En fødsel med fart på

Henriette fortæller her om lille Emilie Sofia’s fødsel tilbage i august 2015. Henriette var flergangs fødende, men slet ikke forberedt på hvor hurtigt fødslen kunne udvikle sig. Emilie Sofia kom til verden efter kun lidt over to timer med veer. En overvældende oplevelse som hverken Henriette eller hendes kæreste er kommet sig helt over endnu.

 baby, fødselsberetning, fødsel, fødselshistorie, fødslen, mamawise, mamawise.dk, mamawisedk, mor, nyfødt, mor fortæller, veer, vestorm, hurtig fødsel, andengangsfødende, fødende, fødselsfortælling, fortælling om fødsel
Jeg var gravid i uge 39+3. Morgenen startede som det plejer herhjemme, dog gik slimproppen i brusebadet. Underlig fornemmelse at tørre sig, og der pludselig er en kæmpe klat slim, lignede jo mest en stor snotklat. Nå, men min kæreste og jeg aflevere storebror Oscar i dagplejen klokken 8.30 ca. og kører så en tur op til min svigermor. Jeg havde det dog underligt i maven, så vi kørte allerede hjem derfra igen klokken 10.30 ca. Med besked til svigermor om, at hun skulle have sin tlf. på sig, i tilfælde om der skete noget… Vi nåede også kun hjem og så sagde det plask, en stor vandpyt på gulvet. Vandet var gået! Klokken var der ca. 11.15. Men havde jo ingen veer, endnu.
Kontaktede fødegangen som man jo skal når vandet går. Blev bedt om at hvile og komme til tjek klokken 14.30. Jeg blev så installeret på sofaen af kæresten, som ville forberede noget frokost til os. Jeg lå musestille, for hver gang jeg bevægede mig kom der en skylle vand, skide ubehageligt. På et tidspunkt mens jeg gik fra sofaen og lidt rundt, måtte kæresten rende efter mig med en klud for at tørre gulvet op for fostervand, vores hund fik også slikket lidt i det, føj! Jeg havde aldrig troet der var SÅ meget vand.
Tiden gik og vi ankom til fødegangen klokken 14.30 som aftalt, stadig ingen tegn på veer. Vi sad i 20 minutter og ventede på at komme ind, var så bange for at vandet ville sive igennem sønnens bleer som jeg havde brugt til, at holde på vandet. Men det gik, heldigvis. Jordemoderen startede med at tjekke om det nu var fostervand og ikke bare tis, grinede lidt af det… For ingen tisser vel så meget?!? Hun skulle så lave en ctg, så blev installeret på en stue i 20 minutter, der var klokken 15.30 og de 2 første veer startede. Men ikke noget vildt overhovedet, var dog 3 cm åben. Så vi blev sendt hjem igen og besked om at møde ind dagen efter klokken 7.30 til igangsættelse, og vi var ret sikre på vi ikke fik brug for at komme før.
Vi var hjemme igen klokken 16.10, hvor mine svigerforældre havde hentet sønnen i dagpleje og var igang med at forberede aftensmad, da de havde inviteret kærestens søster, hendes mand og barn til aftensmad. Jeg lagde mig på sofaen, med håndklæder under numsen. Men efter kun 15 minutter fik jeg veer igen. Klokken var der ca. 16.30. Jeg sagde til min kæreste, at jeg ville tage et bad. Efter 5 minutter under bruseren fik jeg ondt, rigtig ondt. Det føltes som om maven sprang. Alt gjorde ondt. Og kunne ikke andet end stå og hive i bruseforhænget, underligt det ikke faldt ned. Jeg var samtidig gal på kæresten over han ikke kom når jeg kaldte, men vejret var jo godt, så de var alle i haven. Klokken 16.55 kommer han dog ud, og jeg beder ham ringe til fødegangen fordi jeg skal have smertestillende. Jeg skulle jo ikke føde nu, men havde meget ondt. Jeg fik kæmpet mig i noget tøj, mens jeg synes jeg skulle presse. Men igen, det kunne jo ikke passe.
Min svigerfar kørte os til fødegangen, det tog mig en kamp at komme ind og ud af bilen. Var jo stædig, så ville ikke have hjælp. Jeg var også i min egen verden, smerte verden. Koncentrerede mig kun om de skide smerter. Vi ankom til fødegangen klokken 17.30, hvor jeg bad om at komme på toilettet fordi jeg skulle sk**de, jordemoderen ville dog gerne tjekke mig, hvilket hun gjorde klokken 17.35, hvor svaret var: Du skal føde, babys hoved er lige her!!! Så bare pres… Klokken 17.42 kom lille Emilie Sofia ud med fart på, og en vægt på 3080 g og længde 49 cm.
baby, fødselsberetning, fødsel, fødselshistorie, fødslen, mamawise, mamawise.dk, mamawisedk, mor, nyfødt, mor fortæller, veer, vestorm, hurtig fødsel, andengangsfødende, fødende, fødselsfortælling, fortælling om fødsel
Jeg var total rundt på gulvet, det samme var min kæreste og hans forældre var også, min svigerfar var jo kun nået hjem igen da jeg fødte. Men jeg havde åbenbart haft vestorm i 1 times tid. Det var en hård oplevelse og meget smertefuld. Jeg er idag stadig forvirret og chokeret over det. Det samme er min kæreste. 
baby, fødselsberetning, fødsel, fødselshistorie, fødslen, mamawise, mamawise.dk, mamawisedk, mor, nyfødt, mor fortæller, veer, vestorm, hurtig fødsel, andengangsfødende, fødende, fødselsfortælling, fortælling om fødsel

You Might Also Like