Mor fortæller om at være alenemor, datter fortæller om at være alene med sin mor

WintherDuen og hendes mor Vibeke fortæller her om at leve mor og datter. Vibeke har været alene med Amanda siden Amanda var 6 måneder, selvom de altid har været alene og det har været hårdt med fuldtidarbejde og alle de andre pligter, har de også noget helt specielt som ingen andre har sammen. 


Vibeke fortæller: 

Nu tager vi ud på eventyr…

Er en sang min datter og jeg sang hver gang vi tog på tur, da hun var lille.
Altid en tur der ikke kostede noget. Vi har været alene siden hun var ½ år så pengene var små. Men der er heldigves rigtig mange oplevelser man kan få, der ikke koster noget – bare man er kreativ! Hvilket er blevet en sport for os. 
Gratisavisen og lokalavisen bliv nøje gennemgået for at finde gratis arrangementer som vi kunne deltage i, og der er meget at finde, og ellers har vi jo heldigves den dejlige natur man kan nyde. 
Naturstyrelsens hjemmeside kan man finde forslag til gratis aktiviteter i naturen og hvis man googler ”Gratis oplevelser i …….” fx. København, Århus, Sjælland eller lignende, kan man få et overblik over de gratis oplevelser der bydes på i dit nærområde. 
Min datter og jeg har som sagt været ”alene” siden hun var et halvt år, og vi har tit talt om at det var heldigt at vi begge har lyst til at komme ud og opleve noget. For tænk hvis den ene helst ville være der hjemme og hygge. Så vi taler tit om hun er født til eventyr, eller hun er blevet tilvænnet det igennem opvæksten, men faktum er at vi begge har nydt det meget, og min datter har ofte spurgt når vi har været på vej hjem fra et arragement . ”Hvor skal vi nu hen mor??” 

Hjemme hos os har der altid været plads til min datters venner og veninder. Vi skulle jo kun tage hensyn til os selv, så der var jo muligheder for at have mange venner på besøg, også overnattende venner. Dette har betydet at hun den dag i dag har en del rigtig gode venner som hun har haft siden sin tidlige barndom, og som har erstattet de søskende som hun ikke fik. 

At vi har været ”alene” sammen har også gjort at vi er så tætte som kun to kan blive når man er så meget sammen, og hvor verden drejer sig om den lille tomands akse. 
Er der far og evt søskene i familien får man selvfølgelig også et tæt forhold, men tosomheden gør at sammenholdet bliver meget stærkt, og vi finder stadig på at tage ud på eventyr i dag hvor Amanda er 27 år.


Amanda fortæller:

Mange har igennem mit liv spurgt mig ” Savner du ikke at have en far” – hvilket jeg altid har haft et helt klart svar på, hvilket er “NEJ”. Jeg er vokset op uden nogen far, og man kan jo ikke savne noget man aldrig har haft. Min mor har altid sørget for at snakke med mig om det, og vi har altid lavet så mange sjove og spændende ting, at jeg ikke har haft tid til at “savne en far”.

Da jeg var lille var min mor og jeg på besøg hos nogle af mine mors venner. Vi sidder alle inde i stuen, manden hygger med mig og sætter spænder i håret på mig, der går lidt tid hvorefter jeg kigger op og siger “far” til ham – hvorefter han siger “Når man ikke har en far, må man vælge selv”. Jeg har haft en onkel og søde mennekser i mit liv, hvilket har været med til at jeg aldrig har savnet en far.

Min mor har gjort et fantastisk arbejde med mig, og efter jeg selv er blevet mor har jeg virkelig fået en ny respekt for “alenemødre” – jeg synes det er hårdt at være mor, og jeg har en mand der tager halvdelen af slæbet.

En ting både min mor og jeg er enige om, er at vi har noget helt specielt sammen, selv den dag i dag hvor jeg er 27 år gammel og selv har mand og barn, har vi noget helt specielt. Vi elsker stadig at være på eventyr, og gør det gerne så ofte vi kan.

Jeg er sikker på at det at vi har været alene sammen hele mit liv, har gjort at vi arbejder så godt sammen som vi gør. I dag har vi firmaet Amanda by Winther med butik på Lyngby Hovedgade sammen. 


Læs også: 

Fif til tilværelsen som alenemor – kan bruge af alle mødre

Helt alene – helt i orden!

Hjælp til indkøb, inden baby kommer

ShoppeMama // Fannymia – Butik i Lyngby 

 

You Might Also Like