Fra frygt til lykke – August kom til verden med en hjælpende hånd fra videnskaben

Trines største frygt blev til virkelighed, da hun efter et år uden prævention, stadig ikke var blevet gravid. Det blev til et hårdt og smertefuldt forløb med fertilitetsbehandling, som de valgte at holde skjult for omverdenen. Selv ikke de nærmeste kendte til den kamp de kæmpede. Trine blev meget påvirket af hormonbehandlingen, der især gik ud over hendes humør. 

Læs hendes fortælling om hele forløbet her, og få indblik i fertilitetbehandlingens hårde hverdag. 


Jeg har altid frygtet at være en af dem, som ikke kunne få børn. Det burde ikke være noget man gik og tænkte over, men det har altid været en selvfølge, at jeg ville have børn. Helst to styk. En pige og en dreng. Og selvfølgelig også i den rækkefølge.

Allerede efter min kæreste og jeg havde været sammen i lidt mindre end et år, begyndte jeg at tale om det med børn. Jeg var sikker på at vi skulle være sammen, og så rumsterede det lidt i baghovedet, at der jo altså kunne gå lang tid før det lykkedes. Vi tog beslutningen, smed p-pillerne ud, men var samtidig enige om, at vi så måtte se hvornår det skete. Vi kunne tage det stille og roligt.
De første par måneder regnede jeg med, at kroppen skulle finde sig selv efter at have været fyldt med kunstige hormoner fra p-piller. Den ene måned tog den anden, og når det blev på den tid af måneden slog det aldrig fejl. Skuffelsen indtraf. Min menstruation kom på klokkeslæt.

For hver dag der gik, blev jeg mere frustreret, skuffet og ked af det. Jeg søgte Google tynd for at finde “en løsning” på, hvorfor det ikke lykkedes, og nåede da også at diagnostisere mig selv et par gange. Det var også her jeg opdagede, hvor lidt information der er omkring barnløshed. Det var næsten umuligt at finde oplysninger om, eller læse om andre par der var i samme situation.
Vi havde valgt ikke at involvere andre i vores Projekt Baby, men jeg havde virkelig behov for at tale med nogen. Min kæreste tog det ganske afslappet og sagde “Det skal nok lykkedes. Ellers finder vi ud af det.”
Jeg gik bare stadig med tanken om, at der var noget galt. Jeg var overbevist om, at det var mig den var gal med.
Da der var gået et år siden jeg stoppede med mine p-piller, besluttede jeg at nu skulle vægten ned, vi skulle leve sundere og jeg stoppede med at ryge. Det var nu vi kunne ringe til lægen og få en henvisning til en fertilitetsklinik. Men jeg ville tabe mig før vi tog kontakt til dem. Jeg ville ikke til en samtale, hvor jeg blot fik at vide, at det var min egen skyld, og at jeg bare skulle tabe mig. Jeg ville have gjort noget aktivt inden. 4 måneder og 8 kg. senere blev vi indkaldt til en samtale på Regionshospitalet i Horsens.

Jeg var ekstremt nervøs og bange. Vi skulle møde op om morgenen med diverse skemaer udfyldt, og min kæreste skulle aflevere en sædprøve. Et par timer senere kom vi tilbage for at få resultatet.
“Vi ved godt hvorfor det ikke er lykkedes jer” var det første lægen sagde til os. Min kæreste har nedsat sædkvalitet, og i følge lægen ville der gå flere år før vi måske var heldige, at en af sædcellerne svømmede lidt hurtigere og kom i mål.
Vi er åbenbart uforklarligt barnløse. Der er ikke noget genetisk, som gør at min kærestes sædkvalitet er nedsat. Lægen havde ingen forklaring.

