“Jeg må indrømme at jeg følte en vis befrielse da børnene kom over på flaske”

Billedet er et model billede.


Jamen, er det ikke bare fantastisk at kroppen fra naturen, er indrettet til at vi kan sørge for vores smås overlevelse, og at de den vej får ALT det de skal bruge for at starte livet?

Jo da – men amning er altså ikke implicit en fornøjelse for alle.

Fødte en skøn, men lille, pige i 2014 ved akut kejsersnit, efter det der startede som en drømme fødsel, snød lægerne da de ikke havde opdaget hun sad med rumpen ned af. Et kejsernit der gjorde ondt længe efter.

Fødte en skøn dreng i 2017, ved planlagt kejsersnit, da også han sad på rumpen, efterfulgt af en sterilisation i samme omgang. Dette kejsersnit var så fuldstændig smertefrit dagen efter.

P.s. et kejsersnit fordrer ikke til gode amme stillinger, da man i en tid hverken kan komme op eller ned af hverken stol, sofa eller seng. Og man er lidt afhængig af en hjælpende hånd med at hente baby og lige snuppe baby igen efter amning.

ALLE spørger ”Vil du amme?” Ja selvfølgelig for det skal man jo. Det er i hvert fald opfattelsen fordi det er det man hos jordemoder og fødselsforberedelse pumpes fuld af ”er det rigtige”. Altså hvis man kan. For det er jo så ikke lige tilfældet at man altid kan det – kender mange der har måttet opgive. Og så alle ens venner der sidder og siger de syntes det var ååååååh så skøn en tid med amning – man bliver til tider ramt af dårlig samvittighed fordi man ikke deler den glæde hele vejen. Men det gør jeg altså bare ikke.

På sygehuset sidder man så der med det lille skønne menneske i armene, og alverdens jordemødre og sosu’er bakser rundt med ens bryster og viser alle mulige mærkelige massage øvelser man lige skal lave for at få det mælk i gang. Jeg syntes ellers det var nok, at man efter en graviditet var blevet pillet, rodet og raget ved af ALLE (specielt i underlivet, for det skal alle sundhedspersonale jo lige tjekke ud uanset hvad man henvender sig med). Nu skal man så også lige udstå en gang bryst massage af endnu flere fremmede. Nå, men det overlever man jo, og din lille baby får hjulpet godt til med at få amningen i gang – HELDIGT de åbenbart vidste hvordan man gør J Anden gang var man mere ”overladt til sig selv” og det forventedes lidt man selv vidste hvad man gjorde. Og man er heldigvis mere sikker anden gang, samtidig med man egentlig bare gerne vil hjem fra sygehuset. Det lykkedes mig også anden gang at overbevise personalet dagen efter kejsersnit, at jeg var helt tip top og kunne sendes hjem – men det holdt hårdt før de gav mig lov.

Ved begge kom amningen hurtigt i gang og forløb udmærket. Men efter 5 måneder stoppede jeg med min datter da hun ikke tog på mere, og ved 5 måneder valgte jeg selv at stoppe med min søn – JEG GAD IKKE MERE!! – og han var mere interesseret i almindelig mad.

Indrømmet – i starten var amning godt, for det var jo nemt at man kunne være dejligt tæt på sin baby og sørge for tryghed og vide de fik mad. Og om natten skulle man ikke op og gøre en flaske klar. Jeg har dog aldrig forstået det der med at ligge ned og amme om natten – det fungere da bare slet ikke for mig. Men natteroderiet har nu aldrig været et problem med mine – de har begge sovet igennem fra 7 ugers alderen.

