Mødrenes 8 bedste råd til, at få hverdagen til at hænge sammen

På MamaWise` Facebook og Instagram har mødre delt deres erfaringer, tips og gode råd til, hvordan de får en travl hverdag til, at hænge sammen. Vi har her forsøgt, at koge det ned til de 8 bedste råd. 


Processed with MOLDIV

1) Indrag børnene i de huslige gøremål, som fx. madlavning, rengøring mm. På den måde bliver det en fælles aktivitet, og ikke blot noget der skal overståes. 

2) Madplan. Lav fx. madplan for en uge af gangen, og handel stort ind en eller to gange i ugen, alt efter hvordan det passer ind i jeres familie. Dette sparer både tid og penge. Man kan også bestille måltidskasser, det kan I læse mere om lige her: Mamatip: Spar tid på indkøb og planlægning med måltidskasser  

3) Lav store portioner mad, så der er til to dage. Lav evt. også en portion til fryseren, der kan tages op på de særligt travle dage. Eventuelle rester kan også bruges til næste dags madpakker eller frokost. Fyld fryseren med sunde pizzasnegle, pølsehorn mm. der kan bruges til madpakken. 

4) Planlægning, planlægning, planlægning.  Brug eventuelt en familiekalender, så der altid er styr på ugens aktiviteter, hvem der henter, bringer mm. 

5) Hjælp hinanden! At få en familie til at fungere, er en fælles opgave, og kræver et godt samarbejde. Sørg for at have en god kommunikation, og lav eventuelt nogle klare aftaler om hvordan, I deler de daglige opgaver. I nogle familier fungerer det rigtig godt, hvis den ene forældre sørger for madlavning, oprydning mm, og den anden leger med børnene, bader og putter. Så kan man jo skiftes.

6) Spar tid på vasketøjet. Mange ting behøver faktisk ikke foldes nydeligt. Smid stofbleer i en kurv, body’er, undertøj, karklude mm behøver jo heller ikke foldes pænt. 

7) Tænk alternativt! Kan I ikke få  det til at hænge sammen? Måske kan noget ændres. En af forældrene kan gå på deltid, måske kan man tage uddannelsen på fjernstudie, hyr en barnepige nogle timer om ugen eller ansæt måske en rengøringshjælp. Ofte er mulighederne mange, hvis blot man tillader sig, at tænke lidt ud af boksen.    

8) Husk at sige PYT, og lad nullermænd være nullermænd. Giv jer selv lov til, at nyde børnene og hinanden, og hav lidt langsom tid sammen. 



Har du noget du ønsker at dele på MamaWise.dk? så send meget gerne tekst, billeder, hvor du ønsker vi linker til dig, mv. på mail til MamaWisedk@gmail.com – vi glæder os til at læse din historie, gode råd, opskrift osv.

You Might Also Like