“Jeg kunne ikke amme ham, så jeg skulle mælke ud”

Min lille dreng blev født på Aalborg sygehus Nord 2015, med hjælp fra en sugekop. Det var en voldsom fødsel, så det endte med at min lille dreng kom på neunotal afdelingen. Jeg så kun et lille glimt af ham, inden han blev kørt væk. Han kom i kuvøse med ilt. Der gik 4 timer før jeg så ham og jeg holdte ham først dagen efter.
Jeg kunne ikke amme ham, så jeg skulle mælke ud, netop for at få gang i mælkeproduktionen! Det insisterede de på, de søde damer på sygehuset. Efter et døgn, ville vi forsøge med at amme. Uden held. Så jeg skulle fortsætte med at mælke ud. Hver fjerde time skulle jeg mælke ud og i 2 x 20 minutter.
Mine brystvorter var ild røde, hudløse og med sår. Jeg var tæt på at give op og snakkede ofte med personalet på neunotalafdelingen. Det var jo meget hårdt og voldsomt frustrerende at jeg ikke bare kunne amme min lille dreng!
Men oven i alle frustrationerne fik jeg også en dejlig nyhed!
Mælken løb til og der var meget!
Personalet på neunotal havde sjældent set at mælken løb så hurtigt til.
Amningen var ved at lykkes, efter 4 dages kamp, med hjælp fra en ammebrik! Min lille dreng sov godt om natten, så personalet blev enige om at han fortsat skulle have sonde om natten.
Men mælken var så tyk at det skulle sies. Personalet var positivt overrasket, efter 6 dage var der gang i mælkeproduktionen, min lille dreng ville tage bryst også UDEN ammebrik – jeg var lykkelig!
Nu manglede vi bare at komme hjem. Hjem og koncentrere os om vores lille dreng og rollen som forældre.
Men lykken varede ikke længe. Min lille dreng ville ammes hele tiden. Hver anden time helt nøjagtigt!
I samarbejde med sundhedsplejersken fik vi hurtig sat en stopper for det. Nu gik alt som forventet! Min lille dreng tog godt på!
Han spiste Ca hver tredje time og derimellem var jeg også nød til at mælke ud. Eftersom mælkeproduktionen gik over alle forventninger og var stadig ligeså tyk som fløde.
Da min lille dreng var omkring de 8 måneder var han ikke så interesseret i at få bryst. Så desværre, med sorg i hjertet, måtte vi stoppe mens legen var god og måtte så finde MME og sutteflaskerne frem. Havde håbet på i hvert fald et års amning – så håber, når vi engang skal have en lillebror, eller lillesøster at amningen bliver ligeså fantastisk og meget længere.

You Might Also Like