DIY – Kastanjejagt og kastanjedyr

Natacha er mor til Clara Madeleine på 22 mdr., og en meget kreativ en af slagsen her deler hun alt det sjov man kan lave med kastanjer man har fundet i naturen. 


Efteråret er lig med skift i vejret, flotte farver på træerne og KASTANJER.

Ud i naturen – de fleste børn kender ikke til dårligt vejr og mange vil stadig gerne være udenfor det meste af tiden. Men på det sidste er vinden begyndt at bide godt fra sig og kulden kan for alvor mærkes. Børn oplever ikke vejrskiftende som os og er stadig meget draget af udelivet. Så oplagt i efteråret kunne være en familietur ud i skoven eller, hvad man nu bor tæt på af parker eller lignende. På med det varme tøj og ud og få rørt kroppen lidt samtidig med, at man kan få materialer med hjem til lidt indendørs hygge.

Det eneste man behøver at medbringe er en plastikpose eller to, da kastanjer vejer en del. Det kan dog være en fordel at have hver sin pose med, hvis man er på tur med lidt ældre børn, hvor konkurrence og sjov kan gøre turen endnu mere underholdende. Er man flere på tur kan man jo på forhånd aftale/tilføje lidt konkurrencer om hvem der finder flest, den største kastanje eller lignende. Alle får rørt sig og selv de helt små har jo godt af daglig frisk luft.

Har man på turen aftalt konkurrencer skal disse selvfølgelig afgøres inden næste step. Men selve kastanjedyrene kan også være en del af konkurrencen. Hvem laver det flotteste dyr, det højeste dyr, det dyr med flest arme osv.

Da min datter og jeg var ude (hun er 22 mdr.) havde vi gået i 1,5 time. Det var derfor mere en lur end kastanjedyr der stod på programmet. Derfor valgte jeg at opbevare kastanjerne i et dekorativt patentglas, hvor vi både kunne få naturen og efteråret ind. Dette var også en pænere opbevaring end en pose på bordet. Faktisk gik der et par dage før hun egentlig viste interesse for kastanjerne igen. Og så gik vi ellers i gang.

Forberedelse er alting, så inden børnene bliver for ivrige og man ender helt rundt på gulvet, så kan det være en idé at få et overblik over, hvad man har af pynte muligheder. Hvordan man vil ”forbore” hullerne til benene og, hvad benene egentlig skal bestå af. Nogle er af natur kreamennesker og har huset fyldt med dimsedutter og dingenoter, der bare ligger, mens andre køber ind til lejligheden. Mine erfaringer er nemlig at børn hurtigt mister interessen, hvis den voksne løber rundt og ikke kan hjælpe eller vise, hvordan man skal gøre.

1 ”Forbore” hullerne kan gøres på flere måde. Nogle butikker har remedier/værktøj man kan købe som er børnesikret, andre bruger en syl/skruetrækker eller lign. Vi brugte et stykke træ med et søm/skrue igennem. Skal børnene selv håndtere denne metode, ville jeg vælge at sætte brættet med sømmet/skruen fast i en skruetvinge. Der er dog stadig tale om spidse genstande, så hvis det er muligt og der går nogle timer/dage mellem kastanjerne er fundet og kastanjedyrene skal laves, så ville jeg ”forbore” kastanjerne forskelligt. Så skal man ikke tænke på børnene sidder med farlige remedier og de kan få lidt ekstra tid til at gå med at finde den rette kastanje, der passer både i udseende og med det antal huller man ønsker.

2 Ben til kreationen, traditionen er tændstikker men her kan også bruges grillspyd af træ. Fordelen med grillspyddene er, at de er længere og derfor kan der skabes nogle virkelig høje kreationer.

3 Øjne, hår tilbehør mv. Herhjemme har vi valgt bare at køre kastanjedyrene au natural men mulighederne for at farvelægge/male, give øjne, mund og hår er mange. Der kan bruges, hvad man nu har eller som nævnt indkøbe det hele til lejligheden. Denne del er nok sjovere for de ældre børn da de bedre kan fordybe sig i længere tid af gangen.

Det er bare med at slippe fantasien og kreativiteten løs og lade børnene være med til at bestemme ambitionsniveauet.

Et tip er også at lave de klassiske edderkoppespind. Her tager man en kastanje og sætter systematisk ben/spyd ind i en lige linie rundt om kastanjen. Herefter skal barnet bare zig-zag med snor i ønskede farver. Dette kan være lettere at håndtere da man som forælder kan have lavet kastanjerne klar på forhånd. Også en god måde at få brugt garnrester på, hvis man har disse.

Håber I er blevet inspireret og har lyst til at kaste jer ud i at prøve det med jeres børn.

skaermbillede-2016-10-13-19-23-40


Læs også: 

DIY – Græskarskæring 

Børnevenlige aktiviteter i efterårsferien 

DIY – guide – Lav det fineste skabshus 

You Might Also Like