Sikkerhed i trafikken

Natacha er mor til Clara Madeleine på 22 mdr., og lige nu har hun Mamatakeover her på MamaWisedk. Natacha har skrevet dette fine indlæg til os, da det er vigtigt at passe på i trafikken, især nu hvor det bliver mørkt meget tideligt. Vi er meget glade for at Natacha vil bringe dette emne op, og håber at I vil dele jeres bedste sikkerhedsråd på vores Instagram & Facebook profil


Gå-ben:

De store børn går måske selv til og fra skole og fritidshjem/klub. Nu hvor den mørke tid nærmer sig er det godt at være opmærksom på reflekser både på skoletasker men også overtøjet. Mange modefarver og flyverdragte/jakker er mørke, hvilket gør det ekstra svært for andre trafikanter at se dem. Det er derfor en god idé lige at få kontrolleret, hvor synligt dit eget barn egentlig er i trafikken inden de sendes ud.

Der findes mange muligheder for at finde reflekser der passer de enkelte børn så de ikke skal gå rundt med en orange/gul refleksvest. Der er endda mulighed for selvklæbende reflekser lige til at klistre på tøjet eller de mere klassiske der hænger på skoletasken. Reflekser kan godt blive for gamle og dermed miste deres virkning. Det gælder alle reflekser og man kan tjekke sine børns reflekser ved at:

  • At lyse direkte på dem i et mørkt rum, lyser de svagt op er de slidte.
  • Kontrollere refleksen efter vask, ser den mat ud er den slidt.

De slidte reflekser kan også erstattes ved at købe refleks bånd og sy på tøjet.

dqf

Barnevognen:

Barnevogne og klapvogne kan med fordel udstyres med reflekser som nævnt ovenfor. Derudover anbefales det også lige at kontrollere barnets temperatur, for børn kan også om vinteren have det for varmt. Vi fik selv en pige som var utrolig varm og hele den første vinter lå hun kun iført almindeligt tøj under dynen. Om der var sne eller blæst så blev hun så varm at mere tøj havde givet hende hedeslag. En god hue (elefanthue eller halsedisse og hue) og vanter hjælper til at beskytte mod den vind der fyger ned i vognen når den er udenfor.

Cykel:

De fleste forældre vælger cykelhjelm til deres børn, når de medbringes på den ene eller den anden måde med cykel. Men det er faktisk utrolig vigtigt at cykelhjelmen sidder korrekt, for gør den ikke det så kan det være ligemeget. En cykelhjelm skal uanset mærke og alder på barnet sidde og beskytte panden, lidt som en kasket gør det om sommeren. Sidder hjelmen oven på hovedet eller højt i panden beskytter den simpelthen ikke som den skal i tilfælde af uheld. Dernæst skal remmene strammes så hjelmen sidder tæt til barnets kind og godt fast under hagen. Der skal ca være to fingres mellemrum lige under hagen og ned til remmen, derudover skal disse remme jævnligt strammes efter, da de kan løsne sig. Sidder hjelmen for løst kan den rutsje til siden eller af og dermed ikke beskytte barnets hoved efter hensigten. Cykelhjelmen skal også passe i størrelse til barnets hoved, mange kan spændes ind og ud i nakken, så hjelmen bliver, hvor den skal.

14958665_10209115932150362_1300481700_n

Bilen:

Dit barns sikkerhed i bilen er påvirket af, hvor korrekt selen sidder. Når børn med meget overtøj på spændes fast kan selen ikke følge kroppen som den bør. Det kan få fatale følger når en sikkerhedssele ikke sidder korrekt og derfor anbefales det, at man ikke fastspænder børn med overtøj på. Desuden har vi selv erfaret at især de helt små børn ofte er så godt pakket ind, at de simpelthen er for varme. En stor autostol gør det svært for spædbørn at komme af med varmen, og samtidig er den også med til at holde barnet varmt.

untitjkjled


Læs lidt fra sidste uges tema her: 

Når Peter Plys inviterer til fødselsdag 

Tips til at holde fødselsdagsfest for dit barn

Mine damer og herrer, velkommen til Zoeys Cirkus

Drømme fødselsdagen

Inspiration til dåb/navngivning // Personlige indbydelser, balloner og masser af DIY

Inspiraion til dåb/navngivning // den fineste slikbuffet og goodiebags til børnene

Inspiration til dåb/navngivning // Gaveæske, dekoration med gamle glas og forslag til nem menu

Inspiration til dåb/navngivning // Simpelt, nemt og kreativt

You Might Also Like