Det er i foråret 2015 og vi bliver sendt hjem fra hospitalet med en masse pjecer og informationer omkring det videre forløb, som de kalder ICSI. Hvornår vi har lyst til at starte, bestemmer vi selv. Vi skal blot kontakte dem på den første menstruationsdag. Vi har ikke noget at vente for, og vil faktisk bare gerne i gang, i stedet for at trække pinen ud.
I april ringer vi derud og kommer til første samtale. Nu åbner en helt ny verden af sprøjter, nåle og hormoner sig. Vi bliver udstyret med recepter på alt, hvad vi skal bruge lige nu. Med bankende hjerte kører vi på apoteket for, at få udleveret alt det vi skal. Tænk nu hvis vi møder nogen vi kender. Det samme frygter jeg, hver gang vi nærmer os sygehuset. Jeg kan ikke bære, hvis jeg også skal have involveret min familie. Det er nok at jeg selv skal tackle det her.

svært ved at blive gravid, MamaWise, MamaWise.dk, fertilitetsbehandling, infertil, ICSI, ICSI behandling, ikke gravid, når graviditet ikke er en selvfølge, kampen for at blive gravid, kæmper for at blive gravid, hjælp til at blive gravid,

Jeg har i et år været skrækkelig, hver gang jeg fik min menstruation. Ked af hele situationen, og det er gået ud over min kæreste. Nu begynder jeg at blive fyldt med en masse hormoner – alt sammen med en masse bivirkninger. Specielt humørsvingningerne fylder meget hos mig. Mit humør skiftede på et splitsekund fra glad til sur og tilbage igen. Der var ingen i omgangskredsen der turde tale til mig, for man vidste aldrig om jeg farede op og blev sur.

Vi skal igennem det der hedder Lang protokol. Det vil sige, at man starter med at blive sat i en kunstig overgangsalder, hvor ens egen ægproduktion stopper, hvorefter at nye hormoner nu kan sikre flere ægblærer end normalt, så der er flere chancer for et godt æg. Hvor du har 1 modent æg normalt, ender du her med måske 6-8 i hver side. De fylder rigtig meget, presser og gør ondt.

Første gang jeg skulle stikke mig var jeg rædselsslagen. Det var en morgen, og jeg havde sagt til min kæreste, at han skulle blive hjemme indtil det var gjort. Jeg havde ellers hele tiden sagt, at jeg ikke kunne gøre det selv, og at min kæreste måtte sørge for det, men det var selvfølgelig mest praktisk, at jeg selv kunne gøre det, da det skulle være på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. Jeg stod et stykke tid på badeværelset med sprøjten i hånden og dellen på maven i den anden. Og så stak jeg! Det var så mærkelig en fornemmelse. Bagefter græd jeg. Mest af lettelse for at det var overstået. Det var jo ikke smertefuldt. Det sved en smule da væsken blev presset ind.

Sådan fortsatte mange dage, og til sidst nåede det nærmest at blive en vane. Flere hormoner skulle sprøjtes ind – allesammen i maven. Det gav nogle store blå og ømme pletter på maven. Jeg startede i venstre side af maven hver mandag, og rykkede så en tak til højre for hver dag der gik. Så undgik jeg at stikke lige ned i et blåt mærke. Men til sidst hvor det skulle gøres flere gange om dagen, var der ikke flere ledige områder tilbage på maven.

Når ægblærerne begynder at vokse, skal du tilses af lægerne noget oftere, da de skal finde det helt rigtige tidspunkt at tage æggene ud.
Det føltes som om vi dagligt kom på klinikken, men til sidst var der bid. Nu var der nok, og de var store nok til at blive taget ud. Det var en lettelse. Jeg havde konstant ondt i maven og en fornemmelse af, at der var presset ti tennisbolde ind i hver side af underlivet. Der var trangt og min tålmodighed var ved at være brugt op.

To dage inden skulle jeg tage den sprøjte der modner æggene. Den skulle tages præcis kl. 22. Det var valg-aften og vi var hos min mor og stedfar sammen med mine søskende. I bilen, gemt væk under tæpper, stod en lille køleboks. Sprøjten skulle være på køl, så da der var et par minutter til viserne viste 22 sneg jeg mig ud i bilen, gemte sprøjten under trøjen og hurtigt ud på toilettet. Det lyder så dumt her bagefter, men det var bare så vigtigt for mig, at andre ikke vidste noget.

