Mamatip: Gør din baby til en vandhund

Mange babyer elsker at være i bad, måske ikke første og anden gang, men derefter begynder de fleste babyer, at elske vand og at være i bad. Men selvom dit barn er vild med, at være i bad derhjemme i vante omgivelser, er det ikke ensbetydende med, at dit barn kan lide, at være i vandet andre steder – f.eks. i svømmehallen, en pool eller i havet.

Her deler Amanda lidt idéer til, hvordan du kan gøre din baby til en ægte vandhund.


v307

Når du bader din baby er det vigtigt, at du ikke selv er nervøs. Din baby spejler sig i dig, så er du usikker på situationen, vil dit barn også blive det.
Der er ikke noget at være nervøs for, hvis dit barn får hovedet under vandet, vil det automatisk holde vejret. Hvis det sker er det vigtigt, at smile og udstråle glæde, når dit barn igen ser dig, så hun/han ikke tror at det var farligt.

Det kan være en god idé, at have lidt legetøj med, så dit barn finder ud af, at det er sjovt at være i vandet, uanset hvor I er henne. Når babyen er vant til, og glad for, at gå i bad derhjemme, kan man gå videre og prøve i andre omgivelser babyen ikke kender. Det kan eksempelvis være hos bedsteforældrene, i haven eller andre steder som er lidt kendte, men stadig ikke hjemme på badeværelset.

Inden du tager dit barn med ud at rejse, er det en god idé, at have prøvet at være i en svømmehal. Så har dit barn allerede prøvet, at være i et større areal med vand og med andre mennesker. Dette er især vigtigt, hvis barnet heller ikke er en vandhund derhjemme.
Det er en god idé, at vælge en dag og et tidspunkt, hvor der ikke er alt for mange andre mennesker. Du kan ringe til svømmehallen inden, og høre om der er babysvømning eller andre arrangementer der kan gøre, at der er rigtig mange andre mennesker og meget lidt plads. Prøv at finde en dag, hvor der kun er få andre der besøger svømmehallen. En hverdag om morgenen, er oftest det bedste bud.
Det er vigtigt, at både du og din baby er friske og veloplagte, så tag gerne afsted lige efter formiddagsluren, eller relativt kort efter I er stået op.

Når I ankommer til svømmehallen, så tag jer god tid. Prøv at få hele turen til, at være hyggelig, både i omklædningsrummet og i vaskerummet. Når I kommer ind i svømmehallen, så tag dig tid til, at vise barnet rummet, og forklar hvad der skal ske.

Det første møde med svømmebassinet
Start med at sætte jer sammen på kanten med fødderne i vandet. Lad din baby styre farten, viser din baby interesse, så kan I bevæge jer helt ned i bassinet. Virker din baby skræmt, kan du tage babyen op på skødet, og vise at I er sammen om det, og at du nyder at være her. Så vil din baby hurtigt blive nysgerrig, og have lyst til at prøve at komme ned i vandet.

Hvis du ikke har lyst til, at skulle prøve alt dette selv, så er der en masse hold, hvor man kan gå til babysvømning. Her er der en træner, der er uddannet til at hjælpe dig og dit baby igennem hele oplevelsen.

Hvis du har din baby med på ferie, og der er en babypool, så sørg gerne for, at have en lille badering med. Den kan hjælpe din baby til, at holde hovedet over vandet, og babyen vil hurtigt finde motorikken til. at kunne hoppe rundt med baderingen selv. Men du skal naturligvis holde øje hele tiden, hvis din baby skulle smutte ud af baderingen.

Skal din baby med til havet, så prøv gerne et forløb som i svømmehallen. Tag det hele stille og roligt, introducer dit barn for sandet først, og vis det at det er sjovt at være her. Inden du tager dit barn med ud i havet, så sæt jer lidt sammen i vandkanten, så dit barn kan se, at det bare er vand som hjemme i badekaret eller svømmehallen.

Håber at I kan bruge nogle af rådene, og at I får nogle dejlige stunder med jeres børn i vandet.


Måske du også kunne have lyst til at læse:

10 råd om babysvøming 

You Might Also Like