Jeg blev nødt til, at bryde kontakten til min egen mor – en fortælling om fødselsdepression

At blive forældre er en voldsom omvæltning for alle, men for den modige kvinde der har skrevet sin fortælling til os, betød det også at hun blev ramt af en fødselsdepression. I kan læse hvordan fortiden og en pludselig krise var medvirkende til at udløse den, og hvordan hun blev nødt til, at bryde kontakten til sin egen mor, for selv at komme ovenpå igen. Hun har af hensyn til sin mor ønsket at være anonym.


Jeg har haft en fødselsdepression, jeg har lidt af angst i mange år før jeg fik børn og troede egentlig, jeg var “kureret”. Min graviditet var meget hård, først 2 spontane aborter og derefter en voldsom frygt for at miste.

Da jeg er 7 uger henne kommer min far alvorligt til skade, brækker ryggen og bliver lam fra navlen og ned. Så jeg står med krisesituation i den ene hånd, og lykkelig gravid i den anden.
Hele min graviditet er jeg bange for at miste barnet, bange for hun dør i min mave osv., da jeg er i uge 38 får jeg en styrtblødning, og mine tanker går straks til min barndom, ca. 11 år gammel hvor min mor er gravid med en lille pige, min mor begynder at bløde sent i graviditeten og den lille pige bliver dødfødt. Så der står jeg i uge 38 med blod over det hele og tænker at det samme er hændt mig, jeg går fuldstændig i chok.

Kommer til hospitalet i ambulance og alt er fint, jeg er dog i aktiv fødsel. Fødslen foregår efter bogen og min lille pige bliver født. Da hun bliver lagt op på min mave mærker jeg ingenting, ingen glæde overhovedet. Jeg ved inderst inde godt der er noget galt, men har hørt at den vilde lykke godt kan komme efter nogle dage. Det gør den bare ikke. Dagene og nætterne bliver lange, får tvangstanker om at der sker min lille pige noget, er overbevist om at alle andre vil hende ondt, jeg kan ikke forholde mig til hende, men kan heller ikke klare tanken om at andre skal røre eller skifte hende.

Jeg bliver ligegyldig, som en robot, der bare gør hvad der skal gøres. Jeg vidste, præg af min tid med angst og psykolog hjælp, at fra starten var der noget galt, jeg ignorerede bare alle tegnene, og tænkte det jo skulle være så lykkeligt med en lille baby.

Efter min datters barnedåb, hvor min egen mor (igen) skal skabe dårlig stemning og gøre mig ked, knækker filmen. Næste gang sundhedsplejersken er på besøg bryder jeg sammen og hun får mig straks til at ringe til min læge. Jeg bliver henvist til den psykolog jeg kender fra tidligere og begynder straks i terapi. Så starter en masse måneder med gennemgang af min egen barndom og alt det svigt jeg har været igennem, samt en stor kamp med min mor, der ikke kan acceptere min depression og syntes jeg er åndsvag. I sammenråd med min psykolog, bryder jeg kontakten til min mor, så jeg kunne få ro til at arbejde med mig selv, og (ja det lyder skørt) men skulle lære at være mor og lære at elske. Jeg kom om på den anden side og er meget glad for den kamp jeg tog dengang, jeg kæmper stadig lidt med mit indre, men det vil jeg nok altid gøre.

Mit råd til andre er, snak åbent og ærligt med sundhedsplejersken, prøv ikke at skjule de forbudte følelser.
Søg hjælp hos lægen hvis der mistænkes det mindste.
Tag imod alle tilbud de kommer med, samtale-grupper osv.
Fortæl kun dem der virkelig forstår situationen om fødselsdepressionen, da mange ikke forstår, og det er hårdt når man er ramt, at skulle forklare sig. Der er kun brug for forståelse.
Lad far eller anden person tage baby, så der kommer ro på engang imellem.
Og sig fra – så vigtigt at der er ro omkring den ramte og omgivelser ikke presser på. Et nej tak til besøg er mere end i orden.



Flere fortællinger om fødselsdepressioner? Læs med lige her:

Fødselsdepression – følelsen af ikke at kunne føle noget. 

Når kærligheden lader vente på sig – en fortælling om fødselsdepression

Fødselsdepressionens mørke

Fra frustration til fødselsdepression

Når far rammes – Janus` fortælling om vejen ind i, og ud af en fødselsdepression

Når det er svært at blive mor – en fortælling om fødselsdepression

Angsten for at skade mit barn psykisk

Min familie var bedre tjent uden mig – en mors fortælling om fødselsdepression

 

You Might Also Like