Mallorca med en 5 mdr. baby

Rejseberetning

Destination: Mallorca
Antal rejsende: 5 – mor, far, barn, farmor og farfar
Alder på barn: 5mdr.

Da jeg var gravid, havde vi nævnt overfor min mands forældre, at det kunne være hyggeligt, at tage på sommerferie sammen når baby var kommet. Vi havde før rejst med dem, og vi havde altid hygget os. Vi plejede dog, at bo sammen med dem, hvilket godt kunne skabe lidt konflikter mellem min mand og hans mor. Vi fik det dog altid til at fungere.

En vinterdag i starten af år 2017, sad vi over ved mine svigerforældre, med en baby på blot et par måneder på armen, og spurgte om de stadig var med på ideen. Det var de. Vi blev dog hurtigt enige om, at vi skulle have to værelser. Et til os og lille Johannes og et til svigerforældrene. Efterfølgende fandt vi hurtigt en rejse til Mallorca i slutningen af maj måned.
Vi valgte Alcudia, da vi på forhånd, vidste at det var børnevenligt. Derudover, valgte vi maj måned, så vi stadig ville få varme men ikke hedebølge. Dét kunne den, konstant, bekymrede, nybagte mor her ikke overskue. Det skulle være rart for alle. Og vi ved jo, at hvis baby er glad, er alle glade. Jeg kiggede, bevidst, billederne af hotellet nøje igennem. Jeg ville sikre mig, at der var græsareal i skyggen. Jeg forestillede mig, at det helt klart ville være lettest. På denne måde, kunne Johannes ligge blødt at lege. Hotellet, som vi fandt, kunne man flytte liggestolen ud på græsset. Så kunne vi skiftes til, at være på stol og græs. Og ingen bekymring, om hvorvidt Johannes ville falde ned fra liggestolen 😉

Næste punkt, var at sikre sig, at der var en barneseng på hotelværelse, da Johannes ikke sover i vores i seng. Faktisk sov han slet ikke i samme værelse som om, så det skulle komme på prøve. Nok mest for moren, da jeg vågner af hvert et lille kvæk fra ham.
Johannes sad endnu ikke selv om, så højstol behøvede vi ikke.
Derudover, ville vi gerne leje en barnevogn, da vi ikke havde det så godt ved tanken om at den split nye Emmaljunga, skulle kastes rundt i lufthavnen. Hotellet tilbød kun klapvogne som ikke kunne ligges helt ned. Det ville vi gerne, da Johannes var så lille og vi gerne ville have han skulle have så gode lure, som muligt. Vi fandt en hjemmeside, hvor ville kunne låne luksusvognen for blot 700kr. På billedet og den tilhørerne tekst, mindende den mest om de barnevogne vi har herhjemme.

Da det var på plads, skulle vi jo sørge for pas. Ikke mindst vores egne, men vi skulle jo også have lavet Johannes første pas. Så ind i fotobutikken, og håbe, at han tilfældigvis var vågen. Vi husker vel alle den tid med en ny baby. Når han endelig sov, skulle han helst sove så længe som muligt, og man ville jo nødigt vække! Det passede heldigvis, hvis jeg husker rigtigt. Der var hvert fald ikke nogen problemer med, at få billedet taget. I dag, får man jo bare en stregkode som de skanner nede på kommunen, til passet. Men jeg gav da lige de 120kr., eller hvad det nu var, form at få 4 små billede af ham med hjem. Haha. Jeg gør det nok også næste gang.
Ned på kommunen det gik. I min taske havde jeg medbragt et papir med nogle forskellige punkter, der skulle være udfyldt og med min og faderens underskrift. Det skal man lige huske, ellers får man ikke noget pas den dag. Selvom det lå lige ned af gade fra fotobutikken, nåede Johannes at falde i søvn. Åh nej, jeg havde jo læst, at han skulle være vågen. Endnu en bekymring til den nybagte mor. Skulle jeg virkelig vække ham.
Der var lang kø dernede og Johannes lå i en stor dragt i hans sleebee. Bare han ikke får det for varmt tænkte jeg. Men hvis jeg pakkede ham for meget ud, ville han sikkert vågne. Og det skulle helst udskydes så længe som muligt. Da vi kom til sov Johannes stadig. Jeg fik afleveret papirerne og stregkoden til fotoet af Johannes. Den unge pige, der betjente mig, behøvede ikke, at se Johannes vågen. Pyh. Hun så knap nok ned i vognen. Så det gik heldigvis smertefrit.
Knap 2 uger efter modtog vi passet, og så kunne vi ellers bare komme afsted. Der var dog lige, et par punkter fra pakkelisten, der endnu skulle krydses af.

