Tekstil og porcelæns tusser.

Efterårsferien er ved at være slut for nogle og ved at starte for andre. Vi har i løbet af de to sidste uger kommet med en masse forslag til, hvad I kan lave med jeres børn både ude og hjemme.

Vi elsker selv at være kreative med vores børn og fik muligheden for, at teste de skønne tekstil og porcelæns tusser fra Vicca. Samt udlodde en give away hvor I kan vinde en pakke af hver. Så hold øje med vores facebook og Instagram i aften hvor vi vil starte give awayen og finde to heldige vindere.

I kan købe porcelænstusserne og tekstiltusserne inde hos Vicca, hvis I ikke kan vente til give awayen er slut 😉

Porcelænstusser 79,00kr: 
Tusserne er super nemme at have med at gøre, der er 6 tusser i en pakke. De kan både tegne tynde streger og lidt tykkere. Herhjemme blev tusserne ført af en 3,5 årig og det forgik uden problemer. Det porcelæn man har tegnet på, tåler opvaskemaskine op til 50grader. Koppen/tallerknen etc. skal tørre i 15 minutter hvorefter det skal bages i ovnen ved 160grader. Alt sammen meget nemt og til at have med at gøre. Tusserne kan købes i forskellige farveskalaer.

Tekstiltusser 109,00kr. 
Tusserne ligner traditionelle sprittusser med en tynd(ere) spids, her er 5 farver i en pakke + en mini t-shirt man kan prøve på, inden at man kaster sig over sit eget tøj. Disse tusser er også super nemme at have med at gøre og kan bruges af alle aldre. Når man har tegnet på sit valgte tøj/taske etc. skal man stryge det påtegnede motiv og herefter kan det vaskes ved max 60grader.

Herhjemme bliver tusserne brugt flittigt og de fleste af julegaverne er hermed lavet til alle oldeforældre, bedsteforældre, onkler og tanter.

I kan læse mere om produkterne over hos Vicca og se deres store udvalg af kreative ting til børnene og meget andet.

You Might Also Like