“Du skal bare være dig selv”. Gælder det også småbørn?

Astrid er selvstændig tekstforfatter og gift med Mustafa, der er fra Tyrkiet. Vi mødtes i Alanya, hvor vi også har boet, men nu bor vi i Assens 🙂 Vi har en lille datter på 2 år, der går i en skøn dagpleje. Vores datter er i øvrigt tre-sproget. Min mand og jeg taler engelsk sammen, jeg taler dansk til hende, og han taler tyrkisk til hende. I hverdagen lever vi med et mix af tyrkisk og dansk kultur, men selvfølgelig mest dansk. Som familie har vi altid levet efter de ifavnske principper, og det kommer jeg indimellem ind på i emnerne på bloggen


“Du skal bare være dig selv”

“Du skal bare være dig selv”, siger vi måske til teenagedatteren, der frygter en klassefest i den nye klasse, fordi hun nemt bliver genert. Som voksne går vi også rundt og siger til hinanden, at vi skal være “os selv”, autentiske og ærlige over for os selv. Et ærligt liv. Sådan et ærligt liv, skal vi have. Men hvordan står det til med vores overbærenhed over for vores egne små børn, der er i tumlingestadiet og er 100 % sig selv. Kan vi mon rumme, at barnet er helt anderledes end os? At de er så ærlige, at det næsten gør helt ondt på os, når vi skal rumme alle de her stærke følelser. De har deres helt egen, unikke personlighed, som vi jo på den ene side elsker ubetinget, men måske også er lidt flove over i visse situationer? Det er jo en kunst som forælder at rumme alle følelser, er det ikke? Personligt synes jeg, at det er den fineste kunst som forælder, hvis den enkelte forælder rummer barnet, præcis som det er.

Moderskab er lig med et omsorgsfuldt lederskab

Jeg øver mig selv på at rumme alle følelser hos mit barn, og jeg kan mærke, hvordan det bliver nemmere at være i, når lillepigen fx laver en scene i Netto. Det handler jo aldrig om, at hun er forkert – eller at jeg er forkert, men bare at jeg som mor ikke har forvaltet mit lederskab ordentligt i situationen. Måske har jeg vurderet, at vi sagtens kunne hygge os med en indkøbstur, når hun faktisk er drøntræt! Som mor/leder lærer jeg hele tiden, og det er jo altid mig, der har ansvaret for, hvordan en situation udvikler sig. Vi kan ikke kontrollere alt, men vi kan kontrollere, hvor overbærende vi er med vores småbørn, der bare prøver at gøre deres bedste.

Svært, men vigtigt at rumme alle følelser

“Hun har godt nok temperament, hva”, fik jeg at vide af naboen en dag, da min datter og jeg mødte hende tilfældigt på gaden. Straks huskede jeg, at jeg havde set naboens terrassedør blive lukket under én af min datters skrigeture. En aften, hvor min datter gennemgik en hård omgang sygdom, hvor intet duede. Det var bevægelsen med terrassedøren, der blev lukket, der fik mig til at huske, at der faktisk var andre omkring os. Ellers handlede det bare om at få trøstet min datter. Min datter var syg, men vores nabo havde tolket det som “noget af et temperament”. Det er jo klart, og for hver gang der kommer en bemærkning med en forkert mærkat til min datter, tager jeg imod det, kigger lidt på det, og lader det forsvinde fra “mit system” igen. Jo oftere det sker, jo nemmere bliver det at være ligeglad med, hvad andre tænker.

Hvilke følelser er okay at have, i følge samfundet?

Men der er jo heller ikke noget galt med at have temperament, at være stille og genert eller hvad vi ellers kan sige om småbørn – eller hvad man kan sige om andre senere hen 🙂 Da jeg gik i folkeskole, fik jeg altid at vide, at jeg var for stille, og jeg ved ikke, hvordan pædagogikken er i dag for skolebørn, men det hjalp mig ikke særlig meget at få at vide, at jeg var FOR stille… Hvad der hjalp mig som stille pige i klassen var at spejle mig i andre, der også var stille piger. Hvis der havde været en accept af, at nogle bare var mere stille end andre, havde jeg måske fået en nysgerrighed på at sige noget mere i timerne. 

Som forældre til småbørn og større børn tror jeg, at vi gør os selv og vores børn en tjeneste ved hele tiden at reflektere og stille os kritiske over for “rigtige måder” at være på. Tiderne har forandret sig til det bedre, men vi skal stadig insistere på altid at tage den snak omkring følelser – og at alle følelser er okay. Det er følelsen af at være forkert – skamfølelsen, der spænder ben for børns udvikling – og ikke om de er FOR stille eller FOR temperamentsfulde eller noget helt tredje 🙂 

Læs også:


Et pigeværelse med personliged og en masse farver

Jollyroom.dk – har det hele, også til børneværelset

Kreative løsninger på et lille børneværelse til to

Inspiration til et børneværelse med stil, batman og DIY

Hjælp til indkøb, inden baby kommer

DIY – På besøg hos edderkoppen

Fastelavnskostumer til børn – mulighederne er uendelige hos Temashop.dk 

Mor fortæller om at være alenemor, datter fortæller om at være alene med sin mor

Fif til tilværelsen som alenemor – kan bruge af alle mødre

Helt alene – helt i orden! 

You Might Also Like