Den romantiske hjemmefødsel som tog en drejning

Efter 6 spontane aborter lykkedes det endelig for Rikke og Nicklas at blive gravide naturligt. Og hermed kan drømmen om en hjemmefødsel bliv opfyldt. Dog kommer der en del skår i glæden under Asta Sofies vej til verden.


Ugen inden termin havde vi sidste gruppe konsultation i hjemmefødselsordningen, denne gang var det Camilla som var med som jordemoder. Vi var kun to tilbage i gruppen som endnu ikke havde født og hold nu fast, hvor det kriblede i mig!
Camilla mærkede på maven og sagde, at hun ikke regnede med, at jeg ville gå mange dage over tid! What, hvor vildt! Nu kom hun snart! Mon hun kom før tid?

Men næ nej… Dagene gik og jeg ramte 40+2 jeg havde netop lige uploadet endnu et ‘no baby yet’-billede på Instagram da jeg fik en plukve som spændte lidt i maven, intet voldsomt eller noget som fik mig til at tænke, at lillesøster var på vej, men alligevel nok til, at jeg bed mærke i det. Klokken er lidt over 14 på nuværende tidspunkt og alle mand var hjemme.
Plukveerne begyndte at komme hyppigere på trods af, at jeg ingen ting lavede udover at hygge med vores store pige. Vi snakkede om, at det nok var ved at være, men slet ikke op over endnu.
Vi blev dog lidt undrende da jeg mærkede plukveerne foran i maven denne gang. Jeg blev sat i gang med Emilie grundet hun er reagensglasbarn, så jeg vidste ikke, om veerne ville være de samme, da de denne gang var naturlige veer.

Timerne gik, vi spiste aftensmad, legede med Emilie og der var endnu ikke sket nogen udvikling i plukveerne, vi blev dog alligevel enige om, at vi nok skulle advare svigermor og svigerfar, da de skulle med til fødslen og når ja svigermor skulle til pigefødselsdag med alkohol og jeg ville altså IKKE have en fuld fødselshjælper. ‘Nej nej, tag du bare til fødselsdag, vi ringer hvis der bliver noget. Vi ville bare give en heads up’ ja goddag, tror I selv, at hun kunne slappe af og nyde hendes aften? Ups.
Svigermor skulle med som fødselshjælper og svigerfar skulle være her i tilfælde af, at Emilie på 2 år vågnede. Han skulle ikke deltage under selve fødslen,hvor han ville gå ned i soveværelset og vente til at der igen var ‘fri bane’. Jeg benyttede dog hver en plukve til at stå og vrikke med numsen i så’n lidt ‘ nu hjælper jeg dig på vej lille skat’
Omkring kl 19 tog de lidt til i hyppighed og styrke, men de var slet slet ikke regelmæssige og da Emilie skulle puttes kl 19:30 gik plukveerne helt i stå.. Der kom ikke en eneste i lidt over en time. Jeg ringede til jordemødrene og fik her fat på Camilla. Meeeen det lød ikke som noget der var noget, jeg var i hvert fald ikke i aktiv fødsel. Hvilket jeg gav hende ret i! Vi var nok på smerte nr. 2-3 ud af 10.
Nicklas mente ikke at der ville ske noget den dag og vi vidste jo, at kroppen kan gøre klar et par dage før. ØV! Hvis det bare var dét den havde gang i…
Vi lå og så en af de evige genudsendelser i tv’et og Bingo! Nu kom plukveerne igen, dog med 12 minutter, 3 minutter og 18 minutters mellemrum og jeg kunne fint tale med Nicklas under dem. Kl 21:55 ringer vi til Camilla igen og hun spørg om hun skal komme? Det føler jeg ikke, for tror personligt kun at jeg er max 2 cm åben når de ikke er kraftigere eller mere regelmæssige end de er, men ville alligevel lige give en up-date nu når vi havde talt sammen tidligere. Camilla siger sødt til mig, at jeg først skal ringe når hun skal komme. Forstået – aftale!
Nicklas ser endnu en genudsendelse i tv’et og jeg vælger, at ligge mig til at blunde lidt på sofaen. Hvis nu I ved.. Jeg begynder så småt at mærke at plukveerne tager til, vi er nok på en 5’er nu, men stadigvæk ligeså uregelmæssige… lort. Jeg sætter mig på bolden og hopper lidt, jeg vrikker med understellet og jeg skal komme efter dig. Ve appen siger at der er 3 minutter, 12 minutter, 7 minutter og 18 minutter imellem.. Nicklas kommer igen med udmeldingen: der sker ikke noget i dag skat. Ret irriterende type, når man nu bare gerne vil se sin lille baby.. Men! Nu tror han så at lillesøster kommer i morgen. Forbedring, men ikke godt nok! Suk suk.
Der kommer en plukve mens jeg blunder hvor jeg og jeg mener seriøst kun lige fik sagt mmh, så siger Nicklas tror du ikke at vi skal ringe nu skat?! Jeg er en meget stille føder og en som lukker mig inde i mig selv, hverken under veerne eller pressefasen sagde jeg noget med Emilie, så her blinkede N’s alarmklokker. Jeg tænkte det var 1 ve, der gjorde ondt. 1, så er der 40 endnu……. Slaaaaap da af, men jojo vi ringede til Camilla og siger at hun gerne må kører. Ligeledes ringede vi til svigermor og siger, at hun nok skal vende snuden hjemad og hente svigerfar. Klokken er nu 22:40.
Og småkage! Så kom der en rigtig ve. Og en til og en til!

