Livet som enlig Mama

Hej alle sammen! ? Jeg er ny skribent hos MamaWise. Mit navn er Rikke og jeg er mor til en smuk (stor) pige fra 10.04.14. Jeg er enlig mor og har været det fra dag 1. med støtte fra familien. Vi bor i Aalborg i en nyrenoveret lejlighed fra 2012-13. Her flyttede vi ind sommeren 2015. Det første år af min datters liv, var jeg så heldig at bo hjemme ved min mor. En del af vores familie er vores hund og kanin. Til hverdag, søger jeg lige nu elevplads inden for Handel med speciale, og min datter er lige startet i børnehave denne uge. Hvis i vil følge med helt tæt på kan vi følges på Instagram Vores.univers. Min drøm er at opstartet en webshop i nærmeste fremtid – og kunne leve af det.

Da MamaWise.dk søgte samarbejdspartnere, tænkte jeg egentlig ikke med det samme at jeg skulle til at skrive indlæg. Jeg har altid synes at MamaWise.dk er et spændende forum, med alt mellem himmel og jord, mødre imellem mødre. Og har tit brugt det for at få fif og gode råd. Jeg synes ideen med MamaWise.dk er fantastisk. Og at det kan komme alle mødre til gode. Alle kan blive hørt og komme med ideer til lige netop de emner de har lyst til at læse om. Og det var præcis derfor jeg skrev til MamaWise.dk fordi jeg har lyst til at gøre en forskel, og hjælpe til at få MamaWise.dk til at blive endnu bedre.

MEN! MamaWise.dk kan kun blive bedre hvis vi får input fra de mødre som følger os. Så i er meget velkommen til at skrive ideer til os, hvad i gerne vil læse om, eller evt. vil have vi undersøger. Så ser vi om vi ikke kan imødekomme jeres ønsker?

Mit lille ”hjørne” af MamaWise.dk vil primært handle om livet som enlig mor, kærlighed og kaos, men også alt muligt andet mellem himmel og jord, som jeg synes jeg vil dele. Håber i har lyst til at følge med? kram MamaSolo.

At være enlig mor.

En pige på 22 år, sidder på sit værelse. Hun har en slem mistanke om at der er noget galt, en indre følelse af at der er noget der skal til at ske, som vil ændre alt. Den dag skrev hun en besked til sin mor. (Vil du være sød at købe en graviditetstest) i en sms. Hendes mor stillede ingen spørgsmål og gjorde egentlig bare hvad hun havde bedt om. Da hendes mor kommer hjem, fik hun graviditetstesten i hånden. Hendes mor kiggede underligt på hende, og hun fik følelsen af skam. For hun skammede sig rigtig meget, hvordan kunne det ske, eller jo hun vidste jo godt hvordan det kunne ske, men HVORFOR lige nu! Hun havde før glemt en p-pille uden der var sket noget, men denne gang. Ja denne gang, var ikke det samme. Hun gik ud og to testen og rigtig nok. Få sekunder efter vises der 2 fede streger på graviditetstesten!

Det var starten af mit liv som mor, at finde ud af at jeg var blevet gravid ved et ”uheld”.

Ugerne efter var rigtig hårde. Jeg havde en mor, som mente jeg skulle have abort. På det tidspunkt levede jeg et ret festligt liv, med for mange byture, dumheder, og var lidt for naiv. Den dag når jeg kigger tilbage på mit liv, kan jeg godt forstå min mors mening. Og det bebrejder jeg hende ikke for. Min bror var sur, og min far og hans side af familien var lykkelige over nyheden om at der skulle komme en baby i familien. – De var imod abort. Selvom jeg på ingen måde var klar, så valgte jeg, at det her liv ikke skulle gå til spilde, jeg ville ændre mig, og bevise, at jeg kunne klare at være enlig mor. Jeg stoppede med at ryge cigaretter fra samme dag, og gjorde det klart for alle, at jeg altså skulle have det her barn. Efter min beslutning blev min mor heldigvis god igen og begyndte at støtte mig i mit valg.

Det var 1. del af mit liv som enlig mor – MamaSolo


Læs også: 

Sommerferieovervejelser – MamaHolm 

Legehjul Appen – vi hylder familien bag

Anmeldelse af Apotekets lækre parfumefri serie for hele familien

Babymassage

Dårlig samvittighed – MamaT

1 – 2 – 3 Diagnose-leg 

Terminsgruppe på Facebook – MamaKrogh

You Might Also Like