Når storken flyver forkert

Betina er den dag i dag mor til de skønneste tvillinge piger på knap 5 år. Men kampen for at blive gravid har været lang og hård. Det lykkedes Betina og hendes mand at blive gravide ved hjælp af fertilitetsbehandling, IVF. For dem har det hårdeste i forløbet været forholdet til omgivelserne – det at se alle omkring dem blive gravide, når de selv måtte stå ansigt til ansigt med utallige negative graviditetstests. 

Læs om Betina oplevelse af forløbet lige her, og få også et par gode råd med på vejen, hvis du selv står i samme situation som de gjorde.   


Har egentlig aldrig troet, at jeg skulle have børn. Men da jeg mødte manden i mit liv, så var det faktisk en ting jeg havde lyst til, og da han så en dag kom hjem fra skiferie og sagde: “Skat; jeg har set de sødeste børn på skiskole, sådan nogle skal vi da have snart, ikke?”, ja så virkede det bare som det mest naturlige i hele verden.

Men sådan skulle det bare ikke lige være. For ét bryllup, en hulens masse negative graviditetstester, og en masse gravide veninder og bekendte senere, så var jeg bare ikke blevet gravid.

I starten forsøgte vi at tage det roligt og tænke positivt, men det blev sværere og sværere som tiden gik og den ønskede babylykke udeblev.

Da vi startede op i fertilitetsbehandling havde jeg en forventning om, at de ville fortælle os hvorfor vi ikke kunne blive gravide, og så derefter fikse det. Men sådan er realiteten ikke for de fleste, og heller ikke for os. Vi blev undersøgt, og det blev konstateret, at vi var sunde og raske, og man kunne ikke komme med en forklaring på vores manglende graviditet.

Behandlingen var hård psykisk, når man hver måned fik sin menstruation. Men selve det med konstant at være på medicin, stikke sig selv dagligt med nåle osv. var ikke det store problem for mig – det holdt mig i gang, og jeg følte at der skete noget.

Det allerværste for mit vedkommende var faktisk omverdenen. Når man ikke kan blive gravid, så ser man babyer og gravide alle steder, og man bliver så ked af det, når man hører om veninder og bekendte der er gravide. Og en simpel ting som en middag med vennepar var en hård prøvelse for mig, fordi man hele aftenen sad og ventede på at de skulle annoncere at de var gravide.

Tror min mand havde det lettere, fordi han kunne snakke guy-stuff med mændene i vores omgangskreds. Hvor imod jeg jo ofte endte i samtaler om valg af barnevogn, hvilke uge man skulle til nakke-fold scanning i osv.

Og det var noget af det aller sværeste.

Som ufrivillig barnløs, og især som kvinde, så forventer man jo at omverdenen går på æggeskaller omkring én, at de intet nævner om babyer, gravide eller noget der bare minder om det. Og det er jo fuldstændigt urimeligt, men det er altså sådan man har det indeni.

Min mand var meget mere optimist, og det holdt mig oppe. Men det afstedkom også en del diskussioner, for det ER hårdt at gå igennem en fertilitetsbehandling. Men det var rigtigt godt, at få talt en masse ting igennem. Og det har helt sikkert gjort os stærkere som par.

Efter ca. 2 år i behandling fik vi i februar 2010 sat to æg op (via IVF – mine egne æg og min mands egen sæd). Det var anden gang jeg fik sat æg op. Første gang var meget smertefuldt, og jeg kunne ikke tåle morfinen. Og vi var meget kede af det, da det ikke resulterede i en graviditet. Så anden gang var vi meget spændte.

Dagen oprendt hvor jeg skulle tage en test – som viste positiv… Fuldstændigt surrealistisk.

Jeg blev allerede scannet i uge 6, som er standard når man er i fertilitetsbehandling. Og da lægen vendte skærmen mod os og viste to små blinkende hjerter, så blev min mand helt stille. Og da vi kom ned i bilen og ringede til vores forældre, og sagde at vi skulle være forældre til tvillinger, så stortudede han – og jeg har aldrig været så lykkelig i hele mit liv.

unnamed

Havde det ikke været for vores gode sammenhold, venskab, kærlighed, og gåpåmod igennem fertilitetsbehandlingen, så havde vi ikke stået der, hvor vi er i dag.

Vi er i dag forældre til Molly & Sofia, tveæggede tvillingepiger som fylder 5 år til oktober. Og som min mand siger, så er de SÅ perfekte, fordi de er lavet på 5 dele kærlighed og 1 del laboratorium.

Mit bedste råd til udfrivilligt barnløse er, at være så åbne om det som I magter. Det gør det lettere både for jeres omgivelser og jer selv. Og man vil ofte opleve, at langt flere end man tror har været igennem det samme eller lign.
Nogen syntes også det er rart, at være med i grupper på Facebook med andre barnløse.

Prøv at være så afslappet og positiv omkring det som muligt – selvom det nok er det allersværeste i hele processen. Men det hjælper faktisk!    

kjh



Læs også:

Sub-verden del 1 – En mors personlige historie, om 4 års kamp for at blive gravid

Sub-verden del 2 – En mors personlige historie, om 4 års kamp for at blive gravid

“Skal I ikke snart have nr. 2?” – En hudløs ærlig fortælling om kampen for en større familie

Fra frygt til lykke – August kom til verden med en hjælpende hånd fra videnskaben

You Might Also Like

  • En lang og hård kamp for at blive forældre, endte med to guldklumper
    10. august 2016 at 17:58

    […] Når storken flyver forkert […]

  • Min kamp mod PCOS – Spis dig gravid
    12. august 2016 at 14:02

    […] Når storken flyver forkert […]

  • 4 års ventetid, 7 graviditeter og 3 børn
    12. august 2016 at 17:53

    […] Når storken flyver forkert […]

  • Når 2 bliver til 3 på 10 år – Adoption blev den lykkelige slutning
    16. august 2016 at 10:57

    […] Når storken flyver forkert […]