Ifavn – Attachment Parenting: Valget om at se barnet som ligeværdigt individ.

Når man taler om opdragelse, så er der nok lige så mange tilgange som der er politiske holdninger. For altså let’s face it – det er sådan lidt lissom politik ikk… Det er så nemt at stå der og have alle svarene, men hvad med virkeligheden?

Attachment Parenting/Ifavn, som jeg skriver om på FavnenFuld.dk, handler om at følge barnets signaler, give kærlig tilstedeværelse og minimere adskillelse så meget som livet tillader. Om at dele søvn, give mad med kærlighed og finde balancen i familielivet.

Det er en tilgang til forældreskabet, baseret på tilknytningsteori – altså teorien om at barnets udvikling er bundet op på en tryg tilknytning til en eller flere omsorgspersoner.
Det hedder tilknytningsteori, fordi det startede som en teori – men efter et halvt århundredes studier, så er det efterhånden cementeret at det virkelig ER sådan børn fungerer. Og at de har stor risiko for at tage skade, hvis ikke de oplever den her tætte tilknytning og sensitiv respons.

De 8 principper for Ifavn lægger basis for hver enkelt families udformning af hvad Ifavn er for dem.

Det er altså ikke en færdig løsning, men mere en guide eller en “huskeliste” – så man har noget konkret at vende tilbage til, hvis man synes man mister fokus.

De 8 principper er:

  1. At forberede sig på graviditet, fødsel og forældrerollen
  2. At lytte til barnets signaler og give det sensitiv respons
  3. At give sit barn kropskontakt
  4. At dele søvn
  5. At give mad med kærlighed og respekt
  6. At undgå unødige adskillelser
  7. At opdrage blidt og positivt
  8. At finde balancen i familielivet


Så – lad os lige “oversætte” lidt:

Lyt til dit barn og stol på at barnet tilkendegiver behov – helt reelle behov. Barnet manipulerer ikke og har ikke bagtanker. Barnet har kun behov. Og reagerer på dit barn signaler. Tag det op når det græder, lyt når det taler og hjælp det igennem de svære ting, så det ser at du altid er der for det. Sensitiv respons er der hvor man puster når barnet har slået sig, trøster når legoklodsen er dum og anerkender at barnet altså synes man er dum fordi man siger nej til mere slik. Man viser barnet “Jeg ser dig, jeg er hos dig, jeg er i det med dig”

Vær der for dit barn når det skal sove. Forstå at for barnet er det svært. Du gider heller ikke ligge alene, hvis du i stedet kunne putte med én vel?
Lad vær at søvntræne dit barn – det er en skidedårlige ide. Det er dårligt for barnet – og det er faktisk også dårligt for dig. Vær der for dit barn, også når du er ved at skrige af frustration over at ungen bare ikke vil sove. Måske er det egentlig ok at stå op og så prøve igen 30 min efter?

Oprindeligt hed det så at man skulle amme – men det er vi, i FavnenFuld.dk, og jeg personligt ikke så vild med – så den er lavet om til “mad med kærlighed”, fordi jeg føler det egentlig er essensen af princippet om amning. Altså – om du ammer eller giver flaske så gør det til en hyggestund, et lille pusterum hvor I lige finder hinanden igen, mærker hinanden og er sammen. Lad, så vidt muligt, flaskegivning være noget kun forældre og evt nære omsorgspersoner gør. Det er ikke en “leg” alle kan deltage i – det er noget der sker i mellem barn og omsorgsperson.

Barnet har en klar forventning om at du ønsker at tilbringe tid med det og det er et helt reelt behov for barnet at være sammen med dig, dets forælder.
Lad være at få barnet passet i tide og utide hvor det ikke er nødvendigt. Og hvis barnet skal passes – uanset årsag – så forsøg at det er den/samme igen og igen, så barnet ikke kastes rundt.

