Theo`s lynhurtige ankomst til verden (en sædefødsel)

Da lille Theo blev født, tog det kun 4 timer fra Junes første ve til han kom til verden. Det til trods for, at June var førstegangsfødende. Her kan I læse om deres beslutning om, at vælge en naturlig fødsel, og hvordan det gik til, da Theo blev født med fødderne først. 


Jeg havde løbende været til kontrol hos jordmoderen, og alt var fint hver gang. Jeg havde generelt haft en let graviditet, og var ikke blevet særlig stor. Da jeg var gået ni dage over, skulle jeg til det sidste kontrolbesøg, hvor vi også skulle aftale en evt. igangsættelsesproces, hvis jeg skulle gå 12 dage over. Det var ret essentielt, at jeg ikke gik meget længere over, da jeg skulle forvare mit speciale to uger senere, så han måtte meget gerne bare komme ud.

På daværende tidspunkt havde jeg endnu ikke mærket noget som helst til en begyndende fødsel. Jordmoderen forventede derfor, at der ikke var sket noget endnu – alligevel, bare for sjovs skyld, tjekkede hun lige, hvordan det stod til, og opdagede at jeg allerede var 3 cm. åben, hvilket var en stor overraskelse for både hende og jeg. Desuden kunne hun mærke, at det ikke kun var hovedet der lå i bækkenet. Hun fik en anden jordmoder til også at mærke, men de var enige om, at det ikke virkede som om, at hoved var op ad, da han lå helt fast i maven – det måtte derfor være en hånd, der havde sneget sig op over barnets hoved. Desuden estimerede de, at der var tale om en lille baby på omkring 3000 g.

Jeg tog det helt roligt for på trods af, at jeg var tre centimeter åben, tænkte jeg ikke, at der ellers var noget lige under opsejling, og han lå jo som han skulle.

Hver eneste dag efter termin (som var 02.08.15) var min kæreste og jeg ret aktive – vi hyggede og var ude at spise mange aftener, og onsdag d.12.08 var vi på Bakken med familien, hvor vi spiste aftensmad. Vi kom hjem ved 22 tiden og klokken 23 kom de første veer. Jeg ringede til Herlevs fødegang, da der helt fra start var kort i mellem veerne, og de havde en længde på omkring et minut. Her sagde jordmoderen, som tog telefonen, at vi bare skulle slappe af i nat, evt. tage et bad for at lindre smerter, og ellers bare samle kræfter til en fødsel, som nok stod for døren en af de næste dage.

Jeg gik derfor i bad, da veerne hurtigt blev stærkere, og her tog de hurtigt endnu mere til! En time senere ringede vi igen til fødegangen, som sagde, at vi kunne komme, men nok ville blive sendt hjem igen. Vi tog af sted, og ankom klokken 01.45 – i mellemtiden blev veerne stærkere og stærkere. Efter lidt tid (ca. 30 min.), fik vi lov at komme ind og blive tjekket. Her var jeg åben ca. 8 cm, så de kunne pludselig se på det hele, at fødslen skred meget (!!) hurtigt frem. De kunne desuden mærke det samme, som jordmoderen havde kunnet om tirsdagen, at det ikke kun var hovedet, der lå nedad.

Jeg blev scannet, og de kunne nu konstatere, at han lå med benene nedad.

Veerne strømede ind én efter én, og vi skulle nu tage en lynhurtig beslutning om, om jeg skulle prøve at føde normalt med de risici der er forbundet – ved sædefødsel er det vigtigt, at numsen kommer først ud, da det så vil fylde nok til, at livmoderen ikke trækker sig sammen, så hovedet ikke kan komme ud bagefter. Kommer et og i værste tilfælde to ben ud, vil der derfor ikke være plads til hovedet. Desuden skal fødslen gå tjept, da babys krop vil tro, at han skal trække vejret med lungerne, når først kroppen er ude, og da navlestrengen i øvrigt er tillukket, da den jo stadig er forbundet til moderkagen. Alternativet var kejsersnit, som oftest vælges.

Beslutningen var helt umulig at tage, da jeg lå med stærke veer, og det var derfor min kæreste, der bedst kunne forstå konsekvenserne ved naturlig fødsel lige på det tidspunkt. Han tog derfor beslutningen for os begge og valgte en naturlig fødsel, da lægen virkede meget sikker og mente, at det kunne vi godt klare. Set i bakspejlet gik det hele også så stærkt, at vi nok ikke havde nået at få kejsersnit alligevel (?), og jeg har altid håbet, at jeg kunne få lov at føde naturligt og uden smertestillende.

Da vi havde taget beslutningen, skulle vi straks videre på fødestuen. De kunne ikke nå at få fat i en rullestol, så jeg måtte gå til fødestuen og holde korte pauser under veerne. Idet vi kom ind på stuen kom presseveerne, og her husker jeg kun brøkdele af forløbet, som gik lynhurtigt!

Dog skete det, der ikke måtte ske – det var ikke en numse, der stak ud, men to små fødder. Dette betød, at lægen (Der var i alt fem på stuen foruden os selv, hvoraf lægen styrede forløbet primært) måtte presse benene tilbage, mens numsen blev presset ud, således at livmoderen ikke ville trække sig sammen.

Under halvanden time fra vi ankom på hospitalet, var vores søn ude – og han vejede faktisk næsten 500 gram mere end estimeret.

fødsel, fødslen, fødselsberetning, fødselshistorie, fødselsfortælling, føde, mamawise, mamawise.dk, mamawisedk, gravid, nyfødt, mor,

Fødslen var en fantastisk oplevelse, selvom det var meget dramatisk og hårdt – men det bedste kom ud af det! Vores søn!

Han var en sund, rask og nysgerrig lille fyr, som var klar til at tage alle indtryk til sig. Det er fantastisk, hvad kroppen er i stand til, og hvordan en fødsel pludselig snarere bliver en opgave, der skal klares, end det man har gået og tænkt over så længe – som jeg oplevede det, slog hjerne fra, og jeg fulgte blot de klare instrukser og kroppens natur.

Hele fødslen tog 4 timer fra første ve – så en første gangs fødsel kan også være en lynfødsel, også selvom det ikke blev helt, som man havde troet. Jeg slap også fuldstændig for smertestillende – det var der slet ikke tid til, og det følte jeg heller ikke behov for. Forstå mig ret, det var meget smertefuldt, men det var ikke rigtig det, der var i fokus for mig.

sædefødsel, født med fødderne først, fødsel, fødslen, fødselsberetning, fødselshistorie, fødselsfortælling, føde, mamawise, mamawise.dk, mamawisedk, gravid, mor,

I dag er vores søn, Theo, 5 måneder, og der er fuld fart på udviklingen. Han har villet frem i livet fra start, og den styrke han viste fra fødslen er kun blevet større med tiden.

,mnb



Du kan læse flere fødselsberetninger lige her:

 

You Might Also Like

  • En fødsel med fart på
    30. marts 2016 at 6:36

    […] hjemmefødsel En positiv fortælling om et akut kejsersnit En traumatisk start på livet Theo`s lynhurtige ankomst til verden (en sædefødsel) En gribende fortælling om lille Lykkes for tidlige entre Posted in Fødselsberetninger, Livet […]