Jeg følte hele tiden at amning var et utroligt tålmodighedsarbejde. Ikke fordi børnene ikke ville spise, men kors man bruger mange forskellige tiltag til at finde den rette måde at sidde på så det virker både for mor og barn. Til sidst havde jeg SÅ ømme håndled af at sidde og stramme for at børnene og brysterne lå ordentligt. Og så får man at vide af sundhedsplejen, at uha ikke anstrenge dig for så løber mælken ikke ordentligt. Jøsses…

Ammeindlæg – gud ja dem ved man så også pludselig hvorfor de anbefaler – der er jo mælk overalt. Skøn at man bare går og lugter af sofa, gammel mælk og baby gylp – og som tiden går bliver man helt god til at ligne en professionel hjemløs J

Når der var besøg eller man selv var gæst, var det altid noget med at forlade selskabet, for lige at gå for sig selv for at amme – det har ALDRIG været særlig naturligt for mig at vise bryster. Men hallo, gæsterne fulgte jo bare med når man gik. Akavet..!! Og det at folk gerne vil ae ens barn på kinden når de ligger og spiser. Ja man kan jo bare sige fra, men det er også sin sag altid at være en der siger ”STOP”.  Skulle man ud offentligt, så planlagde jeg det altid så jeg ikke skulle amme på turen, men kunne nå ud og hjem inden sulten meldte sig. Trods jeg alligevel valgte steder hvor jeg vidste der var mulighed for at finde et sted at amme. Det er faktisk ikke så nemt. Og er man lidt magelig som jeg, så kan man næsten heller ikke finde ud af det uden sin ammepude – men den slæber man jo heller ikke med sig overalt. I mødregruppe er der så altid en ammepude man kan låne sig frem til, men mødregruppe blev ikke til det store hit ved barn 2.

Da min søn var 1 mdr. Måtte far tage langt væk på arbejde i 4 uger, efterladende mor alene med 2 børn, der SKAL op om morgenen og i gang da børnehaven ikke kan aflyses. Og så står man med en 3 årig der kræver dig, men må vente fordi man lige skal amme lillebror. Og med min søn tror jeg det var der filmen knækkede – for det var altså bare besværligt. Men jeg holdt ud og fortsatte til han blev 5 måneder. Og stor ros til hans søster, som tog det i stiv arm trods den lave alder. Det er sin sag som 3 årig at leve med at mor skal amme mens storesøster spiser, får sit bad, får læst historie eller vil lege. Lillebror var en utrolig sulten baby, så det kunne ikke holdes til hverken hver tredje eller anden time med mad, nej det var HVER time når han var vågen.

Men jeg syntes hele tiden man var på en opgave med amning. Bare det at finde tøj (ammetøj er VIRKELIG dyrt til den smule man skal bruge det) der var amme venligt når man skulle nogen steder.  Barnedåb som også blev bryllup i anden omgang, det var da heller ikke nemt at finde tøj til, da man jo gerne vil stille op i andet end t-shirt og leggins. Og alt sidder ringe med en amme BH på.

Jeg må indrømme at jeg følte en vis befrielse da børnene kom over på flaske. Så kunne far også tage over og man kunne begynde at foretage sig andet end amme. Ikke fordi jeg havde behov for at komme ud af hjemmet eller andet, men bare at få armene fri og ikke være den eneste der kunne tage ansvaret for at der blev spist. Det var lidt hårdt at man var den eneste der duede hver gang børnene meldte sig for sult eller en hyggestund. Og far nyder det jo i lige så stor stil, at kunne være mere med.  Ja ja nogen gange kan jeg godt sidde og savne den stund med sin baby, for den kommer jo ikke igen. Men jeg syntes det blev mere hyggeligt da jeg kunne sidde i ro og mag med en falske og give mine børn mad. Og nu kunne storesøster også hjælpe lidt til med f.eks. at få lov at holde flasken. Og intervallet ændrede sig jo også da flasken kom på banen.

Alt ære og respekt for amning, og dem der tager den til enden – jeg er bare en af de mødre, der følte sig som en bedre overskudsmor da amning stoppede. Og det at få sine bryster tilbage for sig selv, selvom de ikke helt lignede det du havde før du fik børn, det var da SKØNT

You Might Also Like