Hjælp barnet til at forstå hvorfor reglerne i jeres hjem er der – og forstå at selvom du synes det er super gode regler, så er det ikke sikkert barnet er enig. Barnet vil hammergerne hoppe i sofaen – måske så meget at det bare ikke kan lade være.
Lad være at skælde ud og bruge trusler og “NEJ” som fundament for hele din opdragelse – det giver et barn der tror man skal råbe og skrige samt true for at opnå noget som helst.
Hjælp barnet til acceptable alternativer.

Husk dig selv – du kan ikke være noget for andre, hvis du ikke også er noget for dig selv.
Uanset om det er et glas vin tirsdag aften eller en lydbog i mens du strikker, så husk dig selv.

Og når man så har sagt alle de her ting, så går der typisk to sekunder inden kommentarerne kommer:

“Det er nemt nok at sige man ikke skal søvntræne – hvis man aldrig har stået med en skrigende unge for 20 nat i streg.”
“Det er nemt nok at snakke om ikke at skælde ud, når man har børn der bare aldrig laver ballade.”
“Det er også skidenemt at sige det er bedst at amme – lige indtil brystvorten er ved at falde af og lille Sofus skriger af sult.”
“Kom lige tilbage til virkeligheden ikke – hvor børn skriger om natten, mor snart ikke kan tænke én sammenhængende tanke og der bare ikke ER mælk i de dumme bryster”
“Må man så ikke sige nej? Hvordan skal ungen så vide hvad den må?”

Men ifavn/attachment parenting er slet ikke perfekt. Og der er ingen svar. Og der er slet ingen krav.

Det der ER, er studie på studie på studie som fortæller at de her ting virkelig gør en forskel for barnet OG forældrene.

Det er studier som viser at børn der mødes i deres signaler får en grundliggende tillid til at verden er god – og at børn der ignoreres eller opdrages efter tankerne om at de ikke skal tro de “styrer”, er i risiko for at vokse op med en grundlæggende tro på at de kun kan stole på dem selv. Og studier der peger på at forældre der er strikse og retter på barnet i en uendelighed – ender med børn der er pissegode til at lyve og stritte imod.

Og jo, man må godt sige nej. Og jo, man må godt hjælpe barnet til at sove. Og nej, man skal filemig ikke amme, hvis man ikke har lyst og/eller det bare ikke fungerer.

Det handler om tilgangen til barnet – at man, når man siger nej, forstår at når man er 3 år, så er det  mega svært at skulle slukke fjernsynet, for at gå hen og spise – og der hjælper skældud og trusler om “ingen tv imorgen” altså ikke. Det forstår en 3-årig nemlig ikke en brik af – hun kan kun forstå at det er så svært at skulle slukke lige NU.

 

Det handler om en grundliggende tro på at barnet er godt og ønsker at samarbejde.

Og at det er den voksnes ansvar at tage hensyn til barnet og have tålmodighed og forståelse for barnets modenhed og dermed evner.

Så – det handler faktisk om at hvis du som voksen, behandler dit barn ligeværdigt, så vil barnet også følge dig.

Jesper Juul siger det så fint:
“Hvis du overvejer at bruge en eller anden metode på overfor dit barn, så overvej først om du ville gøre noget tilsvarende ved din kæreste.
Hvis svaret er nej, så er det sandsynligvis også en dårlig ide at udsætte barnet for den, medmindre du tilhører del del af voksenverdenen, der stadig ikke vil anerkende, at børn er rigtige mennesker”

Der var en dag hvor jeg kaldte det “Børnefeminisme” – og det mener jeg faktisk stadigvæk.

 

/Mia Bernscherer Bjørnfort

Medstifter | www.favnenfuld.dk

LLL Leader | www.lalecheleague.dk

Redaktør | www.ammenet.dk 

Blogger | facebook.com/ammemafiaen

unnamed

You Might Also Like

  • Søvntræning – Nej tak, ellers tak!!
    22. september 2016 at 11:54

    […] anden dag skrev jeg om Ifavn, og hvad det egentlig er for noget. I det lille skriv stod der, at man ikke bør søvntræne – det er skidt for barnet, og det […]