Har du en efterfødselsreaktion?

Har du en efterfødselsreaktion?

Det er ikke usædvanligt, at barselsboblen ikke føles så lykkelig som du regnede med. Det allerbedste, du kan gøre for dig selv, er at tale med nogen om dine følelser og slække på kravene til dig selv. 

Mellem hver 3. og 4. kvinde får en efterfødselsreaktion der varer længere end 14 dage. Det varierer fra person til person hvor længe den varer, nogle oplever det i op mod 2 år, andre få uger eller måneder. Det kan begynde på et hvilket som helst tidspunkt – både under graviditeten og efter fødslen. Derfor er navnet efterfødselsreaktion lidt misvisende. For mænd er det ca. hver 8. der oplever en efterfødselsreaktion. Hos mænd viser reaktionen sig anderledes end hos kvinder.

Kvinder kan opleve nogle af disse symptomer:

  • Følelse af ikke at være god nok til at passe på dit barn.
    • Lyst til at flygte fra det hele.
    • Svært ved at have barnet tæt på.
    • Ængstelse for, om baby er okay.
    • Glemsomhed, forvirring, koncentrationsbesvær.
    • Manglende appetit.
    • Grådanfald.
    • Søvnproblemer.
    • Nervøsitet og angst.
    • Skyldfølelse.
    • Frygt for at være alene.
    • Manglende glæde ved ting, du ellers godt kan lide.
    • Angst for at miste kontrol.
    • Følelse af at være fanget.
    • Udmattethed.
    • Frygt for at skade dig selv eller barnet.
    • Tvangshandlinger.
    • Lyst til at isolere dig.
    • Følelse af, at du er ved at blive sindssyg.

Hvorimod mændene kan opleve nogle af disse symptomer:

  • Vredesudbrud
  • Aggressivitet
  • Svag impulskontrol
  • Irritabilitet
  • Destruktiv tankegang
  • Lav stresstærskel
  • Rastløshed
  • Misbrug
  • Tilbagetrækning fra relationer – benægtes måske
  • Besættelse af arbejde – arbejdsnarkomani
  • Benægtelse af smerte
  • Rigide krav om autonomi
  • Afvisning af hjælp

Følelserne kan komme bag på dig…

Selv om dit barn har været et ønskebarn, kan du altså opleve negative følelser og tilmed bekymre dig for, om det overhovedet var en særlig god idé at sætte et barn i verden. De store psykiske og kropslige forandringer der opstår under en graviditet eller efter en fødsel stiller meget høje krav til din tilpasningsevne og dine ressourcer. Nogle gange så høje krav at dit sind kan have svært ved at efterkomme dem. En fødselsreaktion kan inddeles i forskellige kategorier; alt fra let til meget svær.

En let reaktion behandles med støtte fra dine pårørende, sundhedsplejerske og praktiserende læge. Hvor en moderat udover dette kræver samtaleterapi, ved en svær bliver samtaleterapien kombineret med antidepressiv behandling. En meget svær kræver oftest indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

Du kan hjælpe dig selv ved at følge nogle (eller alle) disse råd:
• Gør, hvad du synes, du kan – hverken mere eller mindre.
• Drop skyldfølelse og selvbebrejdelse. Lad være at sammenligne dig med andre.
• Acceptér tanker og følelser, som ikke er positive.
• Vær opmærksom på dine egne behov, og tag hensyn til dem.
• Hvil, når dit barn sover.
• Fortæl din kæreste, hvordan du har det.
• Bed om hjælp til praktiske ting.
• Vær præcis i dine ønsker til din kæreste, sæt pris på, at han hjælper dig, og giv udtryk for det. Hav ‘voksentid’ sammen.
• Nøjes med at bede om gode råd fra personer, du har tillid til.
• Sæt grænser i forhold til gæster (hvor mange og hvor længe).
• Spis sund mad, og undgå for meget kaffe og alkohol.
• Gå ture. Frisk luft og bevægelse modvirker depression og fremmer iltoptagelsen.
• Betro dig til én, du stoler på.
• Tal med andre mødre, som også oplever op- og nedture.
• Husk dig selv på, at forandring tager tid.

God bedring <3


Louise Carina Haagen Bue er jordemoder og Kandidat i Jordemodervidenskab, hvilket er en højspecialiseret jordemoder med flere års erfaring nationalt og internationalt, der arbejder med et 360 graders kvindeliv med fokus på livskvalitet og trivsel i hverdagen. Ekstern undervisning indenfor fødsler, arbejder for teenagers seksuelle sundhed, en bedre overgangsalder, mindful graviditet og fødsel og trivsel i forældreskabet. Mennesket er omdrejningspunktet for alt hvad jeg foretager mig, derfor vil alt blive tilpasset den enkelte. Jeg møder dig, der hvor du er.

Louise står bag Mama´s House på Facebook der er et forum for dig, der gerne vil have direkte adgang til jordemoder Louise enten når du planlægger graviditet, under din graviditet, i forbindelse med fødsel eller mens du er på barsel. Du kan i gruppen stille graviditets- og baby relaterede spørgsmål, samt spørgsmål omkring barnløshed og/eller fertilitet. Jordemoder og Cand. San. Jordemodervidenskab Louise Carina Haagen Bue svarer ud fra faglig viden. Gruppens øvrige medlemmer er velkomne til at bidrage med oplevelser, svar og egne erfaringer – hop ind på Facebook og følg med.


Læs også:

Gratis babypakker

MUST til PUSLETASKEN

Hjælp til indkøb, inden baby kommer

10 gyldne regler for barselsbesøg

Hvordan går det med Emma der fik d-vitaminforgiftning?

6 gode råd til svigermor

Husker du at inddrage svigermor?



MamaWise er intet uden jer ! Og det er så vildt at MamaWise.dk er nominieret til Børn i byen prisen 2017 !
– Hop ind og stem på MamaWise – mødre imellem!

You Might Also Like