fortalte at det ikke var mange mødre og fædre som turde sige det højt, men at det var det helt rigtige at gøre. Da vi gik derfra, forsvandt den tunge byrde i maven. Min kæreste og jeg snakkede om, at vi måtte give det tid og så skulle det hele nok komme af sig selv.

Efter 5 dage på sygehuset var det på tide at tage hjem. Et nyt skræmmende stadie for os førstegangsforældre dukkede op: Vi skulle hjem, ingen rød snor vi kunne hive i, hvis vi havde brug for hjælp fra sygeplejersken. Få timer efter ringede jeg straks til sygehuset, da E ikke havde normal afføring og spiste konstant. Når jeg tænker tilbage nu her, vil jeg mene, at det var en helt normal reaktion fra vores side – man vil som forældre gøre det aller bedste.
Jeg husker tydeligt, at jeg stortudede hver dag i en uge, og op til flere gange dagligt Det er svært at beskrive alle de følelser som suste igennem min krop. Trods de mange smerter i maven og tanker om fødselsforløbet, var det der gik mig mest på ‘forholdet til mit barn’. Hvad hvis det ikke ændrede sig?

nybagt mor, at være nybagt mor, nyfødt, nyfødt baby, moderkærlighed, kærlighed ved første blik, det er ikke altid kærlighed ved første blik, forældre, at blive forældre første gang, førstegangs forældre, førstegangs mor, førstegangs far, mamawise, mamawise.dk, ingen moderkærlighed,

Der gik en lille måned før følelserne blev forstærket, og siden hen er de kun vokset. Jeg kan med stolthed sige, at jeg kunne græde hver gang jeg ser på min smukke datter. Jeg ville ikke undvære hende for noget andet. Jeg elsker hende simpelthen så højt, og jeg er meget taknemmelig for, at have sådan en dejlig familie. Det kan ikke beskrives nok, hvordan det er at være mor, det er en SÅ skøn følelse, og hver gang jeg ser på hende, kan jeg ikke lade være med at smile. Det tog os en lille måned, og vi er glade for at vi gav det tid og ikke panikkede. Vi har den dejligste, smilende pige, som trives og som har glade og omsorgsfulde forældre til at tage sig af hende.

Mit råd til jer førstegangsforældre: Vær ikke bange for at sætte ord på jeres følelser. I er ikke dårlige forældre, fordi I ikke føler den stærkeste relation til jeres barn med det samme. Brug tid som familie de første uger, uden alt for mange besøg, nyd hinanden og lær jeres lille pus at kende. Der kommer tider som er hårdere end andre, og det er okay at sige, at det er hårdt at være forældre, for det er det, men også ubeskriveligt dejligt!
Hav roen med jer, og gør hvad I føler bedst for. Familie/venner kan komme med nok så mange foreslag til, hvad I skal gøre, men husk på, at det er jer der kender jeres barn allerbedst <3

Knus fra den stolte mor, Christina

nybagt mor, at være nybagt mor, nyfødt, nyfødt baby, moderkærlighed, kærlighed ved første blik, det er ikke altid kærlighed ved første blik, forældre, at blive forældre første gang, førstegangs forældre, førstegangs mor, førstegangs far, mamawise, mamawise.dk, ingen moderkærlighed,



 Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Det er ikke altid en dans på roser, at være nybagt mor

Helt ærligt, man aner jo ikke hvad man skal være klar til! – En fortælling om forventningerne til, at blive forældre første gang

Forældre for første gang – Verden bliver aldrig den helt samme igen!

5 ting om amning jeg gerne ville have vidst, før jeg blev mor

You Might Also Like