Når et barn lader vente på sig

Susan sidder i gyngestolen med deres 2. barn, Theodor, i armene. Han er 9 uger gammel og fra november 2016. På værelset nede ad gangen sover Olivia. Hun er snart 6 år gammel. Er evigt taknemmelig for vores to guldklumper – noget jeg for 7 år siden aldrig troede skulle blive virkelighed – Læs hele Susans historier her: 


December måned 2009 fik jeg den altoverskyggende besked fra det danske sygehussystem, at jeg aldrig ville kunne blive gravid. Dette var lægernes vurdering efter at jeg flere gange var blevet opereret for cyster på æggestokkene. Mit system var gået ned!
Min mand og jeg er stærke sammen og lovede hinanden at lægerne ikke skulle have sidste ord. Vi påbegyndte et forløb hos gynækologen, hvor jeg blev insemineret 3 gange. Det var et helvede! Min mand, troen på det nok skulle lykkedes og velvidende at andre må gå endnu værre ting igennem holdt mig oppe…
Midt i det hele fik jeg problemer med min ene tommelfinger, som satte sig fast i “grundleddet”. Vi hørte om en kinesisk læge i København, som måske kunne hjælpe med fingeren, så jeg fik hurtigt aftalt en tid hos hende og så blev kursen sat mod hovedstaden. Under samtalen hos hende, spurgte hun om der var andet hun kunne hjælpe med og samtalen drejede ind på den ufrivillige barnløshed. Hun lovede intet, men foreslog 10 behandlinger med akupunktur og så kunne vi begynde at håbe, sagde hun.
Tolv timer efter første behandling virkede min tommelfinger igen (og har ingen problemer haft siden), så det satte virkelig forhåbningerne højt. Lad mig bare sige, at vi virkelig trænede på at blive gravide ?. Jeg kom gennem tre behandlinger og det var lige før jeg nød dem. Jeg er ikke stor fan af nåle, men lå pludselig med nåle i toppen af hovedet, mellem øjenene og i maven. Hold nu kæft hun var dygtig.
Fjerde behandling var anderledes. Det føltes “forkert” og jeg kunne ikke falde i søvn, som ved de tre andre gange. Næste morgen tog jeg en graviditetstest og den var POSITIV?
Vi kunne ikke få armene ned og ringede straks til gynækologen for at aftale en tid til en tidlig scanning. Hvem havde troet, at vi skulle bliver gravide på naturlig vis.
Vi skulle vente 14 dage – til midten af august 2010 – med scanningen. Med sommerfugle i maven og høje på babylykke tog vi til scanningen, men lykken var kort. Scanningen viste ingen graviditet. Dette var en mørk fredag. Fik en tid til blodprøver på sygehuset om mandagen. Hvis disse viste graviditet og scanningen stadig intet viste ville jeg blive sendt tilbage på sygehuset, da graviditeten i så fald ville være uden for livmoderen. Verdens længste weekend lå forude!!!
Det blev mandag. Denne gang var det med tunge skridt vi gik op ad trappen hos gynækologen. Blodprøven havde vist graviditet – nu var spørgsmålet bare om den var i eller uden for livmoderen…
Gynækologen bad mig slappe helt af og lige der var det at vi så det – det lille hjerte på skærmen – en kommende forårsbaby var pludselig igen virkelighed. En rutschebanetur som tog kegler og heldigvis endte lykkeligt. For det dengang lille hjerte tilhører Olivia. Vores lille mirakel. Hun kom til verden 1. maj 2011 efter en skøn graviditet og en ukompliceret fødsel. 53 cm lækkerhed på 3350 gram.

gf

Jeg meddelte ret hurtigt efter Olivias ankomst, at jeg ikke ønskede flere børn. Og min mand var enig. Hellere være lykkelige for det vi havde end ulykkelige for det vi ikke ville få. Det var også meldingen til familie og venner inden de kunne begynde at spørge til hvornår vi skulle have den næste.
December måned 2015 kiggede min mand og jeg hinanden dybt i øjnene og aftalte at vi ville prøve at få en lillebror/-søster. Men kun hvis det kunne ske naturligt evt. med hjælp hos “kineserne” i København. Kineserne blev ikke nødvendigt, da testen var positiv en våd mandag slut februar 2016.
Og så 5 1/2 år efter fødslen af Olivia blev vores første mirakel storesøster til vores andet mirakel – Theodor på 51 cm og 3650 gram. Han havde travlt og kom til verden kun 35 minutter efter vi ankom til sygehuset.

breb

Det blev efterhånden til et lidt lang og krøllet historie. Men jeg synes, det er SÅ vigtigt at være åben – også omkring de ting, som er svære og gør ondt. Kan kun give mine varmeste anbefalinger til www.kinesiskbehandlingscenter.dk med den mest lovende adresse på Forhåbningsholms Allé – de/hun hjalp os med at få sidste ord i kampen om at blive forældre. Og de har senere hjulpet flere af vores venner og bekendte med samme behandling og samme positive resultat ??


Læs også: 

 
 
 
 
 
 

You Might Also Like