Uden pause og med styrke 20 ud af 10! Jeg beslutter mig for at gå en tur på toilettet da det føles som om, at jeg skal tisse. Allerede efter 3 meter må jeg holde en pause over spisebordet og her kommer der yderligere 2 veer med fuld styrke! Åh Gud, hvordan kan man glemme den smerte og hvordan kunne jeg være i tvivl om det var veer eller bare plukveer?! Jeg fortsætter min kamp mod badeværelset. Mit skrækscenaire ved denne her perfekte vandfødsel var, at min svigermor skulle bruge den nyindkøbte si til at fiske min lort op af karret. Det ville lidt sætte en stopper for det romantiske, for ikke at tale om, at Nicklas skulle have været nede i karret sammen med mig. Kl er nu ca 23:10. Jeg sætter mig på toilettet og føler en smerte, som om jeg bliver slået oppe i tissekonen- det var så bare vandet der gik. Der er noget der fortæller mig, at jeg lige skal mærke hvordan det står til down under. Og jeg holder nu rundt om hovedet… Jeg råber panisk på Nicklas at hovedet er kommet, han kommer løbende ud på badeværelset til mig, folder sine hænder og holder hovedet. Her må jeg pænt forklare ham at det altså ikke falder nogen steder, men at han skal ringe til Camilla som i NU! Han løber ind i stuen og får ringet til Camilla som køre på motorvejen. Jeg kan mærke den næste ve komme, den sniger sig l a n g s o m t op af ryggen og jeg råber panisk at NU kommer der en ve mere! Nicklas kaster telefonen fra sig og løber ud til mig.

Jeg kigger ned og alt jeg kan se er, et hoved og en arm og herfra tager min krop over, inden Nicklas når ud til mig, står jeg med en baby i armene. Jeg har lige taget imod min baby, stående, på mit badeværelse, alene og uden en jordemoder… vi har ikke fået vand i badekaret, vi har ikke varme håndklæder klar, vi har intet! På nuværende tidspunkt er min krop og mit hoved i chok, hovedet har taget over og tog allerede over, da jeg greb lillesøster. Hvilket jeg faktisk ikke kan huske at jeg gjorde, jeg aner ikke hvordan jeg har taget hende.. Nicklas kommer ud til mig og går i panik. Camilla ligger røret på, hun havde hørt det hele i tlf. Hun ringer op til Nicklas og hun spørg om de vigtigste ting; er jeg ok? Ja. Er babyen ok? Ja. Er hun lyserød? Ja. Er fostervandet klart? Ja. Trækker hun vejret? Ja. Har hun skreget? Nej. Men hun knirker. Super- jeg skynder mig. Jeg kan vidst nok godt sige, at Camilla havde lidt tunge sko på, på kørerturen.
Vi står der på badeværelset, som ligner en virkelig dårlig scene fra en dårlig gyser film fra 90’erne med blod all over, 2 gangs forældre, 1 gangs jordemødre og i chok. Jeg er i chok. Jeg tager Lillesøster helt op til mig og kysser hende. Kigger på hende, snuser til hende, lytter til hende og så begynder jeg at græde og holde hende helt tæt ind til mig. Jeg er helt og holdent i min egen verden, der findes kun Lillesøster og jeg. Nicklas bliver hurtig klar over, at en af os skal tage styring og denne gang er det ham. Han ligger et maler tæppe ud som rød løber (han har lige lagt ganggulvet få uger inden (han er murer) og blod kommer altså ikke lige sådan af lysegrå fuger). Han guider mig ind i stuen. Da vi kommer ind i stuen er det som om min hjerne begynder at virke igen. Der er kun gået 2-3 minutter, men det hele føles som om det gik i slowmotion. Nicklas! Vi skal have et håndklæde og hud mod hud! Nicklas finder et håndklæde og klipper min trøje op, det var umildbart nemmest, og Lillesøster kommer ind til min brystkasse med håndklæde om.
Jeg ringer til min svigermor og spørger om hvor langt de er? Jamen de er lige rundt om hjørnet. ‘Super, skynd jer’
På nuværende tidspunkt står jeg splitter hans nøgen inde i stuen, blod ned af benene, en baby i armene stadigvæk med navlesnoren, for ikke at tale om blodet på hænder og i hovedet af at have kysset lillesøster. Lillesøster derimod, hun var bare så fin og lyserød, minimalt med fosterfedt og det meste af blodet er tørret af.

