Helt ærligt, man aner jo ikke hvad man skal være klar til! – En fortælling om forventningerne til, at blive forældre første gang

Rikke og hendes kæreste venter deres første barn. Om få måneder er de ikke længere blot kærester, men også forældre. Det er en stor omvæltning, og her kan I læse nogle af Rikke`s tanker om det at skulle være mor for første gang. Hun skriver også noget om, hvordan de sammen som par, har forberedt sig på deres nye roller.


Min kæreste og jeg købte hus i efteråret 2015; et dejligt sted hvor vi selvfølgelig havde talt om, at der var plads til fremtidige børn, at det var et sted vi kunne se os selv med børn og vigtigst af alt – det var et sted, hvor vi kunne give vores børn nogle af de oplevelser, vi selv havde som børn med natur, skov og plads omkring dem. 

Jeg havde længe døjet med rygproblemer og var derfor, i december, indstillet til en MR-scanning. Jeg var i min p-pille pause og var et par dage inde i pausen, hvorfor jeg besluttede mig for at tage en graviditetstest dagen før scanningen – bare for at jeg med god samvittighed kunne tage ind og blive scannet, og kun for at få bekræftet, at jeg selvfølgelig ikke var gravid… Testen var selvfølgelig positiv, og det var de efterfølgende 3 test i øvrigt også. Så der sad vi i vores sofa, ligblege i ansigtet og anede ikke hvad vi skulle stille op – var vi overhovedet klar til et barn, havde vi penge til at skulle være forældre…. tankerne var mange den aften i december! Efter en snak med vores mødre og med hinanden, kom vi heldigvis frem til, at vi selvfølgelig skulle have vores lille baby, og selvom det ikke var planlagt, blev det hurtigt en lille ønske-baby. 

Forventninger og tanker

Allerede i 9. uge af min graviditet oplevede jeg min første blødning, det viste sig dog senere, at jeg har forkortet livmoderhals og mine slimhinder derfor er mere udsatte. Med den første blødning kom frygten for, at miste vores lille ønske-baby, og det fyldte meget i mit hoved, men det forsikrede os samtidig om, at vi virkelig gerne ville det her, og selvfølgelig også det bedste for vores barn. Vi talte meget om økonomi og hvordan vi skulle få det hele til at hænge sammen som nye forældre – vi manglede jo alt og havde samtidig ikke sparet noget op til “projekt baby”. For os hjalp det meget at tale med vores bankrådgiver, vores familie og hinanden – “Herregud, mange andre får jo børn i mindre lejligheder… med mindre styr på deres liv… med færre ressourcer… osv”. Vi vendte det hele og var nødt til, at forsikre os selv og hinanden om, at vi selvfølgelig nok skulle klare det. 

Som tiden går og man kommer over nakkefoldscanningen og misdannelsesscanningen, bliver det hele også mere og mere virkeligt – især for min kæreste – og vi begyndte så småt at tale om, hvordan vi gerne ville være som forældre. Jeg tror altid, at man som kommende forældre spejler sig i ens omgangskreds og familie, og på den måde finder ud af, hvordan man gerne vil være som forældre, eller hvilke forventninger man har til hinanden som forældre. Sådan har det i hvert fald været for os. Vi har talt meget om, hvad vi syntes er “gode” måder at gøre tingene på, og vi har talt om alt lige fra soverytmer, pasningsmuligheder, værdier osv. – og vil forsøge at fastholde hinanden i det, når babyen kommer til verden. 

Forskellige kærlighedstyper

Vi tog ret tidligt til et baby-event hos babysam.dk, hvor omdrejningspunktet var “parforholdet før og efter graviditeten”. Selvom vi vidste mange af tingene i forvejen, åbnede det helt sikkert også op for nogle gode snakke om os som par. En af de ting vi tog med os var, at der er forskellige kærlighedstyper. Jeg selv er fysisk og har brug for fysisk kontakt og berøring, men derfor er det jo altså ikke givet, at min kæreste “fyldes op” af kærlighed, når jeg nusser om ham – tværtimod fyldes han af, at vi har tid sammen – hvilket jo bliver vigtigt og relevant at vide og huske, når først den lille er her.

Vi har talt meget omkring parforholdet efter fødslen, og det har nok været en af de ting vi har italesat mest. Det er selvfølgelig svært helt at vide, hvordan det bliver med mindre eller manglende søvn, hvordan det vil påvirke vores forhold; vil vi finde tid til at kramme, nusse, falde i søvn sammen eller vil kærligheden måske bare blive endnu større og vokse med alle de spændende oplevelser og udfordringer der kommer? Jeg indrømmer blankt, at jeg har været bange for, at miste det vi har sammen og  realiteten er jo, at flere og flere førstegangsforældre går fra hinanden indenfor de første 3 år, hvilket vi selvfølgelig på ingen måde ønsker at blive en del af. 

De sidste uger har vi gået til fødselsforberedelse, og nu hvor tiden snart nærmer sig, er det så småt også glæden og spændingen der fylder. Jeg tror at man som førstegangsforældre er nødt til at acceptere, at man aldrig bliver “klar” til at være forældre – for helt ærligt, man aner jo ikke hvad man skal være klar til.  Vi glæder os til den største oplevelse sammen, og til at møde vores lille ønske-baby, til opholdet på familieafsnittet og til barselsbesøg – og så vil vi gøre alt hvad vi kan for, at huske også at være kærester, være et par, give hinanden plads og støtte og nyde alle de oplevelser der ligger forude. 

unnamed



Måske du også kunne være interesseret i at læse:

Forældre for første gang – Verden bliver aldrig den helt samme igen!

You Might Also Like

  • Det er ikke altid en dans på roser, at være nybagt mor
    10. juli 2016 at 11:06

    […] Helt ærligt, man aner jo ikke hvad man skal være klar til! – En fortælling om forventningerne t… […]