En positiv fortælling om et akut kejsersnit

Line og Jonas er forældre til lille Freya Filippa, der kom til verden ved et akut kejsersnit. Line fortæller her om den gode oplevelse, det trods alt blev for dem alle tre. 

gravid, mor, mamawisedk, mamawise.dk, mamawise, fødelsberetning, kejsersnit
Jeg havde en fantastisk graviditet, og jeg elskede min store mave, alt var godt og gik som det skulle, indtil den dag hvor jeg gik på barsel. Jeg havde haft nogle travle dage op til og jeg synes ikke rigtigt, at jeg havde mærket lillepigen som jeg plejede. Det var nok bare mig, men jeg tog mig alligevel sammen og fik ringet til fødegangen på OUH. Jeg fortalte dem hvordan jeg havde det, og de bad mig om at komme derud med det samme, så de kunne scanne mig og tjekke om alt var okay. Jeg kørte fra arbejdet, hjem og hentede Jonas, så vi sammen kunne tage derud. 
Vi kom til med det samme, og ultralydsscanningen viste, at der heldigvis var liv og at hun lå med hovedet nedad, dog lidt skråt. Den dårlige nyhed kom, da sygeplejersken skulle skønne vægten. Her skønnede de hende til 1950 g (uge 34), hvilket var lige i underkanten. Jeg blev sendt videre på svangerskabsklinikken til en CTG scanning. Her lå jeg i 45 minutter og alt var fint, hvorefter de sendte os hjem med beskeden om, at jeg skulle slappe af og komme igen om en uge, til en ny ultralydsscanning og vægtskøn. Det var en meget lang uge, med mange bekymringer og tårer. 
Til anden scanning skønnede de hende til 2100 g (uge35), men flowet var påvirket og der var også for lidt fostervand. Den efterfølgende uge, var vi stort set til tjek hver dag, til både ultralydsscanning og CTG. Lægen havde luftet, at jeg nok skulle regne med at føde før tid, men at de selvfølgelig ville trække den så længe de kunne, da det var bedst for lillepigen at komme så tæt på termin som muligt. 
Efter en uge med daglig kontrol, blev der besluttet,  at de ville prøve at sætte fødslen igang og vi fik en tid til stresstest og mulig igangsættelse d. 1/4-15 ( 35+5). Vi mødte op på OUH klokken 8.00 og blev sendt til CTG scanning på svangerskabsklinikken. Alt var fint, men pga. travlhed på fødegangen, blev vi sendt hjem igen og vi ville blive ringet op, når der var plads og tid til stresstesten. 
Klokken 13.15 ringede de, og klokken 14 ankom vi og fik en stue på fødegangen. Timerne gik med CTG scanning, da jordemoderen skulle have et stabilt billede af lillepigens hjerterytme, før stresstesten måtte starte. Jordemoderen lagde et vestimulerende drop, men der gik lang tid, før jeg kunne mærke noget og før de kunstige veer tog til. Men så kom de pludselig, med næsten fuld styrke og vi kunne se på skærmen at hendes hjerterytme dykkede under veerne, hvilket var ok, den skulle bare stige hurtigt igen, hvilket den ikke gjorde. 
Jordemoderen konkluderede meget hurtigt, at lillepigen ikke kunne klare presset fra veerne og jeg fik noget som neutraliserede det vestimulerende. Hun gik ud efter en læge og inden for meget kort tid, stod der en masse mennesker (sygeplejesker, jordemødre, sundhedshjælper og læge) på stuen. Lægen sagde til mig, at de ville køre mig til akut kejsersnit og vi fik en lille snak omkring risiko og mine tanker omkring det. Jeg havde det helt fint med det valg, jeg ville bare gerne have hende ud hurtigst muligt og på den mest sikre måde. En sygeplejerske hjalp mig i noget andet tøj og Jonas fik det fine blå operationstøj på. Jordemoderen spurgte os, om Jonas skulle følge med mig eller lillepigen efter operationen og vi var begge enige om, at han skulle følge med lillepigen. Jeg skulle nok klare mig og det var vigtigt for os, at hun fik den tætte kontakt med det samme efter fødslen. Hvis hun vejede under 2500 g, ville vi blive indlagt på H6 (Neonatal intensivafsnit og mor/barn afsnit). Vejede hun over, ville vi komme på det almindelige barselsafsnit. Hun forberedte os på, at vi nok ville komme på H6. 
Vi kørte afsted mod operationsstuen og selvom det var akut, så forløb det ganske roligt. På operationsstuen var der også mange mennesker. Jonas blev sat i et hjørne, imens jeg fik lagt bedøvelsen i ryggen og blev lagt ned. Så startede de, og jer som har prøvet et kejsersnit, vil nok give mig ret i, at det er en mærkelig fornemmelse når de rusker rundt med en. Klokken 19.44 den 1 april (uge 35+5) fødte jeg Freya Filippa ved kejsersnit, og da jeg hørte hende skrige, væltede tårnene frem og de sidste par ugers bekymringer og sorg var væk. Det var en kæmpe glæde, at vi nu var blevet forældre til en sund og rask lille pige på små 2025 g og 46,5 cm. Jeg fik lov til at se hende og kysse hende, inden hun, Jonas og jordemoderen gik videre på H6. Imens blev jeg syet sammen og kørt til opvågning. Det var den længste 1,5 time i mit liv, men jeg var så glad for, at Freya og Jonas fik den første tid sammen. Jonas klarede det bare så godt. 
Omkring klokken 21.30, blev vi alle tre genforenet og jeg fik for første gang min lille pige op på brystet og ligge. Det var meget rørende. 
Vi var efterfølgende indlagt i 6 dage på H6, grundet hendes lave fødselsvægt. Vi var dog så heldige, at få en enestue, hvor Jonas også kunne overnatte sammen med os. Men da vi endelig blev udskrevet, var det virkelig rart at komme hjem. 
Selvom min fødsel var langt fra det, som jeg drømte om under graviditeten, så var det en fin oplevelse. Det skyldes helt klart, alle de dygtige mennesker som var omkring os og vores tankegang omkring, at tage tingende som de kommer, lægge egne behov helt til side samt, at Freya skulle fødes på den mest sikre måde. 
baby, fødselsberetning, fødsel, gravid, mamawise, mamawisedk, kejsersnit, akut kejsersnit, nyfødt, fødselshistorie, fødselsfortælling, OUH, nybagt mor, mor


Du kan læse flere fødselsberetninger lige her:

You Might Also Like

  • Akut kejsersnit kan også være en god fødsel
    26. januar 2016 at 20:02

    […] både inden, under og efter kejsersnittet.  Du kan læse flere fødselsberetninger lige her: En positiv fortælling om et akut kejsersnit Marlene fik sin ønskefødsel (fortælling om en sædefødsel) Fra fødselskrise til planlagt […]