10 råd om babysvømning

10 gode råd om babysvømning, skrevet af Ulrika Færch, familierådgiver og svømmeekspert.

dfghjk

Ulrika er forfatter til den nye bog ’Babysvømning – med relationen i fokus’ – en bog, der udover at fortælle alt om babysvømning, sætter fokus på en tillidsfuld relation mellem forældre og børn. Bogen har fået mange positive ord med fra den anerkendte familieterapeut og forfatter Jesper Juul.

 

  1. Vælg det rette sted. Et sted hvor forholdene er gode, 32-35 grader varmt, rent vand og rolige omgivelser. Dit barn påvirkes stærkt af temperatur og miljø.
  2. Ro på. Tag dig god tid før, under og efter svømmetimen– stress og jag er ikke en god forudsætning for en god oplevelse. Dit barn forstår ikke, hvad det handler om, men mærker følelsen og kan reagere med uro.
  3. Svøm i 10-30 minutter. Bliv dog i vandet max. 30 minutter. Det er kort tid for dig, men lang tid for dit barn. Der er mange indtryk. Lige fra omklædning til oplevelserne i vandet. Nogle børn giver tydeligt udtryk for, at nu er det nok, mens andre har behov for, at forælderen afslutter, inden det bliver for meget.
  4. Parkér dine egne forventninger og/eller bekymringer på kanten. Oplevelsen for dig og dit barn er unik. Vær åben og nysgerrig på dit barn og ta’ oplevelsen med det der nu er. Det vil gå fint, hvis du sørger for de rigtige forhold, og at I får den tid, I har brug for. Så kommer vandglæden eller nydelsen helt af sig selv.
  5. Vær positiv. Nyd det varme vand og glæd dig over at være sammen med dit barn. Den følelse kan dit barn nemlig mærke og dermed føler det tryghed.
  6. Vær opmærksom på at spejle dit barns udtryk. Når du bekræfter dit barns oplevelser og følelser, styrker du dets selvværd og selvforståelse. Dit barn lærer sig selv og sit eget følelsesliv at kende.
  7. Støt dit barn. Lad være med at løfte. Følg med i dit barns bevægelser, så det får den bedst mulige fornemmelse af vandet og mærker effekten af sine egne bevægelser. Det gør, at dit barn udvikler en fin forståelse for vandet og egen svømning.
  8. Ikke skubbe, trække eller bære rundt på dit barn. Du signalerer, at du ikke tror på, at dit barn kan selv. Risikoen er, at dit barn måske opgiver lysten til at prøve selv.
  9. Baby-tempo i øvelser og skift. Når dit barn er i balance og kan følge med i, hvad der sker, vil det mærke, at dets oplevelse også er vigtig for dig. Det gør, at du styrker og udvikler jeres kommunikation. Jeres relation bliver styrket. I interaktionen lærer I at forstå og møde hinanden bedre.
  10. Ikke flere aktiviteter før eller oveni svømningen. Dit barns hjerne er under udvikling og har behov for ro til at fordøje oplevelserne. Det sikrer også en bedre læring.

 

I kan følge Ulrikas facebookside her og hjemmeside her  
 unnamed
 

You Might Also Like

  • Mamatip: Gør din baby til en vandhund
    22. juni 2016 at 17:27

    […] 10 råd om babysvøming  […]