Pas på miljøet – Genbrug, tilbud mm.

Natacha er mor til Clara Madeleine på 22 mdr., og lige nu har hun Mamatakeover her på MamaWisedk. For Natacha fungerer genbrug virkelig godt. Jeg har en mor der er en super lopper og jeg sender lister over, hvad jeg mangler og så klarer hun det meste. På loppemarkeder, genbrugsbutikker og reshopper er der stort set alt man kan tænke sig til salg.


For os er en af de store fordele ved brugt tøj, at vi bekymrer os mindre om, hvad der sker med tøjet Clara har på. Generelt har vi holdningen at, hvis vi synes noget er værd at betale for skal det også bruges, der er derfor ikke noget tøj i hendes skab, der ikke kan komme på i vuggestuen. Vi har en tumling med alt, hvad det indebærer og tøjet får sig nogle knubs på vejen. Ved at købe brugt tøj har vi mulighed for, at smide det ud der løbende går i stykker og så supplere undervejs.

Hos os betyder mærker ikke noget, vi vælger tøj ud fra farver og det vi kan lide. Dog er det meste tøj der sælges videre mærketøj, hvorfor der er mulighed for, at gøre gode kup til små priser, hvis man ikke behøver have de nyeste kollektioner.

Clara har et skab der bugner af ”mærkevarer” men vi har i virkeligheden købt efter det vi kan lide og det der passer til hendes røde hår. Vi har fundet nogle mærker som bare har en kvalitet så tøjet kan bruges mange gange, og stort set alt i skabet matcher i nuancer. Dette gør, at vi nemt kan klæde hende på om morgenen, hun har (alt for) meget tøj, og vi kan bruge det til alt uden at ærgre os over prisen på tøjet, hvis det skulle gå i stykker. Vi køber basisvarer fra nyt men i neutrale farver, supplerer loppefundene med det vi mangler og ikke kan undvære her og nu (eller som jeg bare MÅ eje til hende – host host) men tænker generelt frem ad, og har tøj liggende til de næste mange størrelser.

Sko er en af de udgifter vi forventer, men også her har vi været utrolige heldige med gode fund (i butikkerne).

Har I fået mod på genbrug eller salg heraf så er her lidt tips og information.

Udsalg/prismatch:

De fleste butikker holder jævnligt udsalg så det kan godt betale sig at vente lidt med indkøb til de klassiske udsalg kommer. Her kan der være mange penge at spare på den forrige kollektion eller varer der skal udgå af sortiment. I udsalgskategorien vil jeg også lige nævne prismatch. Flere og flere virksomheder (især online) giver prisgaranti, så det kan godt betale sig lige at holde lidt ekstra øje med prisen på det man gerne vil have.

Lagersalg:

Sidste år købte jeg flyverdragten hos NoaNoa til lagersalg så her er der også penge at spare. Man kan eksempelvis melde sig ind i Børn i Byen og få fordele og information om lagersalg før mange andre eller komme til VIP lagersalg før andre kan komme ind. Det koster lidt at være medlem, men der er fordele som med alle andre kundeklubber. Til lagersalg er det ofte kollektionsprøver, tidligere kollektioner mv der sælges ud af. Man kan derfor ikke på forhånd vide, om der er noget før man er der. Da jeg havde barsel og god tid til lagersalg var der virkelig penge at spare især, hvis man nøjes med at købe det, man stod og manglede. Lagersalg er hyggelige at tage til sammen med veninder eller mødregrupper, men der kan være mange samlet og lange køer så det skal man være forberedt på.

Loppemarked:

I år er flyverdragten igen fra NoaNoa men denne gang er den købt brugt. Vi køber altid overtøj nummeret større end hun bruger i håb om ikke at skulle købe flere i løbet af sæsonen. Det kan selvfølgelig godt ses på flyverdragten, at den er brugt af et barn, men for en flad 50’er kan den holde til det, den nu kan. Jeg forventer vi skal have en flyverdragt mere i år, men ser tiden og vejret an. Loppemarkeder findes over alt i landet og man kan virkelig gøre nogle gode fund her. Fordelen ved loppemarkeder er, at du står med varen i hånden og du kan tage den med når du har betalt, altså ingen porto eller tvivl om varens stand.

To ting vi dog aldrig køber brugte er body’er (undertøj) og sko. Børns fødder formes hurtigt og går dit barn i udtrådt fodtøj kan du ødelægge dets fødder. SÅ et lille råd er at holde sig fra brugt fodtøj, jeg sælger heller ikke selv ud af hendes sko af samme årsag.

Reshopper:

App’en der gør det nemt og overskueligt at sætte ting til salg og købe hos andre. Der er gode søgefunktioner og man får hurtigt overblik over hvad de forskellige mærker og dele koster. Som sælger er min opfattelse at man hurtigt har meget liggende uden at få solgt, hvilket betyder man skal have opbevaringsmuligheder hjemme. Derudover så sendes de fleste varer, hvilket gør, at billigere dele ikke nødvendigvis er så salgbare, da portoen er ens i forhold til vægt. Det kan samtidig være svært helt at vurdere varens stand når man kun har et billede, så jeg vil råde folk til at sms’e med sælger ved tvivl/ inden varen sendes. Søger man i ens nærområde kan portoen spares og jeg plejer at kigge hele sælgerens profil igennem før jeg melder ind på noget, da det kan være en god idé, at samle flere køb hos én sælger.

skaermbillede-2016-11-10-14-39-20

Børneloppen og Kirppu:

For dem der ikke har lyst til at stå med det hele selv, er der også en færdigløsning. Disse steder har personale til at tage sig af salget og man lejer typisk en stand for en uge eller mere. Man skal selvfølgelig overholde stedets retningslinjer og udover standleje tager de en procentdel af salget. Kirppu er en god blanding af alt muligt og her kan man også sælge andet end børnetøj/legetøj, der vil derfor også være et lidt andet klientel. Hos børneloppen er det kun børnetøj/legetøj og de har ofte tilbud om mødregruppe arrangementer. Børneloppen i Valby ligger i forbindelse med Kære Børn, hvilket sammen med mødregruppeaktiviteterne giver mange besøgende. Her er der mulighed for at sælge sit eget og gøre en god deal på andres brugte børneting.

header-logo skaermbillede-2016-11-10-14-37-26

Re:Ward: 

Re:Ward er et genialt nyt koncept der gør hverdagen lidt nemmere og samtidig tænker på miljøet. Re:Ward er børnenes bæredygtige klædeskab. Er dit barn vokset ud af tøjet? Så send det til Re:Ward – som betaler fragten. Re:Ward sørger for, at det bliver vasket og sorteret, så andre børnefamilier kan få glæde af tøjet. Re:Ward cirkulerer tøj mellem børn fra 0-5 år, de leverer 28 stk. kvalitets tøj i hver pakke som kun koster 219 kr./mdr. Tøjet bliver vasket miljørigtigt og du får rent tøj, fragten er betalt og der er mulighed for at bytte pakke 4 gange om året. Hvis I har brug for en nemmere hverdag, støtter sund-fornuft forbrug, eller har noget tøj i alligevel ville smide ud så kan det bestemt betale sig at kontakte Re:Ward.

f0183f_155cede9ddda4b95b2db2567fcba2853mv2

You Might Also Like