Mamatip: Verdens sundeste mor og barn (sund graviditet)

Line Orloff er mor til lille Molly på 3 måneder, og et tilbud hun fik om at deltage i et forskningsprojekt, betød en sundere livsstil både under og efter graviditeten. Læs bl.a. hvorfor hun gerne vil takke Christian Bitz, og hvordan hun formåede at veje 5 kg. mindre end før graviditeten, kun 2 uger efter fødslen. 


 Da jeg blev gravid, var jeg ret sikker på, at min krop i løbet af de forestående 9 måneder ville indtage en elefant-lignende silhuet, og at hele lokalområdet ville tro, at der var jordskælv, hver gang jeg skulle ud og gå tur. Det forberedte jeg stille og roligt mig selv, og ikke mindst min mand, på ville blive en realitet.

For lad os bare være ærlige: jeg er ikke noget lille menneske. Jeg har altid haft lidt (i nogle perioder meget) ekstra polstring på sidebenene, og jeg har altid kæmpet med min vægt. Jeg elsker alle de dér usunde ting, og graviditet er jo nærmest et carte blanche til at gå amok i kage og chokolade. Man skal jo spise for to! Eller noget.

Men da vi var til første scanning på Herlev, gjorde jordemoderen mig opmærksom på, at jeg havde et højt BMI (det vidste jeg godt) og at det kvalificerede mig til at deltage I et forskningsprojekt for overvægtige gravide. Som udgangspunkt var jeg ikke så interesseret, men de lokkede med ekstra scanninger under graviditeten, og vi blev enige om at tage med til informationsmøde, for at høre mere. Her blev vi opmærksomme på de ekstra risici, jeg egentlig udsatte mit ufødte barn for, bare ved at være overvægtig. Jeg ønskede selvfølgelig at give mit ufødte barn den bedst mulige start på livet, og vi besluttede derfor at deltage i projektet. 

Mamawise, mamawisedk, mamawise.dk, line orloff, christian bitz, sund, sund graviditet, sund i graviditeten, mamatip, sund mor, vægttab, verdens sundeste mor og barn

Forskningsprojektet hedder Approach, sund mor sundt barn og er startet op af Arne Astrup og Christian Bitz. Du kan læse meget mere om det hele HER, men det går, kort fortalt, ud på at man spiser en nordisk kost baseret på proteiner, mælkeprodukter, fisk og fødevarer med lavt GI. Formålet er, at man som gravid med højt BMI højst skal tage 6 kg på under graviditeten. Jeg kom med i en gruppe med 5 andre gravide, med nogenlunde samme terminsdato som mig, og vi mødtes løbende på hospitalet, for at udveksle erfaringer, brokke (!) og få vejledning fra vores skønne diætist. Og så blev vi målt og vejet, scannet, testet og fulgt i hoved og røv hele vejen igennem. 

At deltage I dette, er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Ja jeg har spist urimelige mængder af skyr og har været ved at kaste op over de mængder kød, fisk og hytteost jeg skulle indtage. MEN jeg har ikke på et eneste tidspunkt været sulten, og der har på enkelte tidspunkter været en lille mulighed for at synde, så jeg ikke gik helt kold.

Og nu kommer der så lidt pral: Frem til min terminsdato tog jeg 5,3 kg på. En del af dette kom på under de første 12 uger, hvor jeg ikke spiste forsøgskosten. Jeg gik 6 dage over tid, og på den dag jeg fødte havde jeg taget præcis 6 kg på. Og jeg fødte en skøn pige på 3780g, Det var så skønt at gå igennem graviditeten uden de ekstra 20 kg jeg havde forudset, og jeg tror helt bestemt, at det er en af de største årsager til, at jeg ikke har været plaget af de store gener under min graviditet.

Da min lille Molly var 2 uger gammel bevægede jeg mig igen op på vægten og jeg vejede 5 kg MINDRE end før jeg blev gravid. Jeg har altså klaret, at tabe en del fedt under graviditeten, samtidig med at jeg har sørget for at min lille baby har fået al den næring hun havde brug for. Jeg er så stjernestolt af mig selv! Jeg har holdt ved hele vejen igennem og har gjort mit til at give min lille mus den bedste start på livet. Og i stedet for at skulle igang med at tabe 20 kg graviditetsvægt, havde jeg et fantastisk udgangspunkt til en ny sundere livsstil. 

Nu er lillefisen så 3 måneder og jeg har endnu en gang været på vægten. Jeg må konstatere, at en periode med trøske, amning der ikke fungerede og en baby der ikke tog på, tog al min energi, og jeg fik ikke fokuseret på min egen sundhed. Eneste fokus var at Molly skulle tage på. Det betød, at jeg spiste usundt og desværre tog 2 kg på igen. Men nu er Molly tilbage på rette vægt og jeg har igen fundet motivationen frem til at være sund. Så der er igen skyr, æg og kød på menuen hjemme hos os. Og løbeskoene er igen kommet i sving og medlemskortet til fitnesscentret er fundet frem. Så jeg ser frem til et 2016 hvor vægten forhåbentlig falder yderligere, og Molly har en sund og glad mor. 

Mamawise, mamawisedk, mamawise.dk, line orloff, christian bitz, sund, sund graviditet, sund i graviditeten, mamatip, sund mor, vægttab, verdens sundeste mor og barn

Jeg håber min historie og succesoplevelse kan være til gavn og inspiration for andre. Man må meget gerne kontakte mig på Instagram, hvis man skulle få lyst. Og mit kommende projekt sund kan også følges på min blog orloff-christensen.dk

Lige lidt ekstra info:

I slutningen af min graviditet fik jeg konstateret graviditetsbetinget diabetes, og jeg kunne derfor ikke være med i det videre forskningsforløb, der ellers fortsætter til børnene er 9 år gamle. Det ærgrer mig rigtig meget, men jeg er stadig dybt taknemmelig for at jeg kunne være med i projektet. 

Er du gravid og måske lidt overvægtig? Så tag og find bogen ”Verdens Sundeste Mor og Barn” af Astrup og Bitz. Den indeholder de samme principper som projektet jeg har deltaget i. Den giver selvfølgelig ikke helt det samme som at være med i et projekt, hvor man løbende får støtte og opbakning, men principperne holder og jeg synes det er værd at se på.

I slutningen af min graviditet mødte jeg Christian Bitz på Hovedbanen, og jeg havde lyst til at gå hen til ham og fortælle min historie. Jeg tænkte dog, at han nok ofte bliver stoppet af mærkelige mennesker, der har lyst til at tale med ham, så jeg droppede det. Men hvis nogen ser ham, så hils ham lige fra mig og sig tak. 

Mamawise, mamawisedk, mamawise.dk, line orloff, christian bitz, sund, sund graviditet, sund i graviditeten, mamatip, sund mor, vægttab, verdens sundeste mor og barn

 


Mere inspiration til mors sundhed? Læs også:

Mama tip: Bikini Body Mommy – den perfekte træning til den travle mor

”Det giver bare så meget på hjertekontoen” – mødre taler om sundhed

You Might Also Like