Pirogger med fyld – nem opskrift til madpakken

Henriette, som er mor til Oliver og Elias, har delt opskriften på disse lækre pirogger med fyld, med os. De er et kæmpe hit hjemme hos alle familiemedlemmerne, og vil helt sikkert også gøre glæde i ungernes madpakker.


Skærmbillede 2016-05-10 11.24.53

Disse er geniale til madpakken eller som en sund snack. Kan også fryses ned, så lav endelig en portion til lageret. 

Dej:

  • Lun 4 dl mælk (alternativt lunken vand) og opløs 50 g gær heri.

Tilsæt derefter:

  • 1 spsk olie
  • 1½ tsk salt
  • 325 g rugmel (ca. 6½ dl) og ca. 300 g hvedemel (ca. 5 dl, halvdelen kan evt. erstattes af havregryn). Hold lidt af melet tilbage, og ælt dejen godt igennem.

Dæk dejen til og lad den hæve et lunt sted i ca. 45 min.

Fyld:

Til fyld kan man i princippet bruge hvad som helst, som køleskabet lige rummer. Jeg brugte kylling, tomat, feta, løg og broccoli, men her er et eksempel på noget andet fyld:

  • Svits 400 g hakket oksekød (max. 10% fedt) i 1 tsk flydende fedtstof.
  • Hak 1 løg fint og lad det svitse med.
  • Tilsæt 2 groftrevne gulerødder (ca. 150 g).
  • Riv 2 stilke bladselleri (ca. 75 g) fint og kom det i.
  • Tilsæt 1 lille ds. koncentreret tomatpuré (70 g) og 1 tsk tørret oregano.
  • Smag til med salt og peber.

Lad blandingen køle lidt af

Slå dejen ned, og del den i 20 lige store portioner (alternativt 10 stk, som så bliver lidt større). Rul hver dejklump ud til en cirkel (ca. 15 cm i diameter) og pensel kanterne med et sammenpisket æg. Fordel fyldet på den ene halvdel af dejen, der derefter foldes sammen, så fyldet lukkes inde. Tryk kanterne sammen med en gaffel.

Læg piroggerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 15 min. Pensel med æg, drys med birkes eller andet (kan undlades) og bag dem ved 200 grader i ca. 15 min. på midterste ovnrille. Lad piroggerne afkøle på en bagerist.



Flere lækre opskrifter? Læs mere lige her:

Laks med frisk pasta og pesto

Kartoffel/porre suppe med baconsknas

Kyllingenuggets

Aubergine burger

You Might Also Like