Marlene fik sin ønskefødsel (fortælling om en sædefødsel)

Marlene er mor til Mathilde og Malthe, og fortæller her om sin anden fødsel. En sædefødsel der endte med at blive en fantastisk oplevelse, da Malene fik opfyldt sit ønske om, at føde på naturlig vis. 

qwedrfg


Jeg var gået 1 uge over tiden med lillebror og skulle derfor til en kontrolscanning. Jeg havde det fint, og havde jo fået at vide gentagne gange af min jordmoder, at lillebror også havde det fint og stod godt fast med hovedet langt nede i mit bækken, men ak og ve….

Den unge jordmoder på svangerklinikken så hurtigt mærkelig ud i hovedet, da hun havde startet scanningen. Det var IKKE hovedet det stod i mit bækken, men hans lille numse istedet. Jeg fik besked på, at det bedste ville være et planlagt kejsersnit 3 dage senere, da de ikke kunne sætte fødslen igang eller på anden måde “hjælpe ham ud”, når han stod på den måde. HVIS jeg SELV gik i fødsel inden mit planlagte kejsersnit, var der en spinkel mulighed for, at jeg kunne få lov at føde ham selv, men hele tiden med chancen for akut kejsersnit hængende over hovedet. Hele min verden brast sammen lige dér, min store pige skulle starte vuggestue den dag og hvis jeg fik kejsersnit måtte jeg jo ikke løfte hende bagefter osv. Og jeg ville SÅ gerne have en naturlig og god fødsel. Noget jeg desværre ikke havde fået lov at opleve med min datter. Så jeg kørte grædende hjem og gik meget betuttet i seng den aften. Men jeg sov kun et par timer, for klokken 2.00 vågnede jeg med veer. De var dog så milde så jeg kunne sove lidt videre, og næste morgen hoppede jeg i badekar med vores datter og hyggede der, imens farmand smurte morgenmad og fik pakket tasker osv. Min jordmoder ringede et par gange og sagde, at NU skulle jeg altså snart afsted til fødegangen, da jeg jo var andengangsfødende og  at det var vigtigt, at de havde kontrol med mig, pga. den måde han stod på. Men jeg trak tiden nogle timer, da jeg følte at der var goooood tid. Klokken 13 ankom vi på fødegangen (1 time for sent i forhold til vores aftale) og jeg var 8 cm åben.

mor, føde, fødestue, fødsel, sædefødsel, fødselsberetning, fødselshistorie, fødselsfortælling, mamawise, mamawise.dk, mamawisedk,

(8 cm åben og stadig med overskud til smil og til at spise)

Lægen kom ind for, at gennemgå selve fødslen med mig og jeg forklarede, at jeg havde et stort ønske om at føde selv, og det respekterede de heldigvis. Jeg fik dog besked på, at det var vigtigt, at ALT forløb helt efter bogen ved en sædefødsel, ellers ville det ende i akut kejsersnit. Ved en sædefødsel er princippet, at de intet gør for at hjælpe i form af ve-drop osv., da kroppen SKAL kunne gøre alt arbejdet selv. Er der behov for “hjælp” tager man det som et tegn på, at kroppen ikke kan klare det, og man fortager kejsersnit. Jeg fik spurgt lægen om det var muligt med en epidural (imens jeg sad storgrinende på en bold og spiste ristet brød), han kiggede på mig og spurgte: “øhh føler du at du har behov for en epidural “? Og det måtte jeg jo så ærligt svare nej til, men frygten for at ende i et flere dages smertehelvede, som jeg gjorde med min datter, lå bare så dybt i mig. Lægen forklarede mig, at det aldrig ville ske, da fødslen simpelthen ikke måtte være igang så længe, igen fordi han stod med numsen nedad.

Klokken 14.30 gik mit vand og veerne tog til. Mine presseveer begyndte kort efter, men det var vigtigt, at jeg ikke pressede, da han skulle langsomt ned igennem mit bækken. Det var simpelthen så fantastisk at mærke hvordan min krop gjorde alt arbejdet, og hvordan hver presseve langsomt men sikkert arbejdede min lille baby ud. 

Nu skal det ikke lyde som en eller anden vandrehistorie, hvor jeg lå med fejlfri makeup og fødte min søn i tavshed, for SELVFØLGELIG gjorde det ondt herfra og til juleaften. Men det var bare så fedt at mærke, at hver gang jeg havde en ve, kom jeg et skridt videre imod at få ham ud. Der var mange mennesker på stuen (jordmoder, læger, sygeplejersker, studerende og et par stykker som vist bare var nysgerrige), men jeg bemærkede det overhoved ikke. Alt forgik enormt roligt og alle talte meget stille, hvilket jeg satte stor pris på. Klokken 16.13 blev Malthe født ved en 100% ukompliceret og virkelig god sædefødsel. Jeg var SÅ stolt af ham og af min krop for, at de begge klarede det så flot, og jeg er SÅ taknemmelig for, at alting bare gik op i en højere enhed og jeg slap for kejsersnit, så jeg kunne løfte min datter op og give hende verdens største kys bagefter. Klokken 18 var farmand ude for at hente vores jordmoder, for der havde vi altså bestilt indisk takeaway, og ville egentlig gerne have vores papirer så vi kunne komme hjem.

baby, nyfødt, fødsel, sædefødsel, fødselsberetning, fødselshistorie, fødselsfortælling, mamawise, mamawise.dk, mamawisedk,baby, nyfødt, fødsel, sædefødsel, fødselsberetning, fødselshistorie, fødselsfortælling, mamawise, mamawise.dk, mamawisedk,


Du kan læse flere fødselsberetninger lige her:


 

You Might Also Like

  • En fødsel med fart på
    30. marts 2016 at 10:33

    […] kejsersnit kan også være en god fødsel Marlene fik sin ønskefødsel (fortælling om en sædefødsel) Fra fødselskrise til planlagt hjemmefødsel En positiv fortælling om et akut kejsersnit En […]