Praktisk hjemmefra:

-Hvis man kan lide, at rejse med sine forældre så spørg om de ikke vil med. Det er en tid de aldrig får tilbage med den lille. Og der er altid nogen til, at underholde i fly og bare generelt.
-Vi vidste på forhånd, at Mallorca er børnevenligt, da både min man og jeg har rejst der meget som børn. Og vi kan rigtig godt lide stedet, derfor blev valget der.
-Maj måned er en god måned, at rejse i. Du kan sagtens få en god tan, men du kan også opleve en dag med regn. Det går nok, for du har alligevel ikke tid til, at sidde i solen hele dagen. Det regnede en af på vores tur. Det gav svigermor og jeg mulighed for, at prøve det lille gym, (hvornår gør man ellers?) Og de tre mænd fik en lur.
-Sørge for, at der er seng, stol, klap-/barnevogn når man ankommer på hotellet.
-Sørge for pas til baby (og forældre selvfølgelig) – husk de underskrevet papirer

I kufferterne pakkede jeg, udover vores eget tøj, en masse stofbleer, en pakke almindelige bleer, badebleer, en pakke vådservietter, en pakke skumklude og en UV badedragt. Jeg har to pusletasker, som vi brugte som håndbagage. Den ene fyldt med legetøj, den anden som den ”normalt” var (bleer, stofbleer, ekstra sæt tøj, solcreme, solhat, bleposer, et lilleunderlag til baby, en minihåndsprit (som man lige skal huske, at putte i en pose med luk, det glemte jeg, og fik det af vide i sicurity :P)). Derudover, havde jeg en sutteflaske med vand med, smoothies, MME, og snacks til os selv. Det fungerede super godt, da min mand og jeg, hver især kunne have en pusletaske. Hvis man ikke har to, finder man jo bare en anden som passer.
Jeg havde generelt sørget for, at have meget tøj med. Nok næsten alt hvad han havde. Han blev stadig ammet, og gylpesituationer kunne jo stadig opstå. Han var på grød og mos, men man vidste jo ikke altid, hvor lang tid der ville gå, før at det kunne lade sig gøre, at lave mad.

Vi pakkede faktisk også han aktivitetstæppe/stativ, vi havde blot taget stængerne af. Det var et af de der bløde nogen, men masse af farver. Jeg tænkte, det var rart, at have med, så han havde noget at ligge blødt på og kigge på. Vi fik brugt det rigtig meget på værelset, når vi var i bad osv. Og så brugte vi det på græsset ved poolen. Selvom græsset, ser dejlig grønt ud, synes jeg ofte det kan virke lidt tørt og hårdt. Så det fungerede rigtig godt.

Pakkeliste til den lille:

-Bleer, alm. Og svømme
-Cremer, salver, skumklude, stofbleer og hvad man ellers bruger
-Vådservietter, masse af dem!
-Kortærmet bodys og shorts
-2-3 ”alm.” sæt tøj. Til at, rejse i og de køligere aftener.
-Legetøj
-Mad og MME
-Sutter og sutteflasker
-Tæpper (evt. aktivitetstæppe)
-Håndklæde – vi købte et dernede som souvenir 😉
-Snacks og smoothies
-SOLCREME og solhat
-PAS 😉
-Badetøj
-Underlag til at skifte på – Jeg oplevede et sted, at de ikke havde pusleplads, så måtte pusle på gulvet. Så er man glad for underlaget! Heldigvis var det et rigtig fint/rent sted.
-Bæresele

I lufthavnen havde jeg ham i bæresele, hvilket var meget rart. Man kunne også låne klapvogne, men fungerede fint for os.

Flyveturen gik over al forventning. Den bekymrede førstegangsmor havde jo frygtet det værste, på trods af at hun havde en dreng, som mødre gruppen kaldte for ”verdens gladeste dreng”. Men hvad nu hvis han ikke kunne sove? Han vågnede jo kl. 4 om morgenen. Hvad nu hvis trykket fra let og landing var for træls for ham. Ville så mange mennesker blive for meget for ham? Ville han græde hele turen?
Ingen grund til bekymring. Han synes det hele var utrolig spændende. Søvnen snakker vi ikke om. Det var minimalt. On and off, små korte lurer stort set hele dagen. Faktisk hele ferien. Han sov ikke mere end 30 min. Af gangen. Men han var i fantastisk humør på hele ferien. Mit bedste råd til sådan en ferie, er helt klart, at ligge alle forventning om søvn væk! Og glemme alle rutiner! Lev i nuet, og tag en ting af gangen. Han charmede stewarden på hele turen (som de små nu kan) han fik snacks, selvom han ikke kunne spise dem, bamser og det hele 😉 Vi skiftes alle lidt til, at holde ham, men han var primært ved mig. Jeg benyttede mig, at det gængse råd, man finder på nettet når man google ”flyve med baby”, at amme ved lette og landing. (Nogle siger, at det er forskelligt, fra flyselskab om man må eller ej) Jeg havde fået, af vide, at han skulle sidde op men jeg lagde ham til alligevel, og fik altså ikke skæld ud 😉 Men tror nu alligevel ikke altid, at det passede med at lette eller lande. For så er der lige lidt ventetid osv. Også derfor, havde jeg medbragt en flaske med vand. Just in case, han havde slubret alt mælken inden vi overhovedet kom igang 😉 Men han virkede ikke til, at lægge så meget mærke til det.

