Månedens forældre – Cellina Martinna

I juni måned fejre vi endnu en skøn forældre der gør noget anderledes og beundringsværdigt! Vi blir inviteret ind i favnen på en skøn familie som netop praktisere denne form for opdragelse ”i favn”.

Mød Cellina Martinna og hendes skønne familie ❤


Vi er super glade for I har lyst til at dele jeres hverdag med os og vores følgere på Mamawise.dk

Mange vil sikkert genkende jeres skønne og kærlige familie fra De Unge Mødre, hvor vi får et kort indblik i jeres liv og hverdag. Men vi er mange der sidder herude og tænker 》i favn《 hvad er det for noget? Og vi glæder os super meget til at høre om det.

Men allerførst, hvem tæller familien, hvem er I og hvad laver I til daglig?
Vi er en lille familie på fire. Jeg hedder Martinna, er 23 år, uddannet pædagogisk assistent og er hjemmegående. Min mand, Mikkel, er også uddannet indenfor det pædagogisk felt, men arbejder lige pt som køkkenmontør. Sammen har vi Milan på 3 år og Elliot på 6 måneder.

I har 2 raske drenge, og begge er opvokset med 》Ifavn《 Hvad betyder 》Ifavn《 for jer?
For mig betyder Ifavn, at jeg har mine børn tæt – jeg sover med dem, ammer til naturligt stop, bærer dem i vikle så længe de har lyst, jeg er meget sammen med dem, jeg favner deres følelser og så lever jeg efter hjertet og lytter til mine instinkter. Jeg arbejder hele tiden for, at mine børn har en god og tryg tilknytning til mig. Jeg tager ansvar for mine børn, sætter rammer og grænser for dem, men på en respektfuld og ligeværdig måde.

Er I anderledes end andre forældre?
Ja og nej. Jeg kender mange forældre, som lever på samme måde som os. Det med at sove sammen har vi mennesker jo stort set altid gjort – det er såmænd slet ikke så nyt og specielt. At bære sine børn tæt er ikke bare smart, fordi man har frie hænder, men også fordi det er så trygt for børnene; det giver nærhed og den fysiske kontakt, som små børn jo virkelig har brug for. Mange kvinder verden over bærer sine børn tæt som det mest naturlige og det tænker jeg helt sikkert, at der er en grund til.
De fleste forældre jeg kender til, sætter rammer og grænser for deres børn – vi gør det måske bare på en anderledes måde. Vi bryder os ikke om, at skælde ud og så vil vi gerne være gode forbilleder, som bestræber os på at tale respektfuldt til hinanden. Det tror jeg slet ikke er så anderledes fra, hvad andre ønsker at gøre.

Er der noget I er vokset af, ved  at knytte familien på denne måde?
Jeg oplever at denne her måde, at møde mine børn på virkelig udvikler mig personligt. Jeg ser mine børn som mit spejl og når de opfører sig på en uhensigtsmæssig måde, så ved jeg at det er mit ansvar og aldrig mine børns. Så derfor bliver jeg hele tiden tvunget til, at se indad og arbejde med mig selv. Enormt selvudviklende. Jeg tror virkelig, at børn er her for, at lære os en masse og for at vi skal udvikle os sammen med dem.

For den lille familie som måske syntes det lyder spændende, er det noget alle kan “springe” ud i?
Ja, selvfølgelig. For mig har det dog aldrig handlet om, at skulle følge en masse “principper”, men nærmere at jeg altid har lyttet til mit hjerte og min moderlige intuition – nemlig at have mine børn tæt og altid sætte deres behov i første række. Jeg tror at “Ifavn” egentlig føles naturligt for mange forældre, men mange er måske bange for at fordomme og dømmende ord. Vi lever jo virkelig i en tid, hvor der ofte er en kedelig tendens til, at børn helst skal blive selvstændige og løsrives sig fra sine forældre hurtigst muligt. Idéen er jo egentlig god nok, men jeg tror at fremgangsmåden er at have sine børn tæt og altid imødekomme deres behov for tryghed og nærvær. Dét tænker jeg giver harmoniske og selvstændige små mennesker, som kan tage vare på sig selv.

Hvis man er blevet nysgerrig om det måske er noget for ens egen familie, kan man følge jer på din blog cellinamartinna.dk og din Instagram Cellina Martinna og her kan man også følge med i hverdagen med 》Ifavn《


Læs også:

Få gang i cyklen

Skoldkopper – How to survive

Kræsne børn og kreative madpakker

De herligheder der følger med graviditeten, vi ikke snakker om!

Fra bangebuks til daredevil – Hummer Elbil 

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.