Det blev en lørdag vi skulle møde på klinikken til ægudtagning. Jeg havde forinden taget forskelligt smertestillende vi havde fået udleveret. Vi bliver ført ind på stuen hvor det skal foregå. Min kæreste sidder ved den ene side, lægen der skal udføre “indgrebet” er der sammen med en sygeplejerske, og til sidst i et rum ved siden af sidder en fra deres laboratorium. Lægen ligger en bedøvelse i hver side af æggelederne. Her prikker hun med en lang nål hul og suger så hver eneste ægblære tom. Væsken og evt. æg bliver ført direkte ud til Laboranten som sidder og fortæller, om der er et æg eller ej. Husker at vi havde 6 æg. Ærlig talt – Det gjorde ondt! Selvom man er bedøvet og får smertestillende, så gjorde det ondt. Jeg var træt og havde ondt i maven og underlivet. Resten af dagen foregik på sofaen. Jeg kunne ikke andet.

Alt var ude af vores hænder. Nu var der kun at krydse fingre for, at bare et enkelt af æggene blev befrugtet, når de på klinikken udvalgte de bedste sædceller og førte dem ind i æggene.
Ugen efter talte vi med klinikken. Der var 1 æg der var blevet befrugtet, og et enkelt de ville dyrke videre som evt. kunne fryses.

Jeg var optimistisk. Vi skulle jo kun bruge et, så alt andet var ligegyldigt. Bare der var et godt æg.
Ægoplægning tog ingen tid og kunne næsten ikke mærkes.
Vi forlod klinikken vel vidende, at jeg måske havde vores lille ønskebarn i maven.
Vi ville ikke sætte forventningerne for højt, men vi var også nødt til at tro på at det virkede.
De næste mange dage er nogen af de længste i mit liv. Tiden sneglede sig afsted, og hver eneste toiletbesøg var en frygt for blod på toiletpapiret.

svært ved at blive gravid, MamaWise, MamaWise.dk, fertilitetsbehandling, infertil, ICSI, ICSI behandling, ikke gravid, når graviditet ikke er en selvfølge, kampen for at blive gravid, kæmper for at blive gravid, hjælp til at blive gravid,
Blodprøvetagningen blev overstået, og jeg skulle selv ringe til klinikken over middag for at få resultatet.
“Tillykke – Du er gravid” sagde sekretæren. Øøhh? Okay?! Hvad? Tusind tak! Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Det eneste jeg kunne tænke på var, at ringe til min kæreste og så græd jeg bare. Alt hvad vi havde været igennem havde været det hele værd. Det var lykkedes. Jeg var ovenud lykkelig, og anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Frygten for en evt. abort lurede, men for hver dag der gik, troede jeg mere på at det hele nok skulle gå. 9 måneder gik og jeg fødte en lille skøn dreng ved planlagt kejsersnit ti dage før termin pga. forliggende moderkage.
3270 gram og 50 cm. ren kærlighed.

Hvis jeg skulle gjorde jeg gerne det hele igen. Det er hårdt, det gør skide ondt og det sætter parforholdet på prøve, men det gør også forholdet stærkere. Det var det hele værd for, at min livsglade August på 5 måneder kunne komme til verden og smelte vores hjerter.

svært ved at blive gravid, MamaWise, MamaWise.dk, fertilitetsbehandling, infertil, ICSI, ICSI behandling, ikke gravid, når graviditet ikke er en selvfølge, kampen for at blive gravid, kæmper for at blive gravid, hjælp til at blive gravid,



Læs også:

Sub-verden del 1 – En mors personlige historie, om 4 års kamp for at blive gravid

Sub-verden del 2 – En mors personlige historie, om 4 års kamp for at blive gravid

“Skal I ikke snart have nr. 2?” – En hudløs ærlig fortælling om kampen for en større familie

You Might Also Like

  • 4 års ventetid, 7 graviditeter og 3 børn
    12. august 2016 at 17:53

    […] Fra frygt til lykke – August kom til verden med en hjælpende hånd fra videnskaben […]

  • Når 2 bliver til 3 på 10 år – Adoption blev den lykkelige slutning
    16. august 2016 at 10:58

    […] Fra frygt til lykke – August kom til verden med en hjælpende hånd fra videnskaben […]