Vi havde lidt rangler, bideringe og hvad han ellers lege med i den tid, med på flyet og det brugte vi til at underholde ham, mellem hans powernaps.

Da vi kom til hotellet, fik vi udleveret ”Barnevognen”, som jeg nok nærmere ville kalde et klapvognstel med en lift. SÅ, forvent ikke en barnevogn. Jeg har en ide, om at det er generelt, på sådan nogle feriesteder. Jeg ved ikke hvorfor. Han var for længst ude af liften hjemme, men det gik. Der jo heller ingen dyne eller noget som helst, der kunne fylde. På trods, af at det var en ”luksusudgave”, var dækkene lidt flade, og vognen hang lidt ned af, mod den der kørte. Men på sådan en ferie, får man jo det hele til, at fungerer ikke 😉 Vi endte dog med, at købe en lille paraply, ved en bod, som man kunne sætte på vognen. Den sad heller ikke mega godt. Men vi havde brug for mere skyggen, end hvad kalechen gav, når vi var ude at gå.

Opsummering:

-Lad være, at bekymre dig for meget. Hvis dit barn generelt trives, gør den også der. Hvis du ammer, så tilbyd så tit du og baby vil. Og ja, samme med flaske selvfølgelig.
-Glem alt om rutiner og dagligdag! Og nyd det JERES ferie.
-Am/giv drikke under lette og landing, hvis det kan lade sig gøre
-Hav legetøj tæt ved dig
-Ikke have for høje forventninger til vogne

Ferien gik generelt rigtig godt. Vi havde ikke all inclusive, så vi tog på restauranter i området. Vi havde på forhånd, valgt en stille og rolig ferie hvor vi ikke skulle så meget. Vi boede dør om dør men svigerforældrene, og det er det bedste vi nogensinde har gjort.
Johannes vågnede stadig om natten og skulle ammes og stod derfor ”først” op ved en 8tiden om morgenen. Vi lavede grød til ham, og spiste vores egen yoghurt og havregryn som, vi havde købt ved købmanden ved siden af os. Tiden går jo med sådan en lille en. På hvad? Det ved jeg ikke. Men de fleste dage, mødtes vi først med svigerforældrene, ved en 10tiden. Det passede altid med Johannes formiddagstår og så sov han lur. Derefter gik vi enten ned til poolen, eller en tur i området.

Om aftenen lavede vi mos til Johannes på værelset, hvor han efterfølgende fik mælk. Så kunne vi trisse afsted og han kunne falde i søvn i ”barnevognen” når det passede. Vi havde iklædt ham i en let natdragt, så vi ikke behøvede at tænke på det. Nogle aftener sov han fra det hele. Vi kunne sidde på en restaurant og han sov. Derefter vi kunne lægge ham op i hans seng på værelset med babyalarmen, og vi satte os med en kop kaffe eller drink og et spil kort på terrassen. Mega hyggeligt. Andre aftener, var han vågen og med til det hele. Han havde lært, at man kunne vende sig om på maven, i vognen og derved se lidt mere. Så der lå han, som en anden hundehvalp og charmede folk der gik forbi. Også mega hyggeligt 😊. På disse aftener, ammede jeg ham i søvn på værelset når vi kom hjem, og vi kunne fortsætte vores spil 500.

Alt i alt, en rigtig hyggelig ferie. Flyveturen hjem, gik ligeså fint som derned. Hvis man ikke har de store forventninger og bare nyder nuet, kan det blive en rigtig hyggelig tur.

Næste gang vi skal afsted, hedder det:

-Destination: Rhodos
-Antal rejsende: 5 – mor, far, barn, farmor og farfar
-Alder på barn: 18mdr.

Jeg glæder mig helt vild! Nu kan han gå og jeg tror han får meget mere ud af det. Et par svømmevinger på, og han kommer til at stornyde poolen! Vi regner med, at tage vores egen klapvogn med, som kan ligges ned og der kan han forhåbentlig sove lur. Eller på græsset i skyggen et sted.

Rigtig god tur til jer!