Gratis aktiviteter i ferien.

Det er dyrt at holde ferie, hvis man gerne vil lave noget hver dag. Vi har lavet en liste med aktiviteter som er mere eller mindre gratis. Har du andre gode ideer, så send dem endelig til os! 🙂

Bagedag. 
Herhjemme elsker ungerne at være med i køkkenet. Specielt hvis der skal bages kage 😉 Ferien er en fantastisk mulighed for, at få fyldt fryseren op med diverse ting til madpakkerne og de travle hverdage. Man kan bage pizzasnegle, pølsehorn, minipizzaer, pizzabunde, aftensmad, madpakke boller, små banankager, muffins, ja listen den er faktisk tæt på, at være uendelig.

En tur til stranden.
Du tænker måske nok, at det er lidt for koldt til en dukkert? JA! Men stranden byder på så meget andet, end kun at bade. I kan f.eks. samle muslingeskaller og lave dem til et vendespil, gå en god tur, pakke sandtingene og lave sandslotte.

Gå på legepladsen.
Brug formiddagen/eftermiddagen på legepladsen, de små poder vil elske det. I kan eventuelt medbringe madpakkerne og lidt varm kakao.

Bedsteforældre dag.
Send de små krudtugler hjem til bedsteforældrene for en dag eller to og lad dem hygge sig med alt eller ingen ting.

Klippe/klistre dag.
Alt efter jeres barns alder, så nærmer halloween sig. I kan lave uhyggeligt pynt til hjemmet, prinsesse pynt, monster pynt eller starte på, at lave julekort til alle julegaverne. Mulighederne er uendelige.

Bålhygge.
Ta’ overtøjet på og ta’ en hyggedag i haven. I kan riste popcorn, skumfiduser, lave snobrød, varme kakaoen eller lave aftensmaden (suppe?) over bålet. Hvis I vil køre det helt ud, så kan I altid campere i haven med telt og alt hvad der høre med.

Hule.
Herhjemme kan vi sagtens få en hel dag til at gå med, at lave hule og hygge i denne. Denne leg er især genial (for os) hvis vi skal nå lidt huslige pligter og disse holder jo ikke ferie bare fordi, at vi gør. Lav hulen sammen og find slik, legetøj, lommelygter og hvad der ellers skal med ind, imens de små/store indretter hulen har I lige tid til, at tømme opvasker, hænge vasketøj op eller andet.

Ta’ en tur i skoven. 
En tur i skoven indbyder til en masse leg. I kan lede efter trolde, lege riddere eller lede efter ting til juledekorationerne. I kan også samle blade og lade dem tørre for så at lave dem til en bladkrans.

Besøg en dyrepark.
Der er flere parker rundt omkring i landet med dådyr som man kan fodre. Man skal dog lige være opmærksom på skiltene omhandlende sikkerheden og ikke mindst hvornår dyrene er i brunst.

Landmand.
De fleste landmænd er super søde til, at lade familier komme på besøg. Hvis I har set at de har en hestefold kan I give dem et kald og spørge om I må komme ind til hestene eller komme ud og se på deres dyr.

Trylledej.
Lav yndlings figuren, fod- og håndaftryk eller noget helt tredje i trylledej. Når jeres dej er bagt er der her mulighed for, at male dem.

Modellervoks.
Lav jeres eget modellervoks og leg med det. Børnene vil elske at være en del af processen. I kan læse eller genlæse indlægget med hjemmelavet modellervoks 

 

Andet:
Perler. (evt. køb små magneter og lim bagpå)
Lav dækservietter (tegn på papir) og laminer dem.
Mulighederne er mange, vi har blot samlet nogle af dem her :-).

You Might Also Like