Amning, natamning, nattesøvn, samsovning mv.

Amning om natten – og nattesøvn?

Er det en by i Rusland, eller er det muligt? Ja selvfølgelig er det muligt! Faktisk kan natamningen lettes, hvis du lærer dig og din baby at amme i liggende ammestilling. Fordi du kan blunde/sove i mens dit barn ammer. Start med at øve dig i dagtimerne hvor du har lys til at se og overskud til at få det til at lykkes.

Forebyggelse af vuggedød

Inden det praktiske, vil jeg gerne runde samsovning. Rigtig mange forældre er bange for at kvæle deres barn hvis de sover sammen. En reel bekymring! Der findes nogle enkle råd fra Sundhedsstyrelsen, hvis disse følges minimeres risikoen mest muligt for vuggedød.

  • Lad dit barn sove på ryggen.
  • Undgå tobaksrøg – både under din graviditet og efter fødslen.
  • Undgå at barnet bliver for varmt.

Hvad så med samsovning?

Sundhedsstyrelsen anbefaler at barnet sover i sin egen seng i samme værelse som dets forældre. Men vælger du at samsove med dit barn (i samme seng som jer forældre) kan du dette (faktisk har to jordemoderstuderende gennemgået sundhedsstyrelsens anbefalinger og finder ikke nogen tungvejende grunde til at fraråde forældre samsovning, sålænge der tages forbehold for nogle risikofaktorer). Men kun så længe du ikke har taget medicin, drukket alkohol eller taget stoffer, samt at din baby sover ud til siden (altså i stedet for i mellem jer forældre) med sin egen dyne. På den måde gør det faktisk også natamningen endnu lettere.

Ok, hvordan gør jeg så?

Til det praktiske; Læg dig på siden, placer din nederste arm (den mod madrassen) under hovedpuden (puden må gerne være høj, da det giver mere komfort). Placer din baby med næsen ud for dit bryst, på den måde ”læner” den selv sit hoved lidt bagoverbøjet som gør det lettere for h*n at få fat i vorten. Det mest optimale er at baby ligger med sin krop helt tæt ind mod dig (altså mave mod mave). For at støtte baby i at ligge på siden, kan du folde/rulle babydynen og ligge bag babys ryg.

Husk at skifte bryst

Når du skal skifte bryst kan du gøre det på to måder;

Liggende på samme side hvor baby ammer fra nederste bryst som beskrevet ovenover. Amning fra det øverste bryst kræver at du læner dig lidt mere fremover så du ligger mere på maven end på siden.

Amme hvor du skrifter side hver gang. Du gør det lettest ved at tage baby ind mod din mave og så triller du på ryggen om på modsatte side og ammer igen fra det nederste bryst.

God fornøjelse med amningen!


Louise Carina Haagen Bue er jordemoder og Kandidat i Jordemodervidenskab, hvilket er en højspecialiseret jordemoder med flere års erfaring nationalt og internationalt, der arbejder med et 360 graders kvindeliv med fokus på livskvalitet og trivsel i hverdagen. Ekstern undervisning indenfor fødsler, arbejder for teenagers seksuelle sundhed, en bedre overgangsalder, mindful graviditet og fødsel og trivsel i forældreskabet. Mennesket er omdrejningspunktet for alt hvad jeg foretager mig, derfor vil alt blive tilpasset den enkelte. Jeg møder dig, der hvor du er.

Louise står bag Mama´s House på Facebook der er et forum for dig, der gerne vil have direkte adgang til jordemoder Louise enten når du planlægger graviditet, under din graviditet, i forbindelse med fødsel eller mens du er på barsel. Du kan i gruppen stille graviditets- og baby relaterede spørgsmål, samt spørgsmål omkring barnløshed og/eller fertilitet. Jordemoder og Cand. San. Jordemodervidenskab Louise Carina Haagen Bue svarer ud fra faglig viden. Gruppens øvrige medlemmer er velkomne til at bidrage med oplevelser, svar og egne erfaringer – hop ind på Facebook og følg med.


MamaWise er intet uden jer ! Og det er så vildt at MamaWise.dk er nominieret til Børn i byen prisen 2017 !
– Hop ind og stem på MamaWise – mødre imellem!

You Might Also Like