En traumatisk start på livet

Regina er 22 år, er kærester med Jimmie og sammen har de datteren Naja på 8 mdr.  Her kan I læse Reginas fortælling om en meget traumatisk fødsel. der var ved at koste både hende og lille Naja livet. 


Det startede en tirsdag, hvor min kæreste og jeg skulle til fødselsforberedelse og derefter jordemoder besøg. Natten dertil var meget lang og jeg havde mange smerter, som jeg mente var plukveer. Til jordemoder kontrol undersøger hun mig og finder ud af, at jeg er åbnet 2 cm, hvilket jeg ikke burde være, da jeg kun var 35+4. Hun sendte mig hjem med beskeden om, at jeg skulle ligge helt stille og måtte absolut ingenting lave – det var enormt kedeligt, men jeg måtte jo følge hende ordre.

Dagen efter ligger Jimmie og jeg og ser noget tv, da han skal ud og gå med vores hund, sætter jeg mig op og lige pludselig følte jeg, at jeg tissede i bukserne. Det var så vandet der gik klokken 21:45, eller det sev faktisk. Jeg ringede til min jordemoder og fik besked om at komme ind på fødegangen.
Da vi ikke selv har bil måtte vi have fat i mine forældre, der kørte os. Da vi ankommer til Roskilde hospital klokken 23:00 har jeg ingen smerter eller tegn på veer, jeg havde kun mine plukveer. Jeg får en stue hvor jordemoder og sygeplejerske en gang imellem kigger til mig, min mor forlanger så at jordemoderen undersøger mig, da jeg jo dagen forinden havde åbnet mig 2 cm. Jordemoderen var ikke meget for det, da jeg ingen veer havde, men til hendes og vores store overraskelse havde jeg åbnet mig 6 cm.

Efter hun havde undersøgt mig gik det stærkt, da vi kun havde været der en time og klokken blev 24:00 fik jeg en vestorm, en vestorm der bare fortsatte. De kunne til at starte med, ikke lægge en epiduralblokade på mig, da jeg bestemt ikke kunne ligge stille nok til det, istedet blev det en lokal bedøvelse. Da den var ved at høre op, ville de ligge epiduralblokaden, og min far måtte holde mig fast, da jeg har stor forbi for nåle. Det gjorde så ondt, at jeg bed min jordemoder (hun var ikke glad!).

Da klokken nærmede sig 04:45 begyndte presseveerne at komme, og jeg pressede og jeg pressede, jeg mistede flere og flere kræfter og det gjorde min lille pige inde i maven også. De tog nogle prøver pH prøver fra hendes hovedbund for at tjekke hendes kræfter, og hun havde ingen. Der gik panik om alle omkring mig, og jeg var så træt, at jeg ikke selv kunne holde mine ben, jordemoderen måtte bede Jimmie om, at holde mit venstre ben og min far det højre (min far ønskede ikke at være inde til fødslen). Jordemoderen kaldte nu på en læge som lage sugekop, hvilket var en kæmpe smerte, de råbte at jeg skulle presse og de hev samtidig, koppen sprang af. Frustrationen i alles øjne var stor, jeg lå der fuldstændig bedøvet af lattergas og epidural og var så træt, og alle strømmede omkring mig. Jeg fik en presseve og de råbte, at nu var sidste forsøg, min pige ville ikke kunne klare mere. Og ud kom hun klokken 05:40. Hun kom op på maven af mig, men blev hurtig taget væk igen, de måtte få liv i hende, da vi var ved at miste hende. Hun begyndte at græde og vi alle var glade, lige indtil min moderkage bliver født, så går alle igen i panik. Jeg bliver kold og endnu mere træt, igen løb folk rundt i en ring og var frustrerede. Jeg husker jeg bliver kørt væk, væk fra min nyfødte datter og min familie. Jeg bliver kørt til en operations stue og lægerne diskuterer på kryds og tværs og lige pludselig sover jeg.

præmatur, for tidligt født, født for tidligt, fødselsberetning, fødsel, fødselshistorie, mamawise, mamawisedk, mamawise.dk, fødsler, baby

Jeg vågner op alene på en stue, hvor der kommer en sygeplejerske ind og fortæller mig, at jeg fik en 4 cm lang rift på livmoderhalsen og tabte 3,5-4 liter blod.
Efter en times tid kommer min mor og Jimmie ind med vores datter, og Gud hvor er hun smuk. Hun fik en rift hen over panden pga. sugekoppen hoppede af, men det gjorde ingenting, hun var i live.

Hun var en lille en på 47cm og vejede 2510g.
Fra vandet gik og til jeg fødte hende tog det 7 timer og 55 minutter, og var 35+6 da jeg fødte hende.
Det var en rigtig hård omgang med indlæggelse på 8 dage og en del ture frem og tilbage på sygehuset for opfølgende prøver, men jeg gjorde det gerne igen for hendes skyld!
Idag har vi det alle godt, man kan på ingen måde mærke, at hun er for tidlig født eller at hun blev født på så en traumatisk måde. Nu satser vi på, at hun snart skal være store søster.

unnamed (3)


Du kan læse flere fødselsberetninger lige her:


 

You Might Also Like

  • Theo`s lynhurtige ankomst til verden (en sædefødsel)
    29. januar 2016 at 19:01

    […] Fra fødselskrise til planlagt hjemmefødsel En positiv fortælling om et akut kejsersnit En traumatisk start på livet En gribende fortælling om lille Lykkes for tidlige […]

  • Når et kejsersnit er en nødvendighed, og en rigtig positiv oplevelse
    29. januar 2016 at 19:44

    […] Fra fødselskrise til planlagt hjemmefødsel En positiv fortælling om et akut kejsersnit En traumatisk start på livet Theo`s lynhurtige ankomst til verden (en sædefødsel) En gribende fortælling om lille Lykkes for […]

  • Fra frustration til fødselsdepression
    8. marts 2016 at 12:14

    […] I kan også læse Reginas traumatiske fødselsberetning LIGE HER. […]