Svigermor kommer ind og begynder at tude med det samme ‘jamen skat, du har jo født! Jeg kunne se igennem ruden at du står med noget sort i armene (håndklædet). Og så krammer hun mig og min verden bryder sammen. Hun eller Nicklas giver mig håndklæde/tæppe på og min svigerfar kommer glad ind, han skulle lige parkere bilen og tage svigermors hækletøj med ind. ‘Når sønnike, hvor langt er vi?’ Hvorefter Svigermor og Nicklas siger i munden på hinanden, at jeg HAR født.
Svigermor hjalp mig over i sofaen og jeg græd, jeg græd og græd og græd. Det her, det var SLET ikke sådan det skulle være sket. Jordemoderen og svigermor skulle have været her. Nicklas og jeg skulle have været i fødekaret og Nicklas skulle have taget imod lillesøster. Det skulle være afslappende, hyggeligt og kærligt. Vi skulle sidde os tre i karret (N, jeg og baby), kigge på vores nyfødte datter, vi skulle rammes og varmes af den ubetinget kærlighed til hende og til hinanden. Vi skulle have grædt glædes tåre og ikke grædt i frustrationer.
Jeg var så bange, havde jeg taget for hårdt fat på hende? Havde jeg grebet hende rigtigt? Var hun ok? Hvad skete der egentlig lige? Nicklas kom hen til mig i sofaen og ’samlede mig op’, først dér havde vi vores moment. Vi kiggede på hinanden, på lillesøster og kyssede. Dér fik vi vores ubetinget kærlighed, dér slog det os. Vi var endnu engang blevet forældre til en lille velskabt og helt igennem perfekt pige.
Camilla ankommer 23:45 hun kigger lige på Asta som ligger på mit bryst og lader hende ligge da hun ser helt perfekt ud. Det var så rart da Camilla kom, hun var helt nede på jorden, hun gav tryghed, varme og en vished om, at lillesøster var ok. Nicklas klippede (da moderkagen endelig kom- han havde givet mig strenge ordre på, at den ikke kom før, at jordemoderen kom) navlestrengen og hun fik lidt babs. Jeg fik lidt at spise og drikke og nu meldte hyggen sig. Alle mand, svigermor, svigerfar, Nicklas, Camilla og jeg hyggede med afslappende snak, pizzasnegle og hygge. Nu var det tid til tjekket Down under og jeps, jeg skulle lige lappes lidt sammen, heldigvis kun et sting. Men uden bedøvelse var det ene sting da også rigeligt! Nicklas fik sit første rigtige møde med vores mørkhåret prinsesse og begge parter elskede det! Hun lå helt tæt op af hans overkrop og nød hud til hud kontakten. Camilla pakkede alt grisseriet sammen og spurgte om vi var ok på egen hånd- jeps det var vi. Klokken er ca. 02 om natten på nuværende tidspunkt. Svigermor og svigerfar fik begge lov til, at holde baby som på daværende tidspunkt hed lillesøster, inden at de tog hjem. Da vi gik i seng vågnede Emilie, som ellers havde sovet fra det hele. Hun var smaskforelsket i Asta! Og skulle da også både nusse, holde, kramme og kysse baby. Og blev ved med at sige ‘Hej baby, mm min baby, mig li mor’.
Så kl 23:13 kom lillesøster til verden. 3500gram og 53cm- helt igennem perfekt.

Jeg blev snydt for min drømme fødsel.. Men vil varmt anbefale hjemmefødsel til alle og enhver og nr 3 bliver uden tvivl også født hjemme.

Tak for du læste med ❤


MamaWise er intet uden jer ! Og det er så vildt at MamaWise.dk er nominieret til Børn i byen prisen 2017 ! – Hop ind og stem på MamaWise – mødre imellem! 


Vil du gerne dele din fødselsberetning eller andet på MamaWise.dk så send en mail til MamaWisedk@gmail.com

Du kan læse flere fødselsberetninger lige her:

 
 
 
 
 
 

 